Simon Wiesenthal - en nazijæger takker af

Den 92-årige Simon Wiesenthal går på pension

Mere end et halvt århundrede på jagt efter nogle af verdenshistoriens mest bestialske forbrydere. Der er, hvad det er blevet til for den 92-årige Simon Wiesenthal, der i oktober meddelte, at han nu trækker sig tilbage.
Simon Wiesenthal begrundede det for nylig overfor Londonavisen Sunday Telegraph.
"Jeg har fundet dem, jeg har søgt", siger han. "Jeg har overlevet dem alle. Selv om der er nogen, jeg har ledt efter, som stadig er i live, så er det for sent at bringe dem for retten nu. De vil være for gamle, så mit arbejde er fuldført."
Men selv om Simon Wiesenthal føler, at krigen mod de nazistiske forbrydere nu er slut for hans vedkommende, så fortsætter kampen mod den yderligtgående højreekstremisme.
"Jeg er bange for, at vi ikke har lært af historien," siger Simon Wiesenthal. Han vil derfor ikke udelukke, at han vil fortsætte med at hjælpe den nye generation med de udfordringer, de står overfor.

Kvoten var fyldt

Simon Wiesenthal blev født nytårsaften 1908 i Buczacz, nu Lvov, i Ukraine. Hans far blev dræbt i første verdenskrig. Da den nybagte student Simon Wiesenthal i 1928 søgte ind på Polyteknisk Institut, blev han afvist. Kvoten for jøder var brugt op. Uddannelsen som bygningsingeniør fik han derfor i Prag i stedet.
I 1936 blev han viet til den jødiske kvinde Cyla Mueller. Parret bosatte sig i Buczacz, hvor russerne i 1939 indledte jagten på jøder efter at have indgået ikke-angrebspagten med Hitler. Simon Wiesenthal oplevede, hvordan hans stedfar blev arresteret og døde i fængslet og hans stedbror blev skudt. Han selv måtte lukke sit arkitektfirma og blev fabriksarbejder. I flere år blev han, Cyla og moderen konstant jaget af enten tyskere eller russere. Det endte da også med, at Simon Wiesenthal og hustruen Cyla blev sendt i arbejdslejren Janwska i 1941, mens hans mor blev arresteret og sendt til dødslejren Belzec.

Tre år på falske papirer

Til gengæld for detaljerede oplysninger om den jernbane, Simon Wiesenthal var tvangsudskrevet til at arbejde på, mens han var i Janwska-lejren, skaffede den polske undergrundsbevægelse ham falske papirer til Cyla, der havde held med at flygte fra lejren i efteråret 1942. Cyla levede nu under det falske navn Irene i Warszawa i to år. Først i 1944 blev hun igen taget til fange og blev som polsk tvangsarbejder sendt til Rhinlandet i hjertet af Nazityskland, hvor hendes rigtige identitet aldrig blev afsløret.

Døden nær

Simon Wiesenthal selv flygtede fra lejren i oktober 1943, men blev fanget igen i 1944 og sendt tilbage. Efter sammenbruddet på Østfronten blev Simon Wiesenthal og de 33 andre medfanger, der var tilbage, sendt fra lejr til lejr. Han var knapt i live, da en amerikansk enhed befriede Mauthausen den 5. maj 1945. Alligevel begyndte han snart at samle belastende materiale sammen mod nazisterne i samarbejde med amerikanerne. Selv om 89 medlemmer af Wiesenthal-Mueller familien blev udslettet i nazisternes dødslejre, blev Simon Wiesenthal og Cyla, der begge troede, at den anden var død, genforenet sidst i 1945 og flyttede til Østrig. Her fik de datteren Pauline.
De bor stadig i et beskedent hjem i Wien, hvor de mest passer sig selv. Aftenerne går med at besvare breve og studere sagsakter, når den nu pensionerede jæger ikke bruger tiden på sin frimærkesamling.

Eichmann-sagen gav mod

Beslutsomt fortsatte Simon Wiesenthal sit arbejde med at indsamle beviser mod nazistiske krigsforbrydere for den amerikanske hær. Sammen med 30 volontører åbnede han det jødiske historiske dokumentationscenter i Linz i Østrig i 1947. Arbejdet fortsatte i fritiden. Men som den kolde krig mellem USA og det tidligere Sovjetunionen skred frem, mistede begge parter interessen i at jage de nazistiske krigsforbrydere. Kontoret i Linz måtte derfor lukke i 1954. Efter at Adolf Eichmann, der var Hitlers ansvarlige for den endelige "løsning" af jødeproblemet, blev taget til fange i Argentina og henrettet i Israel 1961, fik Simon Wiesenthal mod på at åbne kontoret igen. Denne gang i Wien. Centeret i Wien er nu kun en underafdeling af hovedkontoret, der ligger i Los Angeles. Der er endvidere kontorer i flere andre lande, og centeret beskæftiger sig ikke kun med at jage gamle nazister, men har også i vidt omfang den jødiske stat, terrorisme og menneskerettigheder på programmet. En specialgruppe under Wienerkontoret efterforsker nynazistiske grupper.

En mester i analyse

Trods mange menneskers forestillinger, så har det normalt ikke været Simon Wiesenthal selv, der har opsporet nazisterne. Hans hovedopgave har været at stykke informationer sammen, analysere dem og bygge sagerne op, så de har kunnet holde i retten. Herefter bliver materialet præsenteret for de relevante myndigheder. Når de, som det ofte er sket, ikke har foretaget sig noget, er Simon Wiesenthal gået til medierne.
Sporingsarbejdet har et netværk af internationale venner, sympatisører og endda tyske veteraner, der har båret nag til gamle kammerater fra anden verdenskrig, taget sig af.
Hæder og bomber
Simon Wiesenthal er blevet hædret med mange æresbevisninger, herunder også danske. Han har modtaget Kaj Munk-medaljen og er æresmedlem af Det danske selskab for frihedskæmpere. Men der findes stadig mennesker, der forsøger at bekæmpe hans arbejde. Så sent som i 1982 sprang en bombe uden for indgangen til det hus, hvor han bor. Der skete dog kun materiel skade. Siden da har hans hus været bevogtet af bevæbnet politi. En tysker og adskillige østrigske nynazister blev arresteret. Den tyske hovedmand fik fem års fængsel.
Men nu trækker Simon Wiesenthal sig tilbage efter et langt liv på jagt efter de forbrydere, der var skyld i, at stort set hele hans familie og seks millioner andre jøder mistede livet. Han efterlader sig et arkiv med navnene på omkring 90.000 personer, hvoraf kun lidt over 3000 er blevet retsforfulgt.