Det kalder på kritik!
Listen over Israels ydre problemer er tydelig for enhver: Hamas, Hizbollah, Iran og houthierne for slet ikke at tale om anti-israelske demonstrationer over hele verden.
Men Israel har også store indre problemer. Problemer af moralsk karakter, der rummer kimen til både at ryste sammenholdet i landet og at vække spørgsmålet hos kristne, der elsker Israel: Kan vi fortsat bakke op om Israel?
En af sagerne begyndte med tilbageholdelsen af en gruppe soldater, der var under mistanke for at begå seksuelle overgreb på en Hamas-fange. En række demonstranter – heriblandt to Knesset-medlemmer – afventede ikke undersøgelsens resultat, men angreb militærbasen, hvor soldaterne var tilbageholdt, i en støtteaktion for dem. Tilmed udtalte en anden israelsk politiker om sagen, at »alt er lovligt« imod Hamas-terrorister.
En anden sag handler om gentagne angreb på nødhjælpskøretøjer på vej mod Gaza og på palæstinensere på Vestbredden. De højreradikale, der står bag, ønsker ikke, at Israel skal give mad til palæstinenserne. Journalister på The Times of Israel har flere gange fortalt, at politiet er tilbageholdende med at forhindre angrebene, fordi politiets minister – sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir – bifalder dem.
Sidst men ikke mindst kommer anklagerne om, at premierminister Netanyahu med vilje forpurrer forhandlinger med Hamas for at fastholde krigen, så han kan blive på posten – en anklage, som hvis den er korrekt, udstiller en leder med et moralsk kompas, der er i stykker.
Det er hjerteskærende at være vidne til for os, der elsker Israel. Hvordan skal vi reagere?
Først og fremmest må vi anerkende, at problemerne eksisterer. Der foregår ting, en kristen ikke kan støtte. Det må ikke og kan ikke bortforklares.
Dernæst må vi også kritisere. Angreb på uskyldige eller på offentlige bygninger, politisk opportunisme på bekostning af andre mennesker skal ikke stå uimodsagt.
Men samtidig skal vi fastholde kærligheden til Israel. For den kristne Israelskærlighed beror ikke på, hvordan staten, politikere eller grupper i folket handler. Vi elsker Israel, fordi Gud elsker Israel og har udvalgt dem som redskab til at bringe sin velsignelse til alle folkeslag!
Sidst, men ikke mindst må vi bede for Israel. Bede om den forandring, der kun kan ske, når et menneske tager imod Fredsfyrsten som sin herre og mester.