Er Putin Gog? Ukraine-krigen og Bibelens Gog og Magog-profeti

Den 24. februar rykkede den russiske hær ind i Ukraine. Meget hurtigt derefter dukkede der artikler og podcasts op om, at angrebet på Ukraine har tråde til Bibelen.

Den amerikanske tv-evangelist Pat Robertson knytter direkte krigen sammen med Ezekiels profeti om Gog og Magog-krigen. Han mener, at formålet med krigen i Ukraine er at etablere en landbro fra Rusland til Tyrkiet, så de to lande i fællesskab kan angribe Israel.

Den messiansk-jødiske forfatter Joel Rosenberg er mere forsigtig, men ser også en klar sammenhæng med Gog og Magog-krigen. Mange andre har taget samme tråd op. I Danmark har Udfordringen skrevet om den mulige sammenhæng med Ezekiels profeti.

Hvad skal vi tænke? Ser vi i disse uger optakten til Gog og Magog-krigen? Er Putin den bibelske fyrste Gog?

Lad os forsøge at undgå sensationelle spekulationer og så nøgternt som muligt undersøge, hvad Ezekiels profeti faktisk siger.

Krigen kort fortalt

Profetien om Gog og Magog findes to steder i Bibelen. Ezekiels Bog har en lang og detaljeret profeti (Ez 38-39), mens Johannes’ Åbenbaring giver et kort sammendrag (Åb 20,7-9).

Ezekiel fortæller om en multinational hær anført af Gog, der rykker frem mod Israel. For Israel er den militære situation ikke vanskelig. Den er umulig. Landets forsvar er nedlagt, og folket lever i tryghed aldeles uforberedt på krig. Ikke uden grund betragter Gog angrebet som en god ide, der militært set er uden risiko.

Gogs angreb ender med en katastrofe. Men i modsætning til alle forventninger er det en katastrofe for ham selv og hans allierede, ikke for Israel. Gud griber ind, og Gogs hær går under i et inferno af naturkatastrofer og indbyrdes kampe. Omfanget af Gogs nederlag understreges af det store oprydningsarbejde efter krigen.

Kort tid før Ezekiel nedskrev Gog og Magog-profetien, havde stormagten Babylon i 586 f.Kr. angrebet Jerusalem og fuldstændig besejret Israel. Men når Gog til sin tid angriber Israel, vil resultatet blive det modsatte.

Profetien rejser to vigtige spørgsmål. Hvem er Gog? Og hvornår vil Gog og Magog angribe Israel?

Hvem er Gog?

Gog beskrives som en person, der er »fyrste« over nogle landområder og desuden er i alliance med mange andre lande.

Gog kommer fra landet Magog og er storfyrste af Meshek og Tubal (Ez 38,2). Alle tre områder skal sandsynligvis findes i det nordøstlige Tyrkiet eller øst for Sortehavet.

På hebraisk forbindes Gog i Ez 38,2 med ordet rosh. Nogle bibeloversættelser opfatter det som navnet på et land eller folk: »Gog, fyrste over Rosh, Meshek og Tubal«. Problemet er, at ingen kilder fra Ezekiels tid eller tidligere omtaler et land med det navn. Da de øvrige navne fra Gogs hær er kendte fra Bibelen og andre kilder, tyder det på, at rosh ikke er et landenavn.

Ordet rosh er det hebraiske ord for »hoved«, der også kan bruges til at betegne en leder. For eksempel er rosh hamemshala (ordret: »regeringens hoved«) på moderne hebraisk den almindelige betegnelse for premierminister. Selv om konstruktionen her er lidt anderledes, mener de fleste forskere, at rosh i Ezekiels profeti er en beskrivelse af fyrsten Gog som »stor-fyrste« eller »over-præsident«.

En del af de bibeltolkere, som mener, at Ezekiel beskriver Gog som fyrste over landet Rosh, tolker Rosh som værende lig med Rusland. Blandt andet Robertson og Rosenberg. Men det er altså sandsynligvis sprogligt forkert. Navnet Rusland findes ikke i Ezekiels profeti.

Nogle har ment, at Meshek er det moderne Moskva, men hverken sprogligt eller historisk er der nogen forbindelse mellem de to ord.

Storfyrsten Gog står i spidsen for en multinational hær. Hærens tropper kommer fra alle verdenshjørner omkring Israel (se tekstboks).

Der er tre forhold, vi skal lægge mærke til i beskrivelsen af Gogs hær.

For det første understreger Ezekiel gang på gang, at Gogs hær bliver en uhørt stærk militær styrke både i antal og i udrustning.

For det andet er alle landenavne også nævnt i listerne over folkeslagene efter Noa (1 Mos 10 og 1 Krøn 1). Der er tale om folkeslag langt væk fra Israel, som ikke spillede nogen rolle for Israels situation på Ezekiels tid. For eksempel har Ezekiel tidligere nævnt Meshek-Tubal som et eksempel på en forhenværende stormagt, der på hans tid var gået under (Ez 32,26-27).

For det tredje mangler alle de lande, som Israel havde været i krig med frem til Ezekiels tid. Det gælder Egypten, Assyrien, Babylon, filistrene, Edom og Moab.

Disse tre forhold adskiller Gog og Magog-krigen fra alle andre krige, Bibelen profeterer om.

Ezekiel beskriver altså en superhær af fjerntboende folk, der ikke tidligere i Israels historie havde udgjort nogen trussel mod Israel.

Hvornår angriber Ezekiels Gog?

Debatten om Putin og Gog hænger uløseligt sammen med spørgsmålet om, hvornår Gogs angreb vil finde sted.

Når det gælder Ezekiels Gog-profeti, er der især to iagttagelser, der kan hjælpe os.

For det første bruger Ezekiel tre udtryk, der angiver tidspunktet:

1) »Når lang tid er gået« (Ez 38,8).

2) »Når årene er omme« (Bibelen på hverdagsdansk: »ved verdenshistoriens afslutning«) (Ez 38,8).

3) »Når tiden er gået« (Bibelen på hverdagsdansk: »i verdenshistoriens afsluttende kapitel«) (Ez 38,16).

Gogs angreb kommer altså ikke på Ezekiels tid, men først helt fremme ved verdenshistoriens afslutning.

For det andet hænger Ezekiels profeti om Gog og Magog nøje sammen med de foregående kapitler. Ezekiel 33-39 indledes med en dato i januar 585 f.Kr. (Ez 33,21). Næste afsnit i Ezekiels Bog er kapitel 40-48, der indledes med en ny dato i 573 f.Kr., altså 12 år senere. Profetien om Gog og Magog er altså afslutningen på Ez 33-39.

Ez 33-37 beskriver Israels fremtidige forløsning. Gud vil en dag forløse Israels lederskab (Ez 34), Israels land (35,1-36,15) og Israels folk (36,16-37,14). I Ez 37,15-28 sammenfattes budskabet: Engang i fremtiden skal Israels folk bo i Israels land som et trygt folk, der regeres af Messias.

Lige efter denne beskrivelse af Israels forløsning følger beretningen om Gogs angreb. Ezekiel understreger, at Gog angriber det frelste Israel, som han lige har beskrevet i kapitel 33-37. Det er et Israel, der er »genrejst efter sværdet« (38,8), vendt hjem fra eksil (38,8.12), bor trygt (38,8.11.14), har samlet sig rigdom (38,12-13), og hvis ruiner igen er beboede (38,12).

Som jeg forstår det, slår Ezekiel omhyggeligt fast, at Gogs angreb først vil finde sted, efter at Israels folk er vendt tilbage til landet, er blevet frelst og har fået Messias som konge.

Hvornår angriber Åbenbaringens Gog?

Også Johannes’ Åbenbaring er tydelig i sin placering af Gogs angreb: »Når de tusind år er omme, skal Satan slippes løs fra sit fængsel og går ud og forføre folkeslagene i alle de fire verdenshjørner, Gog og Magog, og samle dem til krig« (Åb 20,7-8).

Gogs angreb kommer altså efter tusindårsriget, hvor Satan er fængslet, og hvor Jesus og den kristne menighed er konger på jorden.

Blandt kristne er der forskellig forståelse af, om tusindårsriget er nu eller kommer ved Jesu genkomst. Jeg hører til dem, der tror, at, at tusindårsriget er en periode i forbindelse med Jesu genkomst, nemlig efter hans tilsynekomst og før verdensdommen. Hvis det er rigtigt, kommer Gogs angreb først efter Jesu genkomst og tusindårsriget.

Et eller to Gog-angreb?

Handler Gog-profetierne hos Ezekiel og i Johannes’ Åbenbaring om samme krig? Mange af de personer, der i den sidste måned har overvejet, om Putin kan være Gog, mener, at der er tale om to forskellige Gog-krige i Bibelen. Det gælder for eksempel Joel Rosenberg. Ezekiels Gog optræder i tiden inden Jesu genkomst, mens Åbenbaringens Gog først angriber længe efter Jesu genkomst, nemlig efter tusindårsriget.

Den Gog og Magog-krig, som Putins angreb på Ukraine – måske – er optakten til, er Ezekiels Gog og Magog-krig.

Den tolkning er for mig at se vanskelig. De to Gog-krige ligner nemlig hinanden på næsten alle punkter:

1) Samme navne på angriberen: Gog og Magog.

2) Samme sammensætning af hæren (Åb 20,8: »folkeslagene i de fire verdenshjørner« er en præcis sammenfatning af beskrivelsen i Ez 38-39).

3) Samme angrebsmål, nemlig Israel (»den elskede by« i Åb 20,9 er Jerusalem).

4) Samme nederlag (Åb 20,9: »ild fra himlen« er netop ét af de midler, som Gud ifølge Ez 38,22 vil bruge).

5) Samme forhistorie: en periode med Messias som konge.

Hvis Johannes ønskede, at hans læsere skulle opfatte Gog og Magog-krigen som en anden end den, de kendte fra Ezekiel, hvorfor valgte han så at bruge de samme navne, som kun er brugt i disse to tekster i hele Bibelen?

Det tyder i mine øjne stærkt på, at Ezekiel og Johannes taler om samme krig.

På Ezekiels tid var Jerusalem lige blevet ødelagt, og Israels folk spredt. Derfor fokuserer Ezekiel på Israels skæbne i Gog og Magog-krigen. På Johannes’ tid var den kristne menighed under pres i Romerriget, og derfor fokuserer han på kirkens skæbne i Gog og Magog-krigen.

Putin, Ukraine og Gog

Er Ruslands angreb på Ukraine en forløber for Gogs angreb på Israel?

Hverken Rusland eller Ukraine er omtalt i Bibelens profetier om Gog og Magog. Ezekiel siger, at Gogs angreb vil ske efter en periode, hvor Israel bor i tryghed under Messias’ ledelse. Johannes’ Åbenbaring siger, at det er efter tusindårsriget, hvor Kristus er konge.

Derfor er det svært at se Putin som Gog og Ukraine-krigen som en optakt til Gog og Magog-krigen.

Betyder det, at Ruslands angreb på Ukraine slet ikke er omtalt i Bibelen? Nej! Jesus beskriver de sidste tider på denne måde: »I skal høre krigslarm og rygter om krig … Folk skal rejse sig imod folk, og land imod land« (Matt 24,6-7).

Ukraine-krigen er derfor ét af mange tegn på de sidste tider og Jesu genkomst. Derfor gælder de ord, Jesus siger i netop denne sammenhæng også os i disse uger: »Se til, at I ikke lader jer skræmme!« (Matt 24,6).

Dertil kommer, at Zakarias profeterer om en krig om Jerusalem før Jesu genkomst (Zak 12). Den er meget anderledes end Gog-krigen og involverer både Israels nabolande og det internationale samfund. Den ender med Israels omvendelse til Jesus som Messias.

Budskabet i Gog og Magog-profetien

Midt i alle overvejelserne om Putin, Ukraine og de bibelske profetier kan man let overse det stærke budskab, der findes i Ezekiels Gog og Magog-profeti.

Hvorfor kommer der overhovedet en krig mere, efter at Messias er blevet konge på jorden og har forløst Israel og givet kirken oprejsning?

Det spørgsmål giver Ezekiel faktisk et svar på. Gang på gang siger han, at Gogs angreb og nederlag er nødvendigt, for at Guds navn kan blive helliget og Guds herlighed åbenbaret (38,16.23; 39,6-7.13b.21-24). Gud lader Gog angribe, for at Guds navn kan få ære!

Hvordan det?

På Ezekiels tid havde Babylon netop jævnet Jerusalem med jorden og udslettet Israel som selvstændigt folk. Ezekiel prædikede, at katastrofen var Guds straf over Israel for deres ugudelighed.

Men Israels nabofolk opfattede det stik modsat. De så Jerusalems sørgelige skæbne som udtryk for, at Israels Gud var en magtesløs og ubrugelig Gud, der ikke engang kunne beskytte sit folk (Ez 36,20).

Israels nederlag til Babylon i 586 f.Kr. blev således til hån og vanære af Israels Gud.

Derfor vil Gud, siger Ezekiel, engang i fremtiden lade en langt større hær end Babylons angribe et forsvarsløst Israel – og så vil han slå angrebet ned.

På den måde vil Gud vise, at han har al magt i himlen og på jorden, og at de tragiske begivenheder i Israels historie, inklusive Jerusalems ødelæggelse i 586 f.Kr., ikke skyldtes Guds magtesløshed.

Til allersidst i verdenshistorien vil Gud endegyldigt skaffe sit navn ære ved at slå Gogs angreb ned.

Også Paulus forudsiger, at verdenshistorien vil munde ud i ære til Gud: »Hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære« (Fil 2,10-11).

Således kommer denne verdens historie til at slutte med, at Gud giver sit hellige navn til kende (Ez 39,7).