Påsken – fortælles til næste generation

I 5 Mos 6,7 står der: »Du skal gentage dem for dine sønner …« om det at lade Loven og Bibelens fortællinger gå videre fra én generation til den næste. Og det er præcis, hvad der sker, når hele Israel hvert år på den 14. dag i måneden nisan samles for at adlyde denne befaling og fejre påskefesten.

Der nævnes tre fastsatte tider i 3 Mos 23, og de foregriber og symboliserer forskellige dele af Jesu liv, som det fortælles i Det Nye Testamente: påsken (3 Mos 23,5), som handler om påskeofferlammet gennem Jesu død på korset; de usyrede brøds fest (3 Mos 23,6), som symboliserer, at vi renses for synd og sættes fri til leve et helligt liv; og festen for førstegrøden (3 Mos 23,10-11), som foregriber opstandelsen af skabningens førstefødte (hvor død og synd blev overvundet) og erklærer, at vi i tro må modtage Guds velsignelse.

Der er noget helt særligt over forberedelserne til påsken. Den massive forårsrengøring og de tanker, der opstår, når vi sidder om det lange og symbol-fyldte bord sammen med niecer og nevøer eller gæster, der aldrig har oplevet påsken før.

Selvom familiens indsats under forberedelserne er stor, så er forventningen og spændingen endnu større, når det kommer til at genopleve det samme som så mange gange før. Opfyldelsen af befalingen om at »gentage dem« fylder hjertet og sjælen på et helt andet niveau; og det er særligt spændende, hvis børnene eller gæsterne hører det fortalt for allerførste gang.

Når min familie samles for at fejre påske, så påtager jeg mig som regel opgaven med at beslutte, hvilket aspekt af historien vi skal fokusere på. Det vigtigste for mig er, at alle, der deltager i denne særlige samling, vil få lov til at se eller opleve et helt nyt aspekt af den fantastiske frelseshistorie – og derfor har alle en rolle at spille.

»Hagaddahen« (påskehistorien –  eller ordret: »fortællingen«) er opdelt i fem dele – jeg selv og mine tre søskende har en del hver, og vores forældre har den sidste. Hver for sig beslutter man sig for, hvordan man vil fremføre sin del, så igennem årene har vi haft sange, digte, rim, optrædener på broadway-niveau, opgaver og meget mere. Hver især er vi nødt til at bruge tid med bibelteksten og Gud for at forberede præsentationen, og jeg beder altid om, at Herren må vise sig på ny for os.

Og det er virkelig min bøn i denne højtid (og i dem alle egentlig), at Jesus – når vi adlyder den ganske simple befaling »at fortælle det til den næste generation« – må blive åbenbaret for dem, der søger ham og hans sandhed.