Tæt på Bibelens personer - om segl og seglaftryk

Alle, som havde noget at skulle have sagt på Bibelens tid, brugte dem. Jakobs søn Juda gik med én om halsen, da han besøgte en – hvad han troede – offentlig dame (1 Mos 38,18).

Jeremias tog den frem, da han købte noget jord på et tidspunkt, hvor interessen for fast ejendom ellers var helt i bund (Jer 32,10-14).
Kong Dareios brugte den til at plombere løvekulen, så ingen kunne ændre på Daniels miserable situation i løbet af natten (Dan 6,18).
David og Salomo har helt sikkert også haft dem blandt deres personlige ejendele, selv om det ikke siges i Bibelen.
Hvad er det, som markerer en persons særlige status, og som Bibelen samtidig bruger som et billede på det at være specielt udvalgt af Gud (Hag 2,23)? Det er seglet, altså det stempel, som man brugte til at sætte sit navn på en genstand.
I denne artikel skal vi dels se på segl i almindelighed i bibelsk tid og aftrykkene fra dem. Her har arkæologien givet megen information om en udbredt bibelsk praksis. Dels vil vi omtale en række af de segl og aftryk, som er fundet, og som med sikkerhed stammer fra bibelske personer. Mange andre segl og aftryk kunne omtales til at udfylde Bibelens oplysninger; men det vil føre for vidt her.
 

Segl på bibelsk tid

Segl var en lille genstand indgraveret med symboler eller navn, som kunne bruges til at markere ejerskab.
Groft set var der to typer segl: cylindersegl og stempelsegl. Cylinderseglen havde form som en lille cylinder. Når den blev rullet på en våd lertavle, efterlod den et lille billede som ejerens »underskrift«.                  
Stempelseglet var et lille ovalformet stempel, der kunne presses på ler. Det er især stempelsegl, som vi finder i Israel og dets nabolande.
Man bar sit segl i en snor om halsen, som Juda havde det, eller om armen. Seglet kunne også være anbragt i en fingerring (Jer 22,24).
Kongen bar sit segl på fingeren til at undertegne offentlige dokumenter, men han kunne også overdrage det til sin betroede minister (1 Mos 41,42; Est 3,10).
Seglet var et symbol på en mands autoritet og myndighed. Det var derfor ofte lavet af kostbare halvædelsten som agat, ametyst eller karneol. 

Brug af segl

Segl blev først og fremmest brugt til at forsegle breve og dokumenter. Når en bogrulle var skrevet, blev den bundet med snor, en lille klump vådt ler blev anbragt på snoren, og seglet blev presset ned i leret og dannede et aftryk. Aftrykket garanterede dokumentets ægthed.
Dronning Jezabel forseglede et brev til bystyret i Jizre'el med kongens segl (1 Kong 21,8).
Jeremias forseglede et skøde på den jord, som han havde købt (Jer 32,10). Hvis bygningen brændte, fortærede ilden også de dokumenter, der lå i bygningen, mens aftrykkene blev brændt hårde. Det er disse aftryk, som arkæologer og illegale udgravere nu har fundet i hundredvis.
Konger og myndighedspersoner brugte også segl til at plombere rum (f.eks. Dan 6,18; Matt 27,66), så at ingen uautoriseret måtte åbne dem.
Vi vil nu se på nogle af de segl og aftryk af segl, som kendes i dag, og som med stor sandsynlighed stammer fra bibelske personer.
 

En kendt skrivers segl

Den mest kendte er Jeremias' skriver Baruk. Vi kender til hele to aftryk fra Baruks segl.
Ingen af dem er desværre fundet ved arkæologisk udgravning. De er gravet frem illegalt og solgt på det sorte marked.
Begge aftryk har den samme inskription fordelt på tre linjer, hvor der står: »Tilhørende Berekjahu, søn af Nerijahu, skriveren«. Denne tekst svarer præcist til formuleringen i Jer 36,32: »… gav den til Baruk, Nerijas søn, skriveren«.
Ud fra bogstavernes form må aftrykkene dateres til cirka 600 f.Kr., som er profeten Jeremias' tid. Der kan derfor ikke være tvivl om, at de hidrører fra den Baruk, som har skrevet Jeremiasbogen.
Af aftrykkene ser vi, at Baruks fulde navn var Berekjahu, hvor endelsen –jahu er en forkortelse af Guds egennavn JHWH, som i vores bibeloversættelse oftest gengives ved Herren. Disse endelser kunne undertiden udelades, så at Berekjahu blev til Baruk, og Nerijahu til Nerija.
Aftrykkene er meget små og måler kun 10,5 gange 12 mm. De er ikke større end en fingernegl. De er helt prunkløse og har ingen symboler, men består udelukkende af tekst ligesom næsten alle aftryk fra den periode. De to aftryk er ens og må stamme fra det samme segl. Det ene af dem har mærker efter papyrusfibre og snor på bagsiden og har derfor klart siddet på en bogrulle. Desuden anes lidt af Baruks fingeraftryk på den.
Når Baruks segl angiver hans profession som »skriver«, betyder det, at han var officiel skriver, da Jeremias sendte bud efter ham og bad ham nedskrive profetordet på en rulle (Jer 36,4).
Da Baruk havde skrevet sig igennem næsten 25 års profetord, gik han op i templet og læste op af rullen for hele forsamlingen (36,9-10). Det var førsteudgaven af Jeremiasbogen, som han her læste op.
Han måtte efterfølgende gå under jorden sammen med Jeremias.
Her skrev han en ny udgave af Jeremias' forkyndelse, og han har formentlig fuldført Jeremiasbogen (36,32). Desuden brugte Jeremias ham som et af vidnerne på købet af et stykke jord, og han bad ham gemme skødet et forsvarligt sted (Jer 32,10-14).
De to aftryk bringer os således i direkte nærkontakt med en af Bibelens forfattere. 

Konger på segl

Flere segl fra kongelige personer er fundet i tidens løb.
Det smukkeste af dem alle er nok dronning Jezabels (cirka 860 f.Kr.) segl. Det er et usædvanligt fornemt segl. De mange symboler på det viser, at ejeren har været en kvinde af høj byrd og af tydelig fønikisk baggrund.
På seglet står de sidste bogstaver i navnet Jezabel, men der er god grund til at tro, at det manglende første bogstav har stået i seglets øverste, ødelagte del.
Efter alt at dømme har vi her dronning Jezabels personlige segl. Seglet er med til at understrege, at Akabs dronning kom fra Fønikien (1 Kong 16,31). Vi ved desværre ikke, hvor det er fundet.
Da Jezabel skrev brevet i Akabs navn for at få Nabot udråbt som en forræder (1 Kong 21,8), brugte hun dog ikke dette segl, men sin mands. Det så trods alt bedre ud, at ordren kom fra kongen selv.
Der er også fundet et seglaftryk, der går tilbage til kong Akaz af Juda (732-716 f.Kr.). På det læser vi ordene »Tilhørende Akaz, (søn af) Jotam, Judas konge«. Aftrykket nævner ikke blot kong Akaz, men også hans far Jotam.
Aftrykket er ret usædvanlig for en konge ved, at det helt mangler kongelige symboler. Det har alene tekst og virker ret simpelt. Måske seglets overside har båret de relevante symboler, da segl undertiden havde både en udsmykket overside og en underside. Fundstedet er også her ukendt.
Akaz var konge på profeten Esajas' tid, men afviste bestemt profetens tilbud om et opmuntrende tegn fra Gud (Es 7,10-14).
Derimod havde Akaz' søn Hizkija et segl med et kongeligt symbol på. Hizkijas seglaftryk har ordene »Tilhørende Hizkija, (søn af) Akaz, konge af Juda«, som smyger sig rundt om en bille med store vinger.
Kong Hizkija gennemførte en åndelig reform, hvor alle hedenske symboler blev smidt ud, og han beskrives som en konge, der mere end nogen anden stolede på Gud (2 Kong 18,4-7).
Bemærkelsesværdigt er det, at netop han har et segl med et gammelt egyptisk religiøst symbol på.
Havde det været faderen Akaz, ville det ikke have været så mærkeligt. Men på Hizkijas tid var det gamle symbol med billen blot et kongeligt symbol, der signalerede magt.
Hele seks eksemplarer af to næsten identiske seglaftryk er kendt.
Også Hizkijas søn, den grusomme kong Manasse (685-42 f.Kr.), har efterladt et segl. Måske. Seglet sad i den oprindelige indfatning af guld og har ordene »Tilhørende Manasse, Hizkijas søn, Judas konge«. Men der er berettiget tvivl om ægtheden af seglet. Det er ikke fundet ved en udgravning.
Da en antikvitetssamler endelig besluttede sig for at købe seglet, var det forsvundet, og ingen ved, hvor det er i dag. Det kendes alene fra et foto. Det er ikke alt, som bærer et bibelsk navn, som nødvendigvis er ægte.
Endnu et segl skal omtales. Det har tilhørt ammonitternes konge Ba'alis, der er nævnt i Jer 40,14. På seglet står med ammonitiske bogstaver: »Ba'alis, ammonitternes konge«.
Det er lavet af agat og er ganske lille, kun 1,24 cm i diameter. Inskriptionen må rekonstrueres, da nederste linje er næsten borte. I midten af seglet er der en egyptisk sfinks med vinger.
Den ammonitiske konge Ba'alis var hovedkraften bag dem, som myrdede Gedalja, den nye leder efter Jerusalems fald. Dette segl er sammen med andre fund med til at bekræfte, at der var en ammonitisk konge ved navn Ba'alis på dette tidspunkt. 

Segl tilhørende ministre

En del segl stammer fra personer, som har været ministre under forskellige konger. Ejermændene til seglene kender vi ikke, fordi de ikke er omtalt i Bibelen. Men de konger, som de har tjent under, og hvis navne er nævnt på seglene, kender vi. Seglene bekræfter dermed indirekte de bibelske konger.
Et meget flot eksemplar tilhørte Shema. På dette segl står »Shema, Jeroboams tjener«. Ordet »tjener« betegner her ikke en underordnet tjener, men en højtstående embedsmand eller minister.
Den omtalte Jeroboam må være Jeroboam II, der var konge fra 796-752 f. Kr. Under hans regeringstid var samfundet i stærk vækst, men Amos gik i rette med lederne for deres grådighed (Am 6,1-8). Ud over navnet vises også en brølende løve på seglet. Det signalerer autoritet og magt.
Seglet er fundet i Megiddo, men er desværre forsvundet og kendes kun i kopi.
Andre embedsmænd til bibelske konger har efterladt segl og aftryk. Vi har segl fra Abdi, Hoseas tjener (Hosea er ikke profeten, men Nordrigets sidste konge), fra Ushna, Akaz' tjener, fra Abija, Uzzijas tjener, og et aftryk fra Jehozareah, Hilqijahus søn, Hizkijas tjener.
Den nyeste i rækken er Shebna. Et nyfundet aftryk siger blot »Shebna, kongens tjener«. Men da aftrykket kan dateres præcist til kong Hizkijas tid, tyder det på, at han var hofchef under kong Hizkija og er den Shebna, som Esajas går i rette med i Es 22,15-16. 

Andre personer

En lang række andre bibelske personer træder frem for os gennem deres segl eller aftryk.
En af dem, som fik ordre til at fængsle profeten Jeremias og skriveren Baruk, var »kongesønnen Jerakme'el« (Jer 36,26).
Da det ene Baruk-aftryk dukkede op for nogle år siden, fandt man i samme bunke også et aftryk med ordene »Tilhørende Jerakme'el, kongens søn«. Bortset fra det første ord er det helt samme formulering som i Jer 36,26. Aftrykket er ganske lille, kun 9 gange 7 mm. Ordene »kongens søn« sigter formentlig til, at han var af kongelig slægt.
Et andet aftryk fra samme periode siger »Tilhørende Gemarja, søn af Shafan«. Lidt af nederste højre hjørne er brækket af. Dette aftryk er ikke fundet illegalt, men udgravet i Jerusalem i resterne af et arkiv netop fra Jeremias' tid.
Denne Gemarja er omtalt i Jer 36,10 som en søn af skriveren Shafan. Det var i Gemarjas kammer i templet, at Baruk læste op af bogrullen med Jeremias' profetier. Samme Gemarja søgte at hindre kongen i at brænde bogrullen (36,25). Dermed er det en af Jeremias' støtter i kampen for Guds ord, der bliver synlig for os gennem dette aftryk.
I 2005 udgravede professor Eilat Mazar resterne af en meget stor bygning i Davidsbyen, som hun kaldte for »Davids palads«.
I et hjørne af paladset fandt man et seglaftryk fra Jeremias' tid. Det blev fundet ved et rent tilfælde, fordi solens stråler ramte i aftrykket den rigtige vinkel, og områdelederen var vågen. Ellers ville den bare være smidt ud sammen med andre stenskærver.

På aftrykket dukkede der navnet på en bibelsk person frem: »Tilhørende Jukal, Shelemjas søn, Shobis søn«, stod der med slørede, dårligt indgraverede bogstaver.
Jukal var en af de embedsmænd, som blev stærkt fortørnet over at høre Jeremias' deprimerende domsord (Jer 38,1; jf. 37,3). Det specielle ved dette aftryk er, at det ikke blot omtaler faderens navn Shelemja, men også bedstefaderen Shobi, som vi ellers ikke kender. Måske denne Shobi var en betydningsfuld person i sin samtid, siden barnebarnet refererer til ham.
Lige uden for paladset fandt man et andet aftryk med ordene: »Tilhørende Gedalja, Pashkurs søn«. Det stammer fra samme lag og tid som Jukals aftryk. Gedalja, Pashkurs søn, og Jukal nævnes sammen i Jer 38,1 som nogle af dem, der anbefalede kongen at få Jeremias bragt til tavshed ved at slå ham ihjel.
Aftryk fra to af Jeremias' bitreste modstandere er således fundet med få meters mellemrum. De har sendt skrivelser til paladset; men kun seglaftrykkene er bevaret.
Blandt andre spændende fund fra Jeremias' tid kan nævnes et segl med indskriften »Seraja, Nerijas søn«.
Denne Seraja er omtalt i Jer 51,59 som en bror til skriveren Baruk. Dermed er mange personer fra kredsen omkring profeten Jeremias, både modstandere og venner, blevet fundet på segl og aftryk. De mange aftryk viser, hvordan der har været en livlig skriveaktivitet i Jerusalem i årene op til Jerusalems fald med talrige dokumenter, der blev sendt frem og tilbage. 

Sammenfatning

Denne hurtige gennemgang af nogle af de segl og aftryk, som med rimelig sikkerhed kan føres tilbage til bibelske personer, viser os, hvordan skrivekunsten i det gamle Israel udviklede sig fra cirka 850 f.Kr. og fremefter.
Meget få segl, der er ældre end 850, er fundet. Segl eller aftryk fra Davids og Salomos tid mangler vi endnu, men de vil sikkert dukke op med tiden, om end i væsentlig færre antal end fra skriftprofeternes tid.
Seglene bringer os helt tæt på de bibelske personer selv. Vi står med deres personlige ejendele i hånden – eller med et aftryk af dem. De bibelske personer er ikke bare nævnt i et dokument fra samtiden. Deres personlige segl eller seglaftryk er fundet!