I Israel giver Gud sig til kende

Det var en søndag formiddag sidst på året 1944. I en celle i Vestre Fængsel sad en ung fange. Børge Pedersen hed han.
Han var frihedskæmper. Men et par måneder tidligere var han blevet arresteret af tyskerne. I Shell-huset havde han gennemgået nogle meget pinefulde forhør. Nu sad han fuld af angst og smerte i Vestre Fængsel.
Siden spejdertiden havde han ikke haft meget med Gud at gøre. Men denne søndag trængte kirkeklokkerne ind til fangen i cellen. Og nu bad den unge mand. Bad Gud om at måtte overleve. Og lovede mere eller mindre, at han ville gå i kirke, hvis han kom levende igennem det.
Børge Pedersen endte i koncentrationslejr i Tyskland. Hans kammerat døde. Selv reddede han i sidste øjeblik livet, da han i begyndelsen af 1945 blev hentet hjem til Danmark af Røde Kors’ hvide busser.
Efter krigen stiftede han familie, fik sin egen forretning og levede et meget aktivt liv. Men Gud var gledet i baggrunden.
40 år gik der. Så solgte han forretningen. Og nu begyndte det gamle løfte om kirkegang at trænge sig på. Men hvordan skulle han igen få forbindelse med Gud? På det tidspunkt besluttede han at rejse til Israel - for at finde Gud.

Åbenbaringens sted
Da Børge Pedersen rejste til Israel, vidste han ikke, at en af Bibelens salmer meget præcist udtrykker netop det, han længtes efter. Det er Salme 76,2:
»I Juda giver Gud sig til kende,
i Israel er hans navn stort.«
Baggrunden er klar nok. Siden syndefaldet kan vi mennesker ikke se Gud. De tider, hvor Adam og Eva mødte Gud, når de gik aftentur i paradisets have, er for længst forbi. Vores sanser har taget skade. Vi kan ikke længere sanse Gud.
Men Salme 76,2 hævder, at muren, der skiller Gud og mennesker, er blevet gennembrudt.
Gud har udvalgt ét folk blandt alle folk på jorden: Israels folk. Og gennem dem giver han sig til kende. Gennem Israel kan mennesker møde Gud. På trods af syndefaldet og de svigtende sanser.
Gud bruger Israels folk som redskab til at åbenbare sig igennem. Tilmed på flere måder:

1. Bibelen

For det første har Gud brugt Israel som redskab til at give menneskeheden Bibelen.
I Det Gamle Testamentes tid udvalgte han en lang række personer i Israels folk til profeter. Profeterne var Guds talerør. Gud talte til dem, og de gav hans ord videre til Israels folk, hvorefter det hele til sidst blev samlet i Det Gamle Testamente (Heb 1,1).
Efter at Jesus var kommet, udvalgte Gud igen en række personer i Israels folk, denne gang til apostle. Apostlene nedskrev evangeliet om Jesus i de skrifter, der senere blev samlet til Det Nye Testamente (2 Pet 3,1-2).
Israels folk fik Guds ord betroet (Rom 3,2) – for at de skulle give det videre, så alle folk på jorden gennem Bibelen kan lære Gud at kende.

2. Templet i Jerusalem

Kort efter udvandringen af Egypten gav Gud Moses besked på at indrette et telt-tempel, Åbenbaringsteltet, i ørkenen.
Senere byggede kong Salomo et tempel i Jerusalem, der i store træk var opbygget på samme måde som Åbenbaringsteltet. Bortset fra en kort tid efter Jerusalems ødelæggelse i 586 f.Kr. stod Herrens tempel på Tempelbjerget i Jerusalem helt frem til år 70 e.Kr.
Bibelen lærer os, at templet i Jerusalem var en efterligning af det virkelige tempel i den usynlige verden, hvor Gud bor. Mennesker kan ikke se Guds bolig i himlen. Men ved at se på templet i Jerusalem kan vi alligevel lære en masse om, hvordan Gud er, og hvordan mennesker kan nærme sig ham.
Gennem Israels tempel åbenbarer Gud sig selv.

3. Israels historie

For det tredje bruger Gud Israels historie. Det, Gud ned gennem historien har gjort med Israel, viser, hvem han er.
Da Gud førte israelitterne ud af slaveriet i Egypten, demonstrerede det Guds eksistens og magt: »Egypterne skal forstå, at jeg er Herren, når jeg løfter min hånd imod Egypten og fører israelitterne bort fra dem« (2 Mos 7,5).
Endnu 40 år senere fortalte hedningekvinden Rahab fra Jeriko, at byens indbyggere stadig skælvede af angst for Israels folk på grund af det, de havde hørt om udvandringen af Egypten. Det, Gud dengang havde gjort for Israel, havde overbevist Rahab om, at »Herren jeres Gud er Gud både oppe i himlen og nede på jorden« (Jos 2,8-11).
Guds retfærdighed og kærlighed blev synlig gennem hans handlen med Israels folk. Når israelitterne svigtede Gud og valgte afguderne, kom folket ind under Guds vrede og blev hårdt straffet. Men når israelitterne indså deres synd og bad Gud om tilgivelse, blev de mødt af en fantastisk kærlig Gud, der slettede alt det forkerte.

4. Guds søn

Allerstærkest brugte Gud Israel, da han lod sin søn blive menneske. Jesus er den fuldstændige åbenbaring af Gud. Den, der har set ham, har set Gud.
Israel var det redskab, Gud brugte, da han sendte Jesus til jorden.

Gud har talt

Børge Pedersen fandt Gud i Israel. Da han rejste hjem til Danmark havde han fundet troen på Gud. Han oplevede på en sjælden konkret måde sandheden af Salme 76,2.
Men det er ikke nødvendigt at rejse til landet Israel for at møde Gud. For Gud har talt til os gennem Bibelen, som er tilgængelig for os, hvor vi end er. Og han taler til os gennem Jesus Messias, som er os ganske nær – usynlig men virkelig.
Israel har i sandhed været Guds redskab. Gennem dem har Gud givet os sin