Forventning til Jesu genkomst – giver håb om retfærdighed og trøst
En dag kommer Jesus igen og gør alting nyt og godt. Først vil han skabe en periode, som skal blive til velsignelse for alle folk. Og så vil han komme med den retfærdighed og forløsning, som vores syndige verden hungrer efter. Alligevel kan det knibe med forventningsglæden.
»Jeg har lagt mærke til, at du i kirkebønnen ofte gerne vil have bedt om Jesu snarlige genkomst. Det forstår jeg bare ikke, for jeg glæder mig slet ikke til, at Jesus kommer igen. For min skyld må han gerne vente med at komme, for jeg har ikke-kristne venner og familie.«
Sådan sagde en kvinde engang til mig. Baggrunden var den, at vi begge kom i en kirke, hvor medlemmer fra kirken på skift stod for kirkebønnen. Bønnen blev forberedt hjemmefra med plads til, at kirkegængerne i forbindelse med gudstjenesten kunne tilføje bedeemner. Over en længere periode lagde jeg mærke til, at der ofte blev bedt om et godt eksamensresultat eller helbredelse for influenza, men aldrig om Jesu snarlige komme. Derfor besluttede jeg, at jeg til hver kirkebøn ville ønske, at der blev bedt om, at Jesus snart måtte komme igen. Og hver gang blev det tilføjet til bønnen for menighedens liv og aktiviteter samt de andre bedeemner om Guds nærvær i sygdom og velsignelser over den kommende lejr, eksamen eller uge.
I en prædiken i samme kirke under temaet advent blev der sagt: »Jesus kommer, men vi ved ikke hvornår. Men vi ved, at vi allerede kan møde ham nu.« Resten af prædikenen var blottet for forkyndelse om Jesu snarlige komme – ligesom årets øvrige prædikener.
Kirkens manglende fokus på Jesu komme i kirkebønnen, prædikantens fokus på livet her og nu og kvindens reaktion på min længsel, tror jeg, er et udtryk for noget, som kendetegner mange kirker og kristne. Jesu komme kan virke så fjernt, hvorimod dagliglivets bekymringer og udfordringer ligger os så nær. Og vi har alle en dyb længsel efter, at Gud griber ind i vores liv.
Guds retfærdighed
Der tales meget om Guds kærlighed blandt kristne i dag. Udfordringen er, at alle mennesker efterhånden tager patent på dette begreb, og det bliver brugt til at forsvare modstridende synspunkter i forsøget på at gøre denne verden mere kærlig og god. For eksempel er der i kirken og i samfundet modstridende syn på ægteskab og seksualitet, men alle bruger kærligheden som sit stærkeste argument.
Det at elske og vise kærlighed får en subjektiv betydning, og Guds kærlighed bliver forstået ud fra ens egen holdning til, hvad det vil sige at elske. Netop derfor har mange kristne efterhånden svært ved at tro på Guds vrede og straf. Også den retfærdige straf, som Jesus kommer med ved sin genkomst
I Bibelen tales der langt mere om Guds retfærdighed end hans kærlighed. Det gælder ikke mindst Guds forhold til sit folk Israel, som han i sin retfærdighed straffer for deres ulydighed flere gange op gennem folkets historie.
For eksempel straffede Gud israelitternes ulydighed ved at sende giftslanger, mens de befandt sig i ørkenen. Men han gav dem en mulighed for frelse, idet han bad Moses om at lave en slange på en stang og sagde: »Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet« (4 Mos 21,4-9). Gud fjernede ikke straffen, men han gav folket frelsen i form af en kobberslange. Sådan har Gud i sin kærlighed også givet os en, der kan frelse os, hvis vi vender os mod ham. For »således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv« (Joh 3,16).
Gud sender retfærdige straffe over denne verden, og det kulminerer den dag, hvor han dømmer alle folkeslag for deres uretfærdige gerninger. Men enhver, som tror på Jesus, skal ikke for dommen, men have evigt liv. Den, der derimod er ulydig mod Jesus, kommer til at opleve, at Guds vrede bliver over ham (Joh 3,36).
Jesu kors er derfor ekstremt vigtigt for os, for dér tog Jesus den straf, som retfærdigvis skulle have ramt os. Mange kristne vil være enige og lovpriser Gud for den enorme kærlighed, han viste os, da han tog vores straf på sig på korset. Men er det lige så vigtigt at lovprise Gud for Jesu genkomst og for den retfærdighed, han kommer med?
Jesu genkomst er vigtig
Herunder følger tre grunde til, at det er vigtigt at fokusere på Jesu genkomst. For selvom Jesus døde på korset, og Gud har lovet os Helligånden og givet løfter om at gå med os i livet her og nu, så mister både korset og Åndens gerninger sin betydning, hvis ikke det ses i lyset af Jesu genkomst.
1) Jesu genkomst er vores eneste håb og trøst
Alle mennesker uanset køn, alder, hudfarve og seksualitet længes efter en retfærdig verden, hvor alt er godt. Men uanset hvad vi gør, vil det ikke fjerne synd, sygdom og død.
Vi kan og skal kæmpe imod, men vi kan ikke fjerne det. Vores eneste håb er, at Jesus kommer og genopretter alt det ødelagte og besejrer døden som den sidste fjende. Alt bliver nyt, og det, der var før, er forsvundet. Gud skaber en helt ny himmel og en ny jord, hvor han vil bo midt iblandt sit folk.
Netop dette perspektiv er fantastisk i mødet med den kristne bror eller søster, som lider eller er døende. Midt i den svære sorg findes der i Jesu genkomst en trøst i, at vi engang skal være sammen med ham (1 Thess 4,18 og 5,11). Og i mødet med livets uretfærdigheder er det godt at minde hinanden om, at der efter Guds løfte venter nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor (2 Pet 3,13).
2) For at hjælpe kristne til et helligt liv
Mange kristne er ikke optaget af Jesu genkomst, fordi de ikke kan se, hvad det har med livet her og nu at gøre. Derimod er de optaget af, at kirken spiller en aktiv rolle i en brudt verden. I værste tilfælde fører det til, at kirkens identitet bliver at redde denne verden fremfor at pege hen på Jesu kors og genkomst, som netop er denne verdens eneste sande redning.
Men skal vi så afstå fra at hjælpe denne verden og kun nøjes med at forkynde om Jesu kors og genkomst? Nej, slet ikke! Vi skal elske vores næste og vores fjender. Vi skal tage os af faderløse og enker i deres nød (Jak 1,27), og vi skal lade Jesus være vores forbillede i vort daglige arbejde (1 Pet 2,18-25).
Og det er netop dette retfærdige sind, som Peter forsøger at vække, når han i 2 Pet 3 kobler livet her på jorden meget tæt sammen med Jesu genkomst: »Hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve, mens I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme …« (2 Pet 3,11).
Gudsfrygt og et helligt liv handler om livet her og nu efter Guds vilje. Men det hænger meget tæt sammen med forventningen om Jesu genkomst.
I Kolossæ kommer det til udtryk, ved at de har kærlighed til hinanden, som er udsprunget af håbet i himlene (Kol 1,4). Paulus skrev til Titus, at Guds nåde opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster, mens vi venter på, at Jesus kommer til syne i herlighed (Tit 2,11-14). Og Timotheus blev mindet om Jesu synlige komme, da han blev vejledt i sin tjeneste, fordi der ville »komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære« (2 Tim 4,1-5). Også Jesus minder kristne om sit komme, når han formaner dem til at holde fast ved det, de har (Åb 2,25; 3,11).
Jesu genkomst og livet her og nu hænger sammen. Vi må ikke sætte overdreven fokus på det ene frem for det andet.
3) For de ikke-kristnes skyld
Jesu første komme strakte sig over en periode på ca. 33 år. Denne periode brugte Jesus på at proklamere og demonstrere Guds rige frem mod korset og opstandelsen.
Jesu andet komme indebærer også en periode, hvor han skal oprette sit synlige rige, inden selve dommen. Det kaldes »Riget for Israel« (Apg 1,6) eller ”de tusind år” (Åb 20,1-6). Dette rige vil få fantastiske konsekvenser for alle folkeslag, og derfor giver det et vidunderligt perspektiv i bønnen for de ikke-kristne og en længsel efter, at Jesus kommer snarest muligt. For ligesom mange kom til tro på Jesus i forbindelse med hans første komme, vil mange også gøre det i forbindelse med genkomsten og den fantastiske periode her på jorden, som begynder, når Jesus kommer igen.
Tegnene peger frem mod Jesu komme
Jesus har lovet os, at han kommer igen og frelser denne verden fra synd og død. Derudover er Bibelen fuld af beskrivelser af de tegn, som vil pege frem mod hans komme. Disse tegn kan være med til at fastholde os i, at håbet er lige så konkret som tegnene. De mange tegn kan sammenfattes i følgende overskrifter:
- Øget modstand mod alt det, Gud siger er rigtigt og godt
- Falske lærere og dæmonisk/løgnagtig undervisning
- Opfyldelse af profetier om Israels land og folk
- Evangeliet når ud til hele verden
- Antikrist og antikrists ånd
- Forfølgelse og forførelse
- Egoisme og relativisme
- Krige og konflikter
- Naturkatastrofer.
Flere af tegnene har eksisteret de seneste 2000 år, og netop derfor har mange mistet fokus på dem. Men der er to vigtige ting at være opmærksom på:
1) Nogle af tegnene har ikke altid vist sig. For eksempel har alle folkeslag ikke altid haft mulighed for at høre om Jesus. Det har stort set alle nu. Profetierne om Israels land og folk er i modsætning til de sidste 2000 år nu i en fase, hvor opfyldelsen udfolder sig for øjnene af os.
2) Jesus sammenligner tegnene med veer. Det vil sige, at tegnene tager til i styrke og omfang frem mod Jesu komme.
Det Nye Testamente har et stærkt fokus på undervisningen om tegnene frem mod Jesu komme, og derfor skal vi også have det. Selvom vi ikke kender dagen eller timen for Jesu komme, så befaler Jesus selv, at vi skal tyde tidens tegn.
Det skal vi gøre på samme måde, som når vi ud fra naturens forandringer kan sige, hvilken årstid der er på vej. Vi skal være opmærksomme på tegnene og indrette vores liv efter dem, så vi ikke overraskes (Matt 24-25).
Hvordan finde forventningsglæden?
Forventning til Jesu komme var vigtigt for profeterne, Jesus og apostlene. Derfor skal det også være vigtigt for os! Men sådan har mange kristne det ikke. Det skal der laves om på. Her følger nogle råd til, hvordan man kan finde forventningsglæden:
1) Sæt fokus på Jesu komme!
Uden fokus, ingen forventning. Derfor skal præster, menigheder, klynger og smågrupper sætte temaet på dagsordenen. Sæt fokus på håbet, trøsten og det hellige liv i lyset af Jesu komme.
2) Sæt fokus på tegnene!
De mange tegn bærer et budskab med sig. Det er budskabet om, at denne verden har brug for en frelser, der en dag griber ind og gør alt nyt. Det er som de smertelige veers budskab om, at forløsningen nærmer sig. Det er budskabet om, at Bibelen og håbet er troværdigt!
3) Bed!
Et sundt fokus på Jesu komme og tegnene føder naturligt bøn med sig. Og bønner kan forstærke vores fokus og perspektiver. Bed om, at Jesus snart må komme og genoprette sit synlige rige for Israel. Det rige vil blive til velsignelse, ja til »liv af døde«. Det vil det for både jøder og palæstinensere, for vores ikke-kristne venner og familiemedlemmer, ja for hele verden! Johannes’ Åbenbaring giver et indblik i begivenhederne frem mod Jesu komme. Disse begivenheder får Johannes til afslutningsvis at bede: »Kom, Herre Jesus!«
Læs mere om alt det, der skal ske i forbindelse med Jesu genkomst, i Ordet og Israels DNA-bog »Forventning til Jesu genkomst«, som udkommer til Sommerstævnet 2019.