Miqedem: Bibelens salmer genopdages

Har du nogensinde spekuleret på, hvordan Davids musik mon lød, når han sang og spillede på sin citer? Det kan du få en fornemmelse af, når du lytter til det israelske band Miqedem.

Med et musikalsk niveau, der kan få selv de skarpeste musik-ører op af stolene, vækker Miqedem Bibelens smukke salmer til live med deres fortolkninger. Der er den ældgamle hebraiske sangtekst og utroligt velkomponerede, israelskinspirerede musik. Der er mellemøstlige strengeinstrumenter – lyre, lut og bouzouki. Og guitarer, trommer og smukke sangstemmer. Der er livlige rytmer, du ikke kan sidde stille til, og følsomme, melodiske ballader.

Frontmanden er canadiskfødte Jamie Hilsden, hvis liv altid har været fyldt af musik. Han flyttede med sin familie til Israel, da han var barn, hvor hans far, Wayne Hilsden, som gæstede Ordet og Israels Sommerstævne i 2018, var med til at etablere den messianske menighed King of Kings i Jerusalem. Jamies mor, Ann Hilsden, var musikproducer for en stor del af de messiansk-jødiske kunstnere i 80’erne og 90’erne. Selv har Jamie altid spillet musik og har i flere år skrevet og indspillet sin egen musik, og arbejdet som lovsangsleder i sin menighed i Israel.

»Jeg var vant til at skrive mine egne tekster og melodier, men syntes, det kunne være en frustrerende proces. For syv-otte år siden begyndte jeg at skrive musik til Bibelens salmer – mest som en øvelse. Det var også med inspiration fra jødisk tradition og tidligere messiansk-jødisk musik, som næsten alt sammen er tekster taget ud af Bibelen. Sangene blev brugt i menigheden, men jeg gik i lang tid og spekulerede over, hvad de ellers skulle bruges til,« fortæller Jamie.

I 2015 blev drømmen om et band, der udelukkende sang bibelske tekster, til virkelighed, da Jamie sammen med Yaron Cherniak, Shai Sol og Gabriel Elbaz dannede Miqedem.

Bibelens sangskrivere gør det bedst

Miqedem synger for eksempel kendte bibelvers som »om aftenen slår gråden sig ned, om morgenen er der jubel« (Salme 30, »Ba’erev yalin«, Vol. II) og »smag og se, at Herren er god« (Salme 34, »Ta’amu«, Miqedem (Vol. I)). Og der er sat livlig og glædesfyldt musik til ordene fra Esajas om, at »de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne« (Esajas 40,31, ”Kovei Adonai”, Vol. II), så tilhøreren kan mærke det vidunderlige i disse løfter.

Jamie fortæller, at han, efterhånden som han arbejdede med at sætte musik til Bibelens salmer, opdagede, hvor lyrisk og musikalske salmerne er, og hans fascination af Bibelens sangtekster voksede. Han fortæller om Miqedems udgave af kong Davids Salme 23 (»Adonai Ro’i, Vol. II):

»Salme 23 beskriver ikke præcise erfaringer, men benytter billedsprog i stedet. Hver linje er en metafor. Jeg tror, det er en tendens i meget musik i dag, at man bare siger ligeud det, man mener. Men billedsprog vækker ens fantasi, og når man bruger sin fantasi, er ens følelser også meget mere aktive. Det er min oplevelse. Så hver gang vi synger denne sang – endda hver gang jeg lytter til den – så bliver jeg følelsesmæssigt påvirket af ordene. Fordi det er så poetisk.«

»Det forstod Jesus også,” fortsætter Jamie. »Når Jesus ville lære mennesker teologi, lære dem om Gud, så fortalte han det som regel gennem en historie eller med et eksempel. Eller ved at leve det – med hele hans liv og død lærte han os om Gud på en måde, der har meget større effekt end bare at komme med en teologisk erklæring. ”Jeg er en synder, frelst af nåde.” Disse ord påvirker mig ikke følelsesmæssigt. Selvfølgelig gør det noget ved mig, men jeg kan ikke blive følelsesmæssigt berørt af alt, hvad jeg bliver fortalt. Hvis jeg gjorde det, så ville jeg blive vanvittig, for der er rigtig mange både positive og negative input i vores verden i dag. Men i modsætning til dogmatiske læresætninger bliver jeg følelsesmæssigt berørt af metaforer, billedsprog, billeder og historier.Så jeg har forsvarsmekanismer mod de her teologiske udsagn, men jeg har ikke forsvarsmekanismer mod metaforer, billedsprog, billeder og historier. Og det er Salmernes Bog eminent til. Vi kan godt lære af salmisterne, men jeg tror ærligt talt bare, de er bedre sangskrivere.«

Troskrise og lovsang

Miqedem har også sat musik til kong Davids Salme 13 (»Ad ana«, Vol. II); et bevægende og følsomt stykke musik, der i allerhøjeste grad underbygger de alvorlige og stærke ord i teksten: »Hvor længe vil du dog glemme mig, Herre? Hvor længe vil du skjule dit ansigt for mig? … Se mig, svar mig, Herre min Gud! … Men jeg stoler på din trofasthed, mit hjerte skal juble over din frelse. Jeg vil synge for Herren, for han har handlet vel imod mig.«

»Salme 13 fortæller en historie,« beskriver Jamie. »Den begynder med at spørge, hvor Gud er, og bruger billedet med, at Gud skjuler sit ansigt. Det er næsten, som om den fortæller et helt livs troskrise og genoprettelse i én salme. Det prøver vi at matche i musikken. Jeg holder meget af denne sang, fordi det for mig er forfriskende at se de svære oplevelser, man kan have som troende, repræsenteret i musik. Og det er Bibelen god til; Bibelen er mere nuanceret og forskelligartet i de følelser, den beskriver. Mere tro imod, hvad jeg mener at opleve og føle som troende, end hvad jeg ofte hører i moderne lovsangsmusik.«

Genopdager salmernes musik

Miqedems sange er Bibelens egne ord. De har ikke været igennem en sangskrivers filter eller været underlagt en tematiserende sangskrivningsproces. Det er kong Davids oprindelige, hebraiske ord, som de blev skrevet for tusinder af år siden.

Når Miqedem sætter musik til disse ord, er det ikke bare et spørgsmål om at gøre Bibelens salmer sangbare igen. Det handler også om at genopdage salmernes toner og skabe musik, der underbygger Bibelens budskab.

Jamie fortæller, at processen begynder med at lære den antikke hebraiske salmetekst udenad og recitere den for sig selv, indtil den sidder på rygraden.

»Når jeg har siddet og læst en salme højt for mig selv så mange gange, at den bliver helt naturlig for mig, så begynder jeg at kunne mærke dens musik, dens rytme. For der var en rytme til sangen, da den blev skrevet. Og så prøver vi at skrive noget, der måske er lidt mere moderne,« fortæller han.

»De bibelske salmetekster er helt utroligt melodiske. Nogle gange taler musikere om tekst og melodi, som om det er to forskellige ting. Men ord er musik. Den måde, Bibelens forfattere sætter ord sammen på, er så melodisk. Man kan mærke teksternes musik.«

»Det er derfor, man så ofte mister noget, når man oversætter en sang; det lyder ikke ens, selvom melodien og betydningen af ordene er den samme. Når man oversætter en sang, så har man en melodi, som man så presser ordene ind i. Det, vi forsøger at gøre i Miqedem, er at tage eksisterende sangtekster og så presse musikken ind i ordene. Jeg synes, det er sjovere på den måde. Så kommer man måske frem til nogle interessante melodier og rytmer, fordi ordene allerede er der,« fortæller Jamie med en tydelig passion for det, han laver. »Desuden føles det mere naturligt at tilpasse musikken frem for at tilpasse ordene.«

Miqedem er en musikalsk smeltedigel af utroligt vellydende musik. Jamie skrev det meste af musikken til det første album, stærkt inspireret af israelsk folkemusik. Til det andet album kom bandmedlemmerne Shai Sol og Yaron Cherniak ind over sangskrivningen. Yarons ekspertområde er østlige musiktraditioner med rødder i Persien, Mellemøsten og Nordafrika. Han introducerede skalaer og toner, som ikke engang kan spilles på en guitar eller et klaver. Disse skalaer er Miqedems pianist, arabiske Adeeb Sakhini fra Nazaret, også vokset op med, da de bruges i arabisk musikkultur. »For mig har det været virkelig udfordrende, øjenåbnende og inspirerende,« fortæller Jamie.

Hvorfor lovsynger vi?

Miqedems sange synges på det ældgamle, bibelske hebraisk. Det er lidt anderledes end det moderne hebraisk, der tales i Israel, men forstås nogenlunde let af hebraisktalende. Som dansker kræver det en indsats, hvis man vil forstå de ord, man lytter til og måske synger med på. Det er dog såre simpelt; du slår op i din Bibel og læser sangteksten der.

»Når kunst tvinger publikum til også at læse og ikke kun lytte til musikken, så bruger de pludselig to sanser. De bruger øjnene også, ikke kun ørene. Når du tvinger dit publikum til at gøre en indsats for at forstå kunst, får det i mine øjne større betydning,« fortæller Jamie. »Samtidig er det bibelsk hebraisk, og dermed tilhører det ikke nødvendigvis israelere. Det tilhører Bibelen og Bibelens tid. Mange mennesker er nysgerrige på, hvordan Bibelen lød, og det kan Miqedems musik give en fornemmelse af.«

Desuden er det ikke tvingende nødvendigt, at vi skal synge med på sangene for at være med i lovprisningen, forklarer Jamie. »Vi har i vores trosudtryk også brug for kunst, der ikke kræver, at man deltager. Nogle gange skal man bare lytte og have den oplevelse. Ikke for at sammenligne os med Händel,« fortsætter Jamie, »men i Händels ”Messias” er der stykker, man synger med på, men også stykker, hvor man bare lytter og får en oplevelse med det. Vi prøver på at skabe sådan en oplevelse – hvor man nogle gange synger med på sangene, nogle gange bare lytter.«

Med lovsangsmusik som indtægtskilde og største passion skulle man tro, emnet var tænkt til ende. Men det oplever Jamie ikke. »Jeg spørger tit mig selv om, hvorfor vi gør det her. Hvorfor synger vi lovsang? Jeg tror, Bibelen selv giver os svaret. Vi lovsynger, fordi det føles godt,« fortæller han og citerer Salme 147, vers 1: »Halleluja (hebraisk for: Pris Gud). Det er godt at synge lovsange til vor Gud, det er herligt at prise hans magt« (Biblen på hverdagsdansk, red.).

Jamie fortsætter: »At synge noget er så fundamentalt anderledes end bare at sige det. Det er i stand til at bevæge vores følelser på en helt særlig måde. Jeg tænker så ofte på, hvor meget af det, der er for vores skyld. Vi synger lovsang til Gud, fordi han fortjener det. Og selvfølgelig er det derfor, vi lovsynger! Men hvorfor vi rent faktisk synger ord? Det tror jeg, er for vores skyld.«