Vær med til at bede!
Krigen i Israel har snart varet et år. Intet menneske kan vide, hvordan denne nye storkonflikt ender, men i de forgangne måneder er to ting blevet tydelige. Den første er, at Israel har en enorm militær styrke og en enestående efterretningstjeneste. Den slagkraft har ramt Hamas hårdt og har indtil videre formået at holde fjenderne i nord, syd og øst i skak. Den jødiske stat har i endnu en krig vist, at den kan forsvare sig.Krigen i Israel har snart varet et år. Intet menneske kan vide, hvordan denne nye storkonflikt ender, men i de forgangne måneder er to ting blevet tydelige. Den første er, at Israel har en enorm militær styrke og en enestående efterretningstjeneste. Den slagkraft har ramt Hamas hårdt og har indtil videre formået at holde fjenderne i nord, syd og øst i skak. Den jødiske stat har i endnu en krig vist, at den kan forsvare sig.
Samtidig med denne styrke er en anden ting dog blevet tydelig. Det er urealistisk, at en fremtidig fred i Mellemøsten alene kan bero på militær magt og afskrækkelse. Siden 7. oktober er låget røget af gryden, og vi har fået at se, at Hamas og Hizbollah ikke har patent på had til Israel. Deres slagord råbes også på gader og universiteter i Vesten, hvor det er lykkedes at gøre Israel til selve symbolet på undertrykkelse. Der er gået tidsånd i protesterne mod Israel, og den slags kan ikke løses med fysisk magt.
Ind i den situation har vi en vigtig opgave som kristne venner af Israel. Vi må anerkende Israels ret til at forsvare sig, sådan som ethvert land må gøre det, når det udsættes for raketangreb og terror. Men vi ved samtidig, at militær magt ikke er løsningen. I stedet sætter vi vores tillid til, at Gud vil gøre alt det, som han har lovet i sit ord.
Vi beder om, at han vil gribe ind i denne umulige situation, sådan som han har gjort så ofte før, og gøre al menneskelig magt til skamme.
Vi beder om fred for Jerusalem, fordi kun Gud kan give den fred, der varer ved.
Vi beder om, at Israel må se, at Gud har holdt sine løfter og sendt sin søn som Israels Messias og verdens frelser.
Vi beder om, at Gud, nu hvor hele verdens øjne er rettet mod Israel, vil gøre dem til et vidnesbyrd om hans frelse.
Vi beder om, at Israel må blive til velsignelse for alle jordens folk, også de nabofolk, de nu er i krig med.
Vi beder om at alle i regionen, som har mistet deres kære, og som lider på grund af krigen, må finde hjælp og trøst.
Vi beder!