Vigtig finanslov vedtaget – nu skal retsreform tilbage på dagsordenen

Premierminister Benjamin Netanyahu kommer sandsynligvis til at sove godt i nat. Ikke kun fordi han var oppe hele natten til onsdag. Men lige så meget fordi han klokken seks onsdag morgen kunne konstatere, at Knesset har vedtaget en finanslov for både 2023 og 2024. Det skete efter en maratondebat.

Hvis der ikke var vedtaget en finanslov senest 29. maj, ville der automatisk blive udskrevet valg. Derfor har Netanyahus støttepartier kunnet sætte ham under pres. Både de ultraortodokse og de nationalreligiøse har stillet store krav for at stemme for finansloven.

Blandt andet er der afsat 3,7 milliarder shekel (cirka 7 milliarder kroner), som skal gå til, at ultraortodokse jøder kan få stipendier, så de kan studere Toraen i stedet for at aftjene værnepligt. Derudover er der afsat 1,2 milliarder shekel til private ultraortodokse uddannelsesinstitutioner, hvor der ikke undervises i for eksempel matematik og engelsk. Disse beløb er blevet kritiseret voldsomt af oppositionen. Yair Lapid kaldte under den lange debat natten til onsdag finansloven for »den mest destruktive i Israels historie«, fordi den »giver de ultraortodokse vores skattepenge, så de ikke behøver at arbejde«.

Itamar Ben Gvir fra det nationalreligiøse parti Jødisk Styrke truede indtil for nylig med ikke at stemme for finansloven, hvis ikke Netanyahu afsatte flere penge til det ministerium, der står for udviklingen i Negev og Galilæa. Der bor mange israelske arabere i disse to områder, og Ben Gvir ønsker at »styrke den jødiske tilstedeværelse«. Netanyahu endte med at give yderligere 250 millioner shekel.

Benny Gantz – og mange andre fra oppositionen – har især kritiseret det forhold, at regeringens finanslov i høj grad ignorerer, at leveomkostningerne i Israel er tårnhøje. »I en af de sværeste økonomiske tider, hvor leveomkostningerne stiger og stiger og hundredtusindvis har svært ved at betale huslejen, har Netanyahu og hans forfærdelige regering vedtaget en finanslov, der slukker for de motorer, der skal skabe vækst,« skrev han på Twitter. Den sidste del af citatet henviser igen til det, at de ultraortodokse får så mange offentlige midler på bekostning af dem, der rent faktisk har tjent skattekronerne.

Oppositionsleder Yair Lapid (øverst) og premierminister Benjamin Netanyahu (nederst). Foto: Ole Andersen)

Retsreformen tilbage på dagsordenen

Nu hvor finansloven er vedtaget, kan man forvente, at den meget kontroversielle retsreform – som vi har skrevet en del om tidligere – igen kommer øverst på den politiske dagsorden. Det bekræftede Netanyahu selv, da han onsdag blev spurgt til det. »Vi er allerede i gang, og vi forsøger at finde enighed (regering og opposition, red.), og jeg håber, det lykkes,« sagde han.

Det lader dog ikke til, at man i oppositionen tror på et kompromis. Tværtimod ønsker Yair Lapid, at planen helt droppes. Han siger, at hvis reformen »igen kommer øverst på regeringens dagsorden, vil vi ryste landet og få sat en stopper for planen,« skrev han på Twitter.

De seneste uger har der været forhandlinger mellem regering og opposition, men de færreste tror på, at det vil føre til noget. Selvom der faktisk for nylig var rygter om, at parterne var tæt på en aftale. Både regering og opposition har benægtet rygtet. Og det er da også svært at se for sig, at der findes en løsning, som vil tilfredsstille både modstanderne og dem, der støtter reformen.

De to hovedarkiteter bag planen, justitsminister Yariv Levin og Simcha Rothman, har begge sagt, at de forventer, at dele af reformen bliver gennemført, inden Knesset går på sommerferie i slutningen af juli.

Selv mens reformen har været sat på pause siden 27. marts, har der været store demonstrationer. Nu, hvor processen går i gang igen, er det sandsynligt, at også demonstrationerne vil vokse i styrke. Der har også været proreform-demonstrationerne med op til 200.000 deltagere.

Skulle det ende med, at Netanyahu må droppe reformen, kan det muligvis føre til, at hans regering mister sit flertal. Det vil ske, hvis støttepartier eller Likudmedlemmer trækker støtten i protest.

Ny regel sikrer Netanyahus magt

Alligevel er Netanyahu ikke rigtig i fare for at miste sin premierministerpost. Han vil nemlig kunne fortsætte i en mindretalsregering. For nogle år siden blev der nemlig indført en lov, som siger, at en regering kun kan væltes af et flertal i Knesset, hvis der samtidig kan findes et nyt flertal for en ny regering.

Det vil sige, at selvom eksempelvis Itamar Ben Gvir trækker sin støtte (hvilket vil bringe regeringen i mindretal), så vil en mistillidsafstemning ikke vælte Netanyahu. For Ben Gvir vil aldrig kunne stemme for en ny regering med for eksempel Benny Gantz eller Yair Lapid i spidsen.

En manglende finanslov var derfor den største trussel for Netanyahu. Og nu er den trussel fjernet.