Kirkens blinde vinkel anno 2024

Statsministeren og udenrigsministeren var der. Repræsentanter for alle partier i Folketinget var der. Men hvor var de officielle repræsentanter for kirken i Danmark? Statsministeren og udenrigsministeren var der. Repræsentanter for alle partier i Folketinget var der. Men hvor var de officielle repræsentanter for kirken i Danmark? 

Jeg tænker på mindearrangementet i synagogen i København et år efter terrorangrebet 7. oktober. Der var virkelig mange mennesker, så jeg skal ikke kunne udelukke, at der i mængden var en biskop eller en missionsforeningsleder. Men det var Danmarks regering og folketingsmedlemmer, der dominerede billedet af mennesker, der ønskede at vise det jødiske samfund og staten Israel sympati på årsdagen for verdens grusomste terrorangreb i to årtier.

I 1943 var det kirkens folk med biskop Fuglsang-Damgaard i spidsen, der åbent og frygtløst gik forrest for at forsvare det jødiske folks sag. I dag er det statsministeren.

Hvor er kirken i disse måneder, hvor danske jøder oplever den forfærdeligste periode siden Holocaust? Hvor er kirkens ledere, når jøder i Israel bliver mishandlet, voldtaget og myrdet, og når jøder i hele verden og i Danmark bliver chikaneret og intimideret?

Nogle af os, der ikke rangerer så højt i det kirkelige hierarki, har forsøgt at hæve røsten. Men hvor er kirkens ledere?

Jeg tror, at alt for mange i den danske kirke har en blind vinkel. De er ikke antisemitter. De hader ikke Israel. De er bare blevet så totalt fokuseret på palæstinensernes lidelser, at de ikke længere er i stand til at se israelsk og jødisk lidelse. 

Palæstinenserne i Gaza lider forfærdeligt. Mange libanesere lider forfærdeligt. Godt, at der er fokus på det!

Men hvorfor er de 101 israelske gidsler (og deres lidende familier) blevet glemt? Hvad blev der af omsorgen for de 60-70.000 israelere, der i over et år har været tvunget væk fra deres hjem i Nordisrael af Hizbollahs raketter? Hvor er de kraftfulde erklæringer mod antisemitismens rædselsfulde hærgen i Danmark?

Er det angst for at skulle stå op mod tidsåndens antiisraelske bølge? 

En blind vinkel er det i hvert fald! 

Mette Frederiksens efterlysning af danskere, der går på gaden for det jødiske folk, gælder i sandhed også kirken.

Teologisk klarsyn og forståelse for kirkens særlige forhold til det jødiske folk fik Fuglsang-Damgaard til at tale det jødiske folks sag. Hvor er den kirkeleder, der gør det i dag?