Besat af Vestbredden
Israels sikkerhed og fortsatte eksistens er ikke nogen selvfølge ud fra et menneskeligt perspektiv, selvom der er gået 75 år, siden den moderne stat blev oprettet, og Israels militær er stærkt som aldrig før. Talrige angreb, uroligheder, terroraktioner og fortsatte trusler i nutiden gør, at der stadig er al mulig grund til at tale Israels sag.
En af de mest komplekse problemstillinger i forhold til Israels sikkerhed og eksistens er håndteringen af de gamle bibelske landområder Judæa og Samaria, som oftest bliver kaldt Vestbredden i de danske medier.
Området er omfattet af Oslo-aftalen, der blev indgået i 1995. Det var en foreløbig fredsaftale med henblik på, at den endelige status for området skulle være færdigforhandlet ved årtusindskiftet. Men sådan gik det som bekendt ikke, og derfor er fortolkningen af aftalen et stadigt diskussionspunkt mellem parterne.
Judæa og Samaria er at betegne som omstridte landområder, fordi der hverken er nogen færdig aftale om, hvem der har ret til hvad, eller findes en international lov, der definerer det. Derfor er det heller ikke korrekt at betegne området som besat af Israel.
Med Oslo-aftalen håbede man, at fornuften på begge sider ville sejre, og at det ville lykkes at nå frem til en tålelig form for sameksistens. Men der er ekstremister på begge sider, som gensidigt forbryder sig mod hinanden og den aftale, der trods alt foreligger.
Når det så er sagt, er der også grund til at sige, at en del af retorikken og mediedækningen på ingen måde gør det nemmere at finde frem til en løsning. Det gælder også FN, som ellers i sin tid var katalysator for, at Israel blev oprettet i 1948; i dag er FN nærmest besat af Vestbredden og notorisk på nakken af Israel med utallige fordømmelser og påstande om krigsforbrydelser og overtrædelser af menneskerettigheder, mens de overvejende vender det blinde øje til den anden side af sagen. Samtidig er FN og store dele af Vesten larmende tavse, når det gælder andre landområder i verden, hvor der helt klart er tale om, at et land besætter dele af et andet lands territorium.
Vestens »besættelse af Vestbredden« er fuldstændig ude af proportioner i forhold til, hvad der foregår andre steder, og verdensopinionens gentagelser af historiske såvel som faktuelle usandheder om området bidrager desværre kun til at destabilisere sikkerheden og skabe had til Israel og jøder, samtidig med at det fastholder palæstinensere i offerrollen.