Yom Kippur på discipelskolen

 

"Tiden flyver afsted og vi har snart været på Discipelskolen i en måned. Denne måned har været fyldt med en masse skønne, spændende og givende oplevelser. Vi har blandt andet fejret Yom Kippur, forsoningsdagen, som har en helt særlig betydning for jøderne, hvor vi trak tråde op til den store og endegyldige forsoningsdag, nemlig Langfredag. Vi satte fokus på Yom Kippur ved, at der blev mulighed for faste, bibellæsning, bøn og stilhed. Da solen gik ned tirsdag aften, begyndte Yom Kippur, og en del af disciplene fastede hele onsdagen indtil solnedgang.

Yom Kippur er en dag, hvor alt går i stå i Israel. Butikkerne lukker, og der er ingen biler på vejene. Vi gik derfor en tur på den normalt velbefærdede vej, der går tæt ved discipelskolen, hvor vi kun mødte een bil. Det var sjovt at opleve Israel så stille.

Ved aftenstid var vi til Yom Kippur-møde i husmenigheden i Poriya, hvor vi efterfølgende brød fasten sammen. Ved solnedgang kom der atter liv i Israel, og bilerne kørte igen på vejene."

 Hvis du vil vide mere om efterårets jødiske fester, så finder du et par gode artikler her: Yom Kippur hele året

og her: Løvhyttefesten peger frem...