Golda Meir – en revolutionær pioner

En vigtig og markant person i staten Israels historie er Golda Meir – statens hidtil eneste kvindelige premierminister.

Golda (oprindeligt »Goldele«) Meir blev født i 1898 i Kiev, der dengang var en del af Rusland. Hun var sammen med David Ben-Gurion en af pionererne i den generation af zionister, som grundlagde Israel.

Hun besad i løbet af sit liv en lang række lederposter i Israel, og i 1969 blev hun Israels første – og hidtil eneste – kvindelige premierminister. Også i dette var hun pioner, idet hun var den kun tredje kvindelige premierminister i verden.

Fra Rusland via USA til Israel

Golda Meir kom fra en familie, der på grund af stor fattigdom emigrerede fra Rusland til Milwaukee i Wisconsin, USA. Faderen var rejst i forvejen, og i 1906 fulgte moderen efter sammen med Golda og hendes to søstre. Golda voksede således op i Wisconsin, hvor hun også tog en læreruddannelse. Som 19-årig blev hun gift med Morris Meyerson, og i 1921 flyttede parret til Palæstina for at være med til at arbejde for oprettelsen af en jødisk stat.

Revolutionær jødedom

Som de fleste andre zionistiske pionerer i begyndelsen af 1900-tallet var Golda Meir ikke specielt religiøs. Hun fortæller et sted, at hun sommetider diskuterede religion med sin mor, der forsøgte at forklare, at det er Gud, der skaber regn og sne.

Golda prøvede at modbevise dette ved at give sin mor den naturvidenskabelige forklaring, som hun havde lært i skolen. Moderen lod sig dog ikke kue, men sagde på jiddisch: »Nu, Goldele, du bist aza chachome, mach du zol gein a reigen!« (»nuvel, Goldele, hvis du er så klog, så lav du regnvejr!«)

Golda fastholdt imidlertid også som voksen en jødedom, der var mere historisk end religiøst forankret. Som hun skriver i bogen »Mit Liv«: »Det forekommer mig mere fornuftigt at tro – ikke at Gud udvalgte jøderne, men at jøderne var det første folk i historien, som gjorde noget virkelig revolutionært, og at det var dette valg, der gav dem en særstilling.«

Engagementet for oprettelsen af den jødiske stat

I 1924 blev hun ansat i den jødiske faglige landsorganisation, Histradrut, som Ben-Gurion havde været med til at danne. I 1928 blev hun hovedsekretær i Mozet HaPoálot (kvindernes fagforening), og i perioden 1932-34 var hun udsending i USA, hvor hun arbejde for den jødisk-amerikanske kvindeorganisation Pionerkvinder.

I 1940’erne var hun en af hovedpersonerne i forhandlingerne med det britiske mandatstyre, og i 1948 var hun den ene af de to kvinder, som var med til at underskrive Israels uafhængighedserklæring.

Minister og premierminister

Golda Meir besad flere ministerposter i de første årtier af Israels historie. Hun var således arbejdsminister i 1949-56 og udenrigsminister i 1956-66, inden hun i 1969 blev premierminister, da Levi Eshkol pludselig døde af et hjertetilfælde.

Hun besad denne post frem til 1974, men valgte at træde tilbage, blandt andet som følge af kritik af hendes regerings håndtering af Yom Kippur-krigen.

Golda Meir døde i Jerusalem i 1978 i en alder af 80 år.