En almægtig Gud

Epidemier og katastrofer er ikke noget nyt. De har rødder i den oprørske spisning af frugt fra kundskabens træ. I Bibelen kan vi for eksempel læse om syndfloden, de førstefødte, der døde i Egypten, om slangerne, der bed israelitterne, og tre dages pest som følge af Davids folketælling.

Alle fire gange ser det ud til at hænge sammen med ulydighed – og at det er Gud, der er i gang med sin plan.

Men hvad med coronavirus? Bruger Gud det til at vise os noget? Er det også en del af Guds plan? Kan vi svare ja uden at tøve? Kan vi svare nej? Perspektivet kan måske virke stødende i et gudsbillede, hvor Gud er evigt kærlig og altid stryger sin skabning med hårene.

Hvis vi tror på en almægtig Gud, må vi også tro på, at der ikke findes noget, han ikke har magt over. Hvis der findes noget, han ikke har magt over, er han ikke almægtig.

Sagen er, at han har magt til at både skabe og stoppe ulykke – alt efter hvad der passer i hans plan for at genoprette. Ingen smerte eller lidelse går til spilde.

Gud var, er og forbliver historiens ubestridte Herre – men selvom det er svært at forstå, og selvom det måske kræver en udvidelse af vores gudsbillede, så tillader han, at Satan hærger på jorden noget tid endnu. Jesus er konge allerede nu. Alt er underlagt ham. Han har styr på historien – før, nu og i fremtiden.

I katastrofesituationer bliver det tydeligt, at denne verdens magter og myndigheder ikke er al-mægtige – men af-mægtige. Hverken piller, forsikringer eller pistoler kan redde fra pest og jordskælv. Der er brug for »noget andet«.

Hvad skal vi gøre som en del af Guds folk? Det samme, som Guds folk altid har gjort: Løft blikket. Ret øjnene mod Gud. Påkald Herrens navn.

Bed ham om styrke til at holde ud i både sorg og glæde, i modgang og i medgang. Bed ham om, at afmagten må få mennesker til at indse deres behov for den almægtige, kærlige og hellige Gud.