Årsberetning 2024: Alt afhænger af Gud

I Ordet og Israel ser vi tilbage på et år, hvor vores arbejde har været påvirket af udefrakommende omstændigheder. Et år, hvor det er blevet tydeligt, at vi eksisterer i afhængighed. Det gælder fortid, nutid og fremtid.I Ordet og Israel ser vi tilbage på et år, hvor vores arbejde har været påvirket af udefrakommende omstændigheder. Et år, hvor det er blevet tydeligt, at vi eksisterer i afhængighed. Det gælder fortid, nutid og fremtid.

Afhængighed er et vilkår for mennesket. Nogle former for afhængighed er dårlige – for eksempem stof- eller alkoholafhængighed. Andre er gode og nødvendige – for eksempel det nyfødte barn, som med sin afhængighed kalder på forældrenes omsorg og nærvær. Vi fødes totalt afhængige, men bruger alligevel en stor del af vores liv på at blive uafhængige af andre. Sagen er nemlig, at afhængighed delvist strider mod vores natur og trang til selv at kunne og selv at bestemme.

Afhængig af Gud og mennesker

I Ordet og Israel vedkender vi os fuldt ud vores afhængighed!

Helt grundlæggende er vi afhængige af Gud, som giver os alt. Ordet og Israels arbejde sker i tillid til, at Gud vil holde det, som han har lovet i sit ord. Holder han ikke disse løfter, falder alt, hvad vi tror på, til jorden. Ligeledes er vi i det daglige arbejde afhængige af, at Gud griber ind og åbner døre for os, så arbejdet bærer frugt. Vi skylder ham tak og ære for alt det, der er blevet muligt siden stiftelsen for 78 år siden! 

Der er flere andre typer afhængighed på spil i Ordet og Israels arbejde, hvad enten det er i Danmark eller Israel. Det er afhængigheden af alle dem, som på forskellige måder bakker op om og bidrager til, at vi som organisation kan opretholde arbejdet med det, som er hele formålet: At jøder må få Bibelens syn på Messias, og at danskere må få Bibelens syn på Israel.

Der er mange hundrede – måske nogle tusinde – som 

a. folder deres hænder og beder til Gud for arbejdet og vores ansatte

b. giver af deres økonomiske midler

c. løser opgaver som frivillige.

Bønnens betydning er helt uvurderlig, for gennem den har vi adgang til himlens og jordens skaber, som har al magt. Penge understøtter hjælpeprojekter i Israel og gør det muligt at have nogle ansatte, der har overblik og tager ansvar for at koordinere alle indsatserne.

Frivillige giver af deres tid og evner, så vi kan utroligt meget mere, end vores økonomi og antallet af ansatte tilsiger. Tak til jer, der beder for arbejdet og for det folk, som vi er kaldet til at elske. Tak til jer, der giver rundhåndet af jeres midler til arbejdet. Vi har i det forgangne år oplevet en helt usædvanlig økonomisk opbakning, som vi alene kan forstå i lyset af, at Gud har talt til hjerterne, og at hjerterne har lyttet og handlet. Da vi sidst på året bad om økonomisk hjælp, blev vi helt overvældet af jeres respons. Det giver frimodighed til at fortsætte. Tak også til jer, der trofast bidrager med jeres tid, energi og viden, så effekten af midler og arbejdskraft bliver mangedoblet.

Oven i al denne velsignede afhængighed af Gud og af venner er der endnu en afhængighed, som vi vedkender os; nemlig af vores ansatte medarbejdere. Vi er glade for jer alle, og jeg vil gerne viderebringe en tak fra hele bestyrelsen for jeres indsats i året der gik – også jer, som er stoppet i arbejdet i årets løb. Indsatsen det seneste år er leveret under omstændigheder, som har været anderledes og på mange måder vanskeligere, end vi tidligere har prøvet.

Vi takker Gud for hans omsorg, og med en lille omskrivning af 1 Thess 3,9 spørger vi: Hvordan skal vi dog kunne give Gud tak til gengæld for al den glæde, vi har af jer – forbedere, givere, frivillige og ansatte?

Terrorangrebet og dets følger

Hen over sommeren og efteråret 2023 var der i Israel dagligt store demonstrationer mod regeringen og dens planer om at reformere domstolene. Hundredtusinder var på gaden, og der var både piloter og officerer, som i protest nægtede at udføre deres tjeneste. Hen over sommeren og efteråret 2023 var der i Israel dagligt store demonstrationer mod regeringen og dens planer om at reformere domstolene. Hundredtusinder var på gaden, og der var både piloter og officerer, som i protest nægtede at udføre deres tjeneste. 

Israels allierede så heller ikke med milde øjne på planerne om at begrænse domstolenes magt. Israel var et folk i splid. Samtidig var der flere og flere ting, der pegede i retning af et gennembrud med hensyn til en normalisering af forholdet mellem Israel og Saudi-Arabien.

Lørdag den 7. oktober 2023 angreb Hamas fra Gaza-striben. De voldtog og ødelagde. De dræbte brutalt over 1200 almindelige civile og soldater samt bortførte cirka 250 i alle aldre.

Israel var i chok. Deres tillid til sikkerheden faldt til jorden. Omfanget af Hamas-angrebet og graden af brutalitet oversteg de flestes forestillingsevne – også omverdenens.

Terrorangrebet fra Gaza viste for en kort stund en chokeret verden, hvad Hamas og lignende organisationer egentlig har på dagsordenen, nemlig at udslette Israels folk og etablere en jødefri islamisk stat der, hvor Israel i dag ligger.

Om ikke andet så det ud til, at israelerne samlede sig som folk og fik en fælles dagsorden – de insisterede på at bestå som nation og have et sted, hvor de ikke konstant skal være bange for at blive overfaldet eller slået ihjel. 

Vi tror ikke, det er for meget at sige, at den israelske folkesjæl er blevet rystet. Israel blev forandret 7. oktober, og der kommer givetvis et politisk og sikkerhedsmæssigt efterspil.

Antisemitisme og jødehad

Kort efter at Israel indledte sit modsvar, begyndte modstanden mod Israel og jøder at vise sit grimme ansigt i den vestlige verden, hvor talrige pro-palæstinensiske demonstrationer forlangte, at Israel skulle indstille sin militære indsats, som dels skal eliminere Hamas, dels befri de gidsler, som de blandt andet tog med ned i deres omfattende tunnelsystem under Gaza. Kort efter at Israel indledte sit modsvar, begyndte modstanden mod Israel og jøder at vise sit grimme ansigt i den vestlige verden, hvor talrige pro-palæstinensiske demonstrationer forlangte, at Israel skulle indstille sin militære indsats, som dels skal eliminere Hamas, dels befri de gidsler, som de blandt andet tog med ned i deres omfattende tunnelsystem under Gaza. 

Men ikke nok med det. Mantraet »Fra floden til havet« blev råbt af tusinder og atter tusinder. Når man kender lidt til Israels historie og menneskesyn, er det grotesk at læse og høre, at Israel og jøder i almindelighed nu bliver karakteriseret som racister, der udøver apartheid, og endda som nazister. Sydafrikas anklage ved den internationale domstol mod Israel om folkemord på indbyggerne i Gaza er endnu et absurd udslag af dette.

Vi har stadig til gode at høre krav om, at Hamas skal nedlægge deres våben og holde op med at misbruge deres egne civile som skjolde. 

Samtidig med demonstrationerne har der været en uhyggelig øgning i »antisemitiske hændelser«, som det hedder. Vi kan også kalde det ved dets rette navn: Jødehad.

»Aldrig igen« blev der sagt efter Anden Verdenskrig, da rædslerne fra Holocaust blev bragt til verdens kendskab. Og det har både dronning Margrethe og den danske regering heldigvis også sagt – og levet op til. Men sagen er, at jødehadet altid har været der. Det er så rigeligt dokumenteret både i Bibelen og i historien i øvrigt. Og selvom faconen og intensiteten kan variere, er målet altid det samme: Jøder skal forfølges, alene fordi de er jøder.

En åndskamp

Bag denne forfærdelige og desværre ekstremt udbredte »logik« ligger noget, som stikker endnu dybere. Der er tale om en åndskamp. Der er i sidste ende tale om et oprør mod Gud – som har åbenbaret sig for verden gennem Israels folk. Der er tale om oprør mod den Gud, som udvalgte Israel, som elsker Israel, og som vogter Israel som sin øjesten.Bag denne forfærdelige og desværre ekstremt udbredte »logik« ligger noget, som stikker endnu dybere. Der er tale om en åndskamp. Der er i sidste ende tale om et oprør mod Gud – som har åbenbaret sig for verden gennem Israels folk. Der er tale om oprør mod den Gud, som udvalgte Israel, som elsker Israel, og som vogter Israel som sin øjesten.

Den type kamp er ofte karakteriseret ved, at der byttes om på løgn og sandhed, rigtigt og forkert. Til tider kan det være vanskeligt at skelne, presset fra løgnen kan være stort, og nogle gange kan det også få konsekvenser for én personligt, hvis man holder fast i sandheden. Løgn holder dog ikke op med at være løgn, blot fordi flertallet holder fast i den. Det bliver løgnen bare større af!

Vi oplever i disse måneder, at det er blevet »moralsk korrekt« at være imod Israel og jøder. For derved stiller man sig på de undertryktes side. En undersøgelse fra november sidste år viste, at et flertal af amerikanerne står på Israels side. Hvis man kigger på tallene, viser der sig dog en tendens til, at færre unge end ældre, er på Israels side. Det kan være et signal om, at løgnen er på fremmarch.

Opmærksomhedspunkter

For kristne venner af Israel er der grund til for det første at være opmærksom på, at åndskampen bliver mere intens, og at vi har en rolle i at gøre os afhængige af Gud i den kamp. Vores våben er sandhed, kærlighed og bøn, som vi må huske at gøre brug af: For kristne venner af Israel er der grund til for det første at være opmærksom på, at åndskampen bliver mere intens, og at vi har en rolle i at gøre os afhængige af Gud i den kamp. Vores våben er sandhed, kærlighed og bøn, som vi må huske at gøre brug af: 

Vi har en stemme, som vi må bruge i bøn for Israel. Den stemme kan bruges såvel højlydt som tavst – til alle tider og på alle steder.

Vi har en stemme, som vi må bruge til at opmuntre og støtte Israel og jøder alle steder, hvor vi møder dem. Den stemme kan også være i form af tilstedeværelse eller en hjælpende hånd.

Vi har en stemme, som vi må bruge mod antisemitisme og jødehad. Den stemme kan også være digital. De digitale muligheder og medier er ofte dér, hvor unge bliver indfanget af løgnene om – og hadet til – Israel og jøder.

Derfor skal vi for det andet være opmærksomme på vores unge. Mange af os har børn og børnebørn, der helt sikkert møder den massive kritik af Israel online. Brug derfor samtalen i familien eller i andre gode relationer, hvor det er muligt at spørge ind til, hvad mennesker tænker om Israel, og hvorfor de tænker det. Det kan give mulighed for at viderebringe de fakta, der er brug for i sandhedens tjeneste. Der er i øvrigt masser af god information og analyse tilgængelig på Ordet og Israels hjemmeside.

Gensidig afhængighed

I årsberetningen fra generalsekretær Ole Andersen og landssekretær Nicklas Lautrup-Meiner (som også blev holdt på årsmødet, red.) nævnes nogle af de måder, hvorpå Ordet og Israel i årets løb har udtrykt venskab og kærlighed til Israels folk og danske jøder. Det er nemlig ikke blevet mindre vigtigt for Ordet og Israel at stå sammen med dem – tværtimod!I årsberetningen fra generalsekretær Ole Andersen og landssekretær Nicklas Lautrup-Meiner (som også blev holdt på årsmødet, red.) nævnes nogle af de måder, hvorpå Ordet og Israel i årets løb har udtrykt venskab og kærlighed til Israels folk og danske jøder. Det er nemlig ikke blevet mindre vigtigt for Ordet og Israel at stå sammen med dem – tværtimod!

Det er vigtigt, de mærker, at vi rykker sammen med dem på bænken. Det er vigtigt, de mærker, at de ikke er alene. Det er vigtigt, de mærker, at både de som jøder og vi som kristne har gavn af at være i et gensidigt afhængighedsforhold, hvor vi støtter og hjælper hinanden.

Det kan måske endda give dem et signal om, at vi som kristne også tror på Israels Gud? Kærligheden, som vi viser til Israel og jøder, er en integreret del af Ordet og Israels DNA. Den er baseret på vores tillid til Bibelen og vores håb om, at jøder må få Bibelens syn på Messias. 

Tak – vi fortsætter med frimodighed

På bestyrelsens vegne: Tak, fordi I har bakket op om det og vist, at det er bæredygtigt at gøre sig afhængig af Gud. På bestyrelsens vegne: Tak, fordi I har bakket op om det og vist, at det er bæredygtigt at gøre sig afhængig af Gud. 

I det forgangne år har opbakningen givet bestyrelsen frimodighed til at arbejde med nogle længere strategiske spor, der blandt andet omfatter fokus på Joffi+ og vores kommunikation bredt set. Vi er også taknemmelige for, at medlemmerne med meget kort varsel bakkede op om en vedtægtsændring i september, som var nødvendig for, at gaver til Ordet og Israel fortsat er fradragsberettigede. Desuden er vi godt i gang med at finde ud af, hvordan vi tilpasser organisationen til de udfordringer og muligheder, der ligger foran os i de kommende år, herunder at generalsekretær Ole Andersen allerede sidste år varslede, at han ønsker at gå på pension i løbet af efteråret 2025.

Tak, om I fortsat vil bede, give og bære med.