Shmuel Aweida opfordrer til bøn for kristne arabere i Israel

Shmuel Aweida er opvokset i den israelske by Haifa. Som dreng tog hans forældre ham hver sabbat med til gudstjeneste i den messianske menighed Beit Eliyahu. Den menighed, hvor han nu har været præst i cirka 25 år.

Men selvom han er opvokset i en jødisk kontekst, er Shmuel og hans familie arabere. Han forstår arabisk og taler det en smule. Men hans primære sprog er hebraisk.

I begyndelsen af juli var Shmuel og hans kone, Bjørg, i Danmark for at medvirke på Ordet og Israels sommerstævne. Bjørg er nordmand, og parret har boet i Norge i otte år, hvilket er grunden til, at Shmuel også taler norsk. I dag bor deres søn i Norge, mens deres to døtre bor i Israel.

Et mindretal blandt mindretallet

I løbet af sommerstævnet fortalte Shmuel blandt andet om Beit Eliyahu og om, hvordan Gud sprænger grænser både i menigheden og i Israel (temaet for sommerstævnet var »Håb, der sprænger grænser«). Og så gav han også et godt indblik i de kristne araberes tilværelse i Israel.

Som evangelisk kristen araber i Israel er man på mange måder et mindretal, forklarede han. Både som araber i et land med flest jøder, som kristen i en gruppe med flest muslimer – og endelig som evangelisk kristen i en gruppe (kristne arabere), hvor de fleste, der kalder sig kristne, ikke har en levende tro. »Når arabere kalder sig kristne, betyder det som regel bare, at de ikke er muslimer. Det betyder ikke nødvendigvis, at de følger Jesus,« forklarer han.

Han fortæller også, at langt de fleste kristne arabere i Israel tilhører den ortodokse eller katolske kirke. Og nogle evangeliske troende møder faktisk en del modstand fra disse to kirkeretninger. »Den største modstand kommer fra de historiske kirker. Ikke fra muslimerne,« siger han. »Den evangeliske kristendom er ikke en godkendt religion i Israel. Den godkendte kristendom er den ortodokse. Det svarer lidt til, at det er den ortodokse jødedom, der er godkendt i Israel,« forklarer han med henvisning til, at de to andre retninger inden for jødedommen, reformjødedom og konservativ jødedom, ikke er godkendt.

På trods af at der altså kan være vanskeligheder forbundet med at stå frem som evangelisk troende araber, så understreger Shmuel, at Israel er det sted i Mellemøsten, hvor det er allertryggest at tro på Jesus.

I Beit Eliyahu kommer der nogle få kristne arabere. Men ellers vælger mange af dem at komme i de evangeliske arabisktalende menigheder i landet. De findes især i Galilæa og Negev.

Synet på israelsprofetierne er i forandring

Shmuel er meget direkte i sit budskab, når det gælder kristne araberes syn på israelsprofetierne. »De seneste år har vi set en bevægelse væk fra troen på profetierne. Det bliver mere erstatningsteologisk og antiisraelsk. I dag finder man ikke mange arabiske præster, der står frem og siger, at de tror, at profetierne gælder Israel i dag. Desværre. Og de, som gør, oplever modstand,« fortæller han.

Selv oplever han ikke den form for modstand, fordi han ikke arbejder blandt arabere. Men han siger også, at han er persona non grata på for eksempel Betlehem Bible College, hvor der er stor modstand mod det synspunkt, at profetierne gælder Israel, og at Israel og det jødiske folk også i dag spiller en vigtig rolle i Guds frelsesplan.

»Som jeg ser det, flytter de (Betlehem Bible College, red.) fokus fra evangeliet til mere politisk aktivisme – i form af frigørelsesteologi, som de kalder det. Og ren erstatningsteologi. De opfatter kristen zionisme som et skældsord. Det værste, man i deres øjne kan være, er kristen zionist,« lyder det.

Shmuel fortæller, at identiteten som palæstinenser og den politiske kamp fylder mere og mere blandt også de kristne arabere. I modsætning til tidligere vil mange i dag kalde sig palæstinensere. »Vi ser, at en del kristne på Vestbredden har svært ved at sige: ”Ja, jeg tror på Guds løfter til Israel.” Det er vanskeligt. Det er en kamp. For der er flere og flere, som tror på erstatningsteologien. En teologi, som er blevet kamufleret med fine ord som ”befrielsesteologi”, ”menneskerettigheder” og ”vi arbejder for fred og forsoning”. Det lyder jo meget godt. Men det er bare en kamuflage for en afvigelse fra Guds vilje og Guds plan, og det kan ikke føre noget godt med sig. Desværre har mange arabiske teologer og institutioner hjulpet med det,« lyder den ærlige holdning fra den arabiske præst.

Der er brug for forbøn

Netop den teologiske forståelse af profetierne om Israel fylder meget for Shmuel, når han opfordrer kristne danskere til at bede for vores arabiske brødre og søstre. »Bed om, at de kristne arabere må have en meget tydelig identitet i Skriften!« lyder budskabet. For identiteten som kristne må først og fremmest være i Kristus: »Jeg har hørt en præst sige: ”Jeg er først palæstinenser, dernæst en kristen.” Det er en tragedie. Hvis folk i vores menighed sagde ”jeg er først jøde, dernæst messiansk”, så havde vi ikke en menighed. For vores identitet er i Kristus – og i ordet!«

Shmuel fortæller, at det er fantastisk at opleve, når kærligheden til Jesus og Bibelen skaber en kærlighed til Israel. Det er blandt andet sket for nogle af de arabiske medlemmer af Beit Eliyahu: »I menigheden har vi en tidligere muslimsk kvinde. Hun taler flydende hebraisk og tilbeder Herren på hebraisk, og hun er så glad for Israel. Vi har også en iransk familie, hvor manden var officer i den iranske hær, før han kom til tro. Han forbandede Israel hver eneste dag – som en del af det daglige ritual. Fyldt af had til Israel. Men så mødte han Jesus,« fortæller Shmuel med glæde i stemmen.

Den anden del af hans opfordring til forbøn handler om, at de kristne arabere må være vidner om Jesus: »Bed om, at de må opleve Guds kald til at være vidner der, hvor de er. De muslimer, de bor sammen med, har brug for at kende evangeliet. Hvordan kan de komme til tro, hvis ingen forkynder?«

Shmuel håber også, at araberne kan være et vidnesbyrd over for deres jødiske landsmænd, som de jo bor og arbejder side om side med: »Tænk, hvor fantastisk, at en kristen araber kan vække misundelse (på grund af sin tro, red.) hos sin jødiske kollega. For de arbejder sammen. Der er ikke apartheid, som FN og andre siger. Nej, de arbejder sammen.«

Ud over Shmuels opfordring til bøn for kristne arabere skal der også lyde en opfordring til bøn for Shmuels arbejde og for menigheden Beit Eliyahu i Haifa.

De møder i hallen, hvor Shmuel medvirkede, kan ses på Ordet og Israels YouTube-kanal. Hans seminar ligger på Ordet og Israels podcast-kanal.