Omskæring i kristent perspektiv

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skrev formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark,
Dan Rosenberg Asmussen, at »stort set alle jøder opfatter det at være omskåret som en essentiel og positivt ladet identitetsmarkør, som de er glade for at være
omfattet af.«

Selvom en tredjedel af verdens mandlige befolkning er omskåret, er det en skik, som kan virke fremmed og svær at forstå for flertallet af danskere. Havde der i stedet været tale om en piercing i navlen eller en tatovering i nakken, så havde det flugtet mere med nutidens kulturelle udtryk. I et bibelsk perspektiv står det klart, at omskæring af drengebørn for jøder er en kulturel identitetsmarkør. Men det er mere end det. Det er også et tegn på pagten imellem
Israels Gud og hans ejendomsfolk. Men hvad så med os kristne? Også her er det bibelske perspektiv klart. For det første er den jødiske omskæringspraksis ikke en pligt for kristne.

Tværtimod advarer Paulus mod, at omskæring gøres til en lovgerning
(Gal 5,2-3). For det andet skal vi omskæres. Hjertet skal omskæres (5 Mos 30,6), og
uden dette indgreb bliver hverken hedninger eller jøder en del af det pagtsfolk, som
er udvalgt i Kristus. Efter kristen tænkning er den fysiske omskæring af drengebørn et forbillede på et omskåret hjerte, som vi får ved dåb og tro på Jesus. Denne åndelige omskæring kan intet menneske være foruden. Den sker igennem et guddommeligt indgreb ved
Guds ord og ånd (Kol 2,11-12).

I Ordet og Israel finder vi det vigtigt at støtte de danske jøders ret til at fortsætte deres
omskæringspraksis, som her i landet har været praktiseret uden problemer igennem 400 år. Men det kan ikke stå alene. Det er helt afgørende at minde både os selv, det danske folk i almindelighed og det jødiske folk, om, at i gudsforholdet er det alene hjertets indstilling til Gud, der er afgørende. Ingen gode gerninger eller ritualer i form af dåb eller omskæring kan i sig selv kompensere for et uomskåret hjerte. Også dette kan virke som en fremmed tanke, der er svær at forstå ind i nutidens kulturelle religiøsitet her i landet.