Den sidste udvej

Da nazismens antisemitiske ideologi blomstrede op i Europa i løbet af 1930’erne, forsøgte mange jøder især fra Tyskland at flygte til andre lande, herunder det daværende Palæstina-mandat, som briterne havde bestyret siden slutningen af Første Verdenskrig. Da nazismens antisemitiske ideologi blomstrede op i Europa i løbet af 1930’erne, forsøgte mange jøder især fra Tyskland at flygte til andre lande, herunder det daværende Palæstina-mandat, som briterne havde bestyret siden slutningen af Første Verdenskrig. 

Efter Krystalnatten i 1938 valgte mange lande helt at nægte jøderne indrejsetilladelse og sendte dem tilbage til nazisterne. Ulykkeligvis besluttede den britiske koloniminister året efter (1939) at begrænse jødisk indvandring til Palæstina-mandatet til maksimalt 75.000 i årene 1940-1944. 

Dermed var de af Europas jøder, som endnu ikke var flygtet, stort set tvunget til at blive, hvor de var, hvilket som bekendt gav nazisterne mulighed for at masseudrydde jøder. Jøderne manglede simpelthen en udvej.

Det sidste år har antisemitismen igen været på fremmarch. Nogle steder er den knap så usminket som i 1930’erne, andre steder ligner den til forveksling. Og denne gang ses den i hele den vestlige verden. Der er talrige meldinger om kraftig stigning i antallet af antisemitiske hændelser. 

Et par eksempler fra Danmark: En kvinde fik sat ild til sin lejlighed, fordi hun er jøde. Manden som gjorde det, blev dømt for nylig. En dansk jødisk dreng på 12 år gik på fortovet med kalot – på den modsatte side af gaden råbte en voksen: »Jeg hader dig. Jeg hader jøder«. Og ingen af de øvrige fodgængere og cyklister på Frederiksborggade i København så meget som gjorde ansats til at blande sig! 

Tavshed! Passivitet! Ligegyldighed?

Det kan være, at denne dreng følger i fodsporene på de tusinder af jøder fra hele verden, som i disse måneder emigrerer til Israel. I Frankrig er emigrationsansøgningerne til Israel fx steget fra 1200 sidste år til 7000 i år! 

Hvorfor vil jøder dog til Israel, midt i en krigstid, hvor Israel er klemt af fjender på mange fronter? Det vil de, fordi krigen med Hamas, Hizbollah, Houthi-bevægelsen og Iran er mindre skræmmende for dem end den antisemitisme, som i stigende grad gør dem bange for at være sig selv i de lande, hvor de bor. Tre ud af fire jøder i Europa skjuler deres jødiske identitet af frygt for overgreb.

Vi må glæde os over, at jøderne i dag har en sidste udvej på denne jord: staten Israel.Men: Vi må også vogte os for at være passive over for antisemitisme!