Hvad indeholder aftalen mellem Israel og Hizbollah?

Natten til onsdag trådte en våbenhvile mellem Israel og Hizbollah i kraft. Dermed sættes der et foreløbigt punktum for cirka 14 måneders kampe. Hizbollah angreb Israel 8. oktober 2023, hvilket har betydet, at mere end 60.000 israelere har været evakueret fra deres hjem lige siden. Israel har svaret igen ved at angribe Hizbollah, og 1. oktober blev der sendt tropper ind i Libanon. De sidste knap to måneder har kampene været intense, og cirka 30.000 libanesere er evakueret.

Men med våbenhvileaftalen er der nu indtil videre sat en stopper krigen i nord.

Her er aftalens indhold

Det er i skrivende stund ikke mange medier, der har offentliggjort et samlet overblik over, hvad der står i aftalen. Det emiratiske medie The National er et af dem.
Men gennem udtalelser fra blandt andet Joe Biden og andre står det klart, at aftalen i hvert fald indeholder følgende:

• I løbet af de næste 60 dage vil Israels tropper i Sydlibanon trække sig ud. Det vil de gøre, i takt med at Hizbollahs folk forlader området og den libanesiske hær erstatter dem. Der tales om, at der skal være op mod 10.000 libanesiske soldater i området, som skal sikre, at Hizbollah ikke er til stede syd for Litanifloden.
  Også Hizbollahs infrastruktur i området skal fjernes i løbet af de 60 dage.
• Der er lagt op til, at de evakuerede libanesere hurtigt kan vende hjem. Det forventes, at der kan gå op til et par måneder, før Israel vil tillade nordisraelerne at vende hjem.
• Ud over selve våbenhvileaftalen har USA skriftligt givet Israel tilladelse til at angribe Hizbollah, hvis terrorgruppen overtræder aftalen. Det kan Hizbollah gøre på flere måder. Det vil selvfølgelig være en overtrædelse, hvis de angriber Israel. Men det vil også være en overtrædelse, hvis de graver tunneler eller smugler våben ind i Sydlibanon – eller på andre måder handler militært i området. Hvis det skulle ske, er det dog muligt, at Israel i første omgang vil få de libanesiske tropper til at bekæmpe Hizbollah.
• I den forbindelse er det en vigtig del af aftalen, at USA og Frankrig har forpligtet sig til at holde øje med, om aftalen overholdes, og støtte Libanons hær til at holde Hizbollah væk. Der vil ikke være amerikanske soldater jo landjorden, men de vil yde andre former for militær støtte, for eksempel træning af soldaterne.
• Også FN’s tropper (UNIFIL) vil være til stede i området.

Er det en god aftale?

Det store spørgsmål er naturligvis, om aftalen vil holde i længden. Efter krigen i 2006 blev der indgået en lignende aftale med FN-observatører i området. Aftalen blev aldrig overholdt af Hizbollah. Derfor er der en vis skepsis i Israel, når det gælder denne aftale.

Forskellen er, at USA og Frankrig er med som observatører, samt at der er en tydelig tilladelse til, at Israel må angribe Hizbollah, hvis de begynder at røre på sig syd for Litanifloden.
Det bliver spændende at se, hvor stor reel indflydelse USA’s tilstedeværelse vil få – og om den libanesiske hær kan løfte opgaven med at holde Hizbollah væk.

En måling foretaget af israelske Kanal 12 tirsdag viser, at 37 procent af befolkningen støtter aftalen, 32 procent er imod, mens 31 procent var i tvivl. Blandt dem, der støtter Netanyahus regering, er det kun 20 procent, der bakker op om aftalen.

Kernen af israelernes skepsis handler sandsynligvis om manglende tillid til, at obesrvatørerne og den libanesisk hær gør deres arbejde så godt, at det er trygt for de evakuerede israelere at vende hjem.

Netanyahu: Tre gode grunde til en aftale

I en tale til befolkningen tirsdag fremhævede Netanyahu tre fordele ved aftalen:

• Den giver Israel mulighed for at »fokusere på den iranske trussel«. Det er dog noget uklart, hvad det helt konkret betyder. Handler det om, at Israel planlægger et angreb på Israel? Eller handler det om, at man forventer, at Iran vil gøre alvor af sit løfte om at angribe Israel igen?
• Den giver soldaterne og hæren et pusterum. »Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været forsinkelser, når det gælder våben og ammunition. Disse forsinkelser vil blive løst nu,« sagde premierministeren. For soldaterne bliver det også tiltrængt med en pause, hvor mange kan komme hjem og restituere.
• Den vil isolere Hamas. Netanyahus – og mange andres – håb er, at Hamas nu vil være mere villig til at indgå en aftale, som Israel kan acceptere, i Gaza. Hizbollah har hele tiden sagt, at de angreb Israel for at støtte Hamas – og først ville standse, når krigen i Gaza blev afsluttet. Nu ser det ud til, at det måske kan være lige omvendt. At en aftale i Libanon kan føre til en aftale i Gaza.

Det har hele tiden været Israels intention at gøre landoffensiven i Libanon kort. Derfor er der grund til at tro, at Israel ikke har sagt ja til aftalen på grund af pres fra USA.
Derimod er der grund til at tro, at Hizbollah har været presset til det. De har over de seneste måneder mistet hele sin ledelse og har lidt store tab. En meget stor del af deres våben og infrastruktur er ødelagt.

Storm før stilhed

Israel udnyttede de sidste timer, inden aftalen trådte i kraft, til at ramme omkring 330 Hizbollahmål. Et af målene var en underjordisk fabrik tæt på grænsen mellem Syrien og Libanon. På fabrikken blev der fremstillet og opbevaret præcisionsmissiler. Israels hær har sagt, at de brugte flere timer på at bombe fabrikken, der strakte sig over flere kilometer.
Ligeledes få timer før aftalen trådte i kraft, ramte Israel en grænseovergang mellem Syrien og Libanon, som angiveligt blev brugt til våbensmugling.

Også Hizbollah har angrebet Israel massivt de seneste døgn. Søndag blev der affyret omkring 250 raketter mod det nordlige og centrale Israel.Men nu er angrebene altså indstillet, og de kommende timer, dage og uger vil vise, om aftalen holder.