Spørgsmål og svar om våbenhvileaftalen
Våbenhvilen mellem Israel og Libanon er nu et par dage gammel, og indtil videre holder den.
Der er i den forbindelse mange relevante spørgsmål, der trænger sig på. Her har vi besvaret nogle af dem:
Hvad står der i aftalen?
I denne artikel kan du læse mere om aftalens indhold. Den indeholder i alt 13 punkter.
Hvem har skrevet under på aftalen?
Aftalen omtales de fleste steder som en våbenhvile mellem Israel og Hizbollah. Det giver god mening, fordi det er de to parter, der har angrebet hinanden og ført krig i mere end år, siden Hizbollah begyndte 8. oktober.
Men faktisk er det ikke Hizbollah, der har underskrevet aftalen (ud over Israel), men derimod den libanesiske stat. Der står kun »Hizbollah« ét sted i aftalens tekst, nemlig under punkt 2, hvor der står, at »Libanons regering vil forhindre Hizbollah og andre bevæbnede grupper i at angribe Israel«.
Der er dog næppe tvivl om, at Hizbollah har sagt god for aftalen, men eftersom de ikke har underskrevet den, kan de streng taget heller ikke bryde den. Det kan Libanons regering. Her skal det så siges, at Hizbollah er en del af regeringen, så der er et vist overlap. Men Libanons regering er ikke det samme som Hizbollah.
Er det en skrøbelig aftale?
Ja, det er den generelle opfattelse. Det kommer for eksempel til udtryk, når Israel ikke regner med at sende de 60.000 evakuerede tilbage til grænseområdet lige foreløbig, men nok først om et par måneder – hvis aftalen holder så længe. Det kommer også til udtryk, ved at mange af de lokale ledere i Nordisrael er utilfredse med aftalen, fordi de ikke tror, den giver tilstrækkelig sikkerhed.
Denne skepsis skyldes i høj grad svaret på det forrige spørgsmål, nemlig at det er Libanons hær, der i bund og grund skal sørge for at holde Hizbollah væk og fjerne deres våben. Det har sådan set også været den libanesiske hærs opgave helt siden 2006 – men den opgave har de ikke varetaget i de 18 år. Så hvorfor skulle de kunne eller ville det nu? spørger mange israelere sig selv. Ikke mindst dem, der måske snart skal flytte hjem til grænseområdet, hvor raketterne har regnet ned.
Hvor langt væk fra grænsen skal Hizbollah?
Alle, der har fulgt godt med, har hørt om Litanifloden. Det nævnes ofte, at den ligger cirka 25 kilometer nord for grænsen, og det er her, Hizbollah skal trække sig tilbage til.
Sagen er dog den, at Israels grænse og Litanifloden slet ikke er to parallelle linjer. Ovre mod vest er der ganske rigtigt cirka 25 kilometer imellem. Men i øst ser det anderledes ud. Den israelske by Metulla ligger kun cirka 5 kilometer fra floden.
Derfor er der ifm. aftalen tegnet et kort, som viser, at Hizbollah mod øst nogle steder ikke må gå ned og dyppe tæerne i floden. De skal være længere væk.
Kortet kan ses her:
Øger det chance for en aftale i Gaza?
Et af de sværeste og mest følsomme spørgsmål er, om aftalen er godt nyt for gidslerne i Gaza.
På den ene side må det være frustrerende for gidslernes pårørende at se, at Israels regering indgår en aftale med Hizbollah, samtidig med at de ikke har villet eller formået at indgå en aftale med Hamas. På den anden side kan aftalen øge chancen for en aftale med Hamas, som nu er mere isoleret end før.
Onsdag lød det sådan fra terrorgruppen: »Vi har informeret mæglere i Egypten, Qatar og Tyrkiet om, at Hamas er klar til en våbenhvile og en seriøs aftale om at udveksle fanger«.
David Horovitz, som er redaktør på The Times of Israel, skriver torsdag, at der er et stort ubesvaret spørgsmål, nemlig: »Hvorfor en aftale med et slagkraftigt Hizbollah, men ikke med et svagt Hamas, der har gidsler?«
En del af hans svar er, at premierminister Netanyahu ikke ønsker en aftale i Gaza, fordi det vil føre til hans regerings kollaps. Det vil det, fordi de nationalreligiøse partier ikke ønsker en aftale med Hamas – de vil nemlig bosætte Gaza.
Det, man kan håbe på, er, at Hamas åbent siger, at de er villige til en aftale, der ikke kræver, at Israel trækker sig helt ud af Gaza. I så fald vil det blive meget svært for Netanyahu at forklare befolkningen det, hvis han ikke slår til.