Kan vi forsvare Israel i den nuværende situation?

Krigen i Gaza har udløst den måske hårdeste internationale kritik af staten Israel nogensinde. Anklagerne går på folkemord og krigsforbrydelser.Krigen i Gaza har udløst den måske hårdeste internationale kritik af staten Israel nogensinde. Anklagerne går på folkemord og krigsforbrydelser.

Især tre ting har udløst kritikken: det store antal dræbte civile i Gaza, de enorme ødelæggelser og levevilkårene for civilbefolkningen. Kritikken kommer især fra FN, en række lande med Sydafrika i spidsen og demonstranter overalt i den vestlige verden. Men venner af Israel møder også kritikken hos kollegaer og gode venner. 

Kan vi, der betragter os selv som venner af Israel, forsvare landet i denne situation? Eller må vi bøje hovedet og tie stille? Tre forhold er vigtige her:

1) Israel begår fejl. Det er Israels venner nødt til at indrømme. Ekstremisterne i den israelske regering har sagt ting, der aldrig burde være sagt. Nogle soldater har gjort ting, der aldrig burde være gjort. Ekstreme bosættere har udnyttet situationen til at begå forbrydelser. Ting som disse kan vi aldrig forsvare.

2) Nogle af anklagerne mod Israel er dybt uretfærdige. Beskyldningen om, at Israel begår et folkemord, er grotesk. Antallet af dræbte civile er ukendt. Hvis Hamas’ tal er rigtige, er 20-25.000 civile blevet dræbt på 9 måneder. Det er frygteligt mange. Men med 9 måneders ekstremt voldsomme krigshandlinger i et tætbefolket område, hvor Hamas fører krig fra private boliger, skoler og hospitaler, er det faktisk underligt, at tallet ikke er markant højere. Hvis Israel havde ønsket at dræbe så mange som muligt, kunne tallet let have været 200-250.000!

3) Nogle kritikere er utroværdige. Store dele af FN-organisationen er så gennemsyret af en antiisraelsk grundindstilling, at det sætter alvorlige spørgsmålstegn ved FN’s kritik af Israel. Eksemplerne er mange. Helt automatisk fordømmer FN’s Sikkerhedsråd alle terrorangreb, uanset om de foregår i slyngelstater. Men Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober blev aldrig fordømt. FN’s kvindeorganisation nægtede i lange tider at fordømme Hamas-terroristernes voldtægter og sexforbrydelser. Og FN’s Menneskerettighedsråd er nærmest besat af had til Israel. Også en mand som EU’s udenrigschef Josep Borrell er i grundindstilling antiisraelsk. Det betyder ikke, at alt, hvad de siger, er forkert. Men det betyder, at deres kritik af Israel skal mødes med store forbehold.

Israels venner skal ikke forsvare forbrydelser eller fejl begået af Israel eller israelere! Men Israels venner må forsvare Israel mod uretfærdige anklager og mod kritik, der bunder i antiisraelsk had. Hvad har man ellers venner til?!