Shalom – Bibelens fred

Fred – et evigt aktuelt samtaleemne. Alle taler om det med vidt forskellige perspektiver og forventninger, som kan føre til alt fra krig og terrorisme til håndslag i skolegården såvel som foran Det Hvide Hus i Washington. Men hvad siger Bibelen om fred?

Shalom i Bibelen

Ordet fred leder for mange mennesker tankerne hen på »fravær af krig« eller en »fredfyldt tilstand«. For mange kristne handler fred også om at have fred med Gud.

Udover disse betydningsnuancer har det hebraiske ord for fred, shalom, også en mere indholdsrig betydning. Shalom kan betyde trivsel, helbred, sikkerhed, velstand, fremgang, helhed og fuldkommenhed.

Det græske ord for fred er eirené og har i sig selv ikke den samme indholdsrige betydning som shalom. Men da det er det ord, der er brugt i den græske oversættelse af Det Gamle Testamente (Septuaginta) for shalom, så har det dermed fået tillagt den samme betydning. Det kan også ses i Det Nye Testamente, hvor ordet er brugt side om side med ord som nåde, liv, retfærdighed og velsignelser (Rom 1,7; 8,6;14,17; 1 Thess 5,23; Hebr 13,20).

Det er vigtigt, at man ikke tænker begrænset om ordet fred, men derimod fylder det med det indhold, som shalom har. Vi vil se på en række eksempler fra Bibelen, hvor ordet shalom bliver brugt i forskellige betydninger.

1) Gud afslutter Den Aronitiske Velsignelse med at give shalom (4 Mos 6,23ff). Udover at stifte fred mellem sig selv og mennesker ønsker Gud også at udfylde fysiske, psykiske og følelsesmæssige behov hos sit folk.

2) At dø i shalom (1 Mos 15,15; Luk 2,29) betyder, at livet vil ende i fuldkommenhed. Det vil sige, at man gennem sit liv har udfyldt de opgaver, som var givet, eller at man har fået sine forventninger til livet opfyldt.

3) Shalom bruges til at hilse på et andet menneske og spørge ind til personens velbefindende (1 Mos 43,27,der på hebraisk lyder omtrent således: Josef spurgte dem til deres fred og sagde: Hvordan er jeres gamle fars fred?). Mange af Det Nye Testamentes breve indledes og afsluttes med fredshilsen. Også i dag i Israel hilser man hinanden med shalom.

4) Shalom bruges i en fredspagt, som ikke nødvendigvis er udtryk for et harmonisk fredsforhold, men derimod fravær af krig (Jos 9).

5) Shalom kan bruges til at ønske lykke og fremgang for en by eller et land (Jer 29,7). Vi befales at bede for Jerusalems shalom (Sl 122,6) – det vil sige både åndelig og jordisk fred, fremgang, sikkerhed og trivsel. I Sl 73,3 bruges shalom om materiel rigdom.

Fred – et kriterium

Mon ikke vi alle har tænkt tanken eller er blevet konfronteret med spørgsmålet om, hvorfor der er så meget ufred i verden, hvis der findes en (kærlig) Gud? Eller vi har haft en oplevelse af, at bibelteksterne har været svære at forholde sig til ud fra netop temaet fred. Fred er et gennemgående tema i Bibelen, men det er synd, død og ufred også. Derfor kan det nogle gange være svært at få det hele til at give mening.

Når flertallet i det jødiske folk afviste Messias, har det har netop meget at gøre med verdens tilstand af ufred og spørgsmålet om, hvordan bibelteksterne skal forstås. Indvendingen mod Jesus var og er: »Jesus kan ikke være den Messias, der er talt om i Skriften (Det Gamle Testamente), for der er stadig ikke fred i verden«.

Messias’ rige er et fredsrige, og derfor har spørgsmålet om fred på denne jord for jøderne altid været et kriterium for at anerkende eller afvise en person som Messias.

Men hvad er det egentlig, der gør, at kristne fastholder Jesus som Messias og ligefrem påstår, at det er ham, der er jødernes og verdens lovede fredsfyrste (Es 9,5)? Der har jo på ingen måde været fred i verden, siden Jesus kom til denne jord – tværtimod!

Har de fleste jøder fuldstændig misforstået pointen med Messias komme og rolle – eller har de kristne?

Jesu første komme

Hvorfor kom Jesus? Hvad gjorde han, eller sagde han, siden hans sande efterfølgere bliver ved med at fastholde, at han virkelig er fredsfyrsten? Vi vil se nogle eksempler:

»Fredsstiftere skal kaldes Guds børn« (Matt 5,9). Shalom-stiftelse handler ikke kun om at stifte fred, men også god trivsel og genoprettelse af ødelagte fysiske eller psykiske forhold. At disse shalom-stiftere skal kaldes Guds børn, betyder ikke nødvendigvis, at de så har fred med Gud. Ordet »søn« kan ganske enkelt betyde »delagtighed i faderens karaktertræk«. For eksempel blev Jesus kaldt Davids søn og Jesus-troende bliver kaldt Abrahams sønner. Det betyder blandt andet, at Jesus er konge som David, og de Jesus-troende ejer den samme tro som Abraham. De, der stifter shalom, gør som Gud og kan derfor kaldes Guds børn.

»Jeg er ikke kommet for at bringe fred på jorden…, men sværd« (Matt 10,34). Mærkeligt! Englene lovpriste ellers Gud i forbindelse med Jesu fødsel og sagde: »Fred til mennesker med Guds velbehag« (Luk 2,14). Nu siger Jesus, at han ikke er kommet for at bringe fred på jorden. Hvad er meningen?

1) Jesu udsagn kommer i en sammenhæng, som handler om vilkårene for at være en discipel af ham. En discipel af Jesus skal følge sin mester overalt og under alle forhold. Det kan medføre »sværd« blandt andet i familien.

2) Det er profeteret, at Messias skal bringe fred på denne jord. Dette er imidlertid ikke formålet med Messias’ første komme. Han skulle først og fremmest skabe fred mellem Gud og mennesker. Fred på jorden gennemføres ved Jesu andet komme.

3) Jesus ønskede virkelig at bringe fred til Jerusalem (Luk 19,41-44), men det skete ikke, fordi Jerusalem ikke kendte sin besøgelsestid. Fordi flertallet ikke tog imod Jesus som Messias, kom der ikke fred, men derimod trængsler og ødelæggelser. Dermed opfyldtes ikke bare Jesu ord, men også de mange profetier fra Det Gamle Testamente om Israel og Jerusalems ødelæggelse. Verdensfreden måtte vente.

»Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer« (Joh 14,27). Jesus Messias vil give fred – men ikke som verden giver. Mennesker og skaberværket er fulde af synd og har på ingen måde fortjent Guds shalom. Tværtimod! Men Gud elsker os inderligt meget. Derfor har han iværksat en frelsesplan, som vil genoprette den shalom, der var i paradiset.

Dér var der shalom (fuldkommen harmoni) mellem Gud, mennesker og skaberværket. Til denne opgave har Gud sendt os en fredsfyrste (Es 9,5), som vil efterlade sin fred til sine efterfølgere.

Jesu andet komme

Jesus for til himmels og efterlod ikke fred på jorden. Han vil ifølge apostlen Peter »bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund« (ApG 3,21). Hvad betyder det?

Shalom på jorden

Det Gamle Testamente er fyldt af profetier om et fredsrige, som Messias skal oprette på jorden.

Det er et rige, som har sit udgangspunkt i Israel og det jødiske folk, men med verdensomspændende konsekvenser. Israel skal ligge trygt, og Messias skal være konge med hyrder, der skal vogte, så ingen skal frygte og være bange. Gud vil rense jøderne fra synd og gøre dem retfærdige (f.eks. Jer 23,1-8; Ez 34;36-37; Zak 12-14).

Også Det Nye Testamente forudsiger dette rige. Satan skal ikke have magt til at forføre, idet han for tusind år er i fængsel. Jesus skal være konge sammen med de Jesus-troende (Åb 20). Dette fredsrige er dog ikke fuldkomment, idet der stadig er behov for omvendelse, Satan er endnu ikke smidt i helvedet, og fredsriget vil blive truet af Gog og Magog, som vil gå imod Israel og de Jesus-troende (Ez 38-39 og Åb 20).

Evig shalom

Jerusalem var og er Guds by, men har også altid været en konfliktfyldt by. En dag vil der komme et nyt Jerusalem. Denne by er Guds bolig blandt menneskene på den nye jord, som Gud har forberedt dem, der elsker og følger Jesus allerede nu på denne jord. Når Gud skaber alting nyt, vil der være shalom med alt, hvad det indebærer (Åb 21-22).

Fred med Gud og discipelskab

Da Jesus gik på jorden, kom Guds rige nær. Gennem Jesu liv, forkyndelse og gerning har vi fået indblik i den tilværelse, der venter forude på henholdsvis denne jord og den kommende. Guds rige bygger på den nye pagt og Guds Ånd.

Den nye pagt

Tilgivelse og dermed fred med Gud kræver blodsudgydelse (3 Mos 17,11; Hebr 9,22). Gud har lovet en national renselse af sit folk, Israel. Han vil indstifte en ny pagt, hvor han vil skrive sin vilje ind i deres hjerter og tilgive deres synd (Jer 31). Jesus Messias er formidler af en ny pagt, og gennem hans blodsudgydelse på korset vil Gud tilgive jødernes synd og lægge hans vilje ind i deres indre (Hebr 9-10).

Af Guds nåde og kærlighed har vi ikke-jøder også fået del i denne nye pagt ved Jesu blod. For ved korset blev der forkyndt fred til ikke-jøder, så vi nu er blevet medarvinger (ikke ene-arvinger) og har medandel (ikke overtagelse) i de løfter, som er givet til det jødiske folk (Ef 2-3).

Enhver vil få fred med Gud og blive en del af Guds rige, hvis man bekender sine synder og modtager Jesus som Herre.

Guds Ånd

Guds rige er retfærdighed, fred og glæde i Helligånden (Rom 14,17). Sådan vil det være i evighedens rige, og når Jesus kommer og opretter sit fredsrige på jorden. Men allerede nu formanes vi til at leve dette Guds-rige ud i hverdagen.

Troen på Jesus giver os fred med Gud (Rom 5,1). Derfor skal vi ikke se på os selv som syndere under Guds vrede, men derimod med en ny identitet som Guds børn under hans nåde. Denne fred er grundlag for al discipelskab, hvor vi er i Helligåndens tjeneste. Dette vil medføre fred, hvis vi lader Ånden styre vores liv (Gal 5,22-25). At vandre i Ånden betyder blandt andet, at fred skal være et gennemgående tema i vores liv under alle forhold (Rom 12,18; 1 Kor 7,15; 2 Kor 13,11; Kol 3,15).

To ting til sidst: 1) Tænk ikke begrænset om fred, når Bibelen læses, men fyld det med betydningen af shalom. 2) Jøderne har ikke misforstået Messias’ rolle som fredsskaber i denne verden. For det siger Skriften. Men det er en begrænset forståelse af hans rolle, for Skriften siger også, at han skulle lide, dø og opstå for hele verdens synder for at kunne give Guds shalom.

Fredens Gud være med jer alle!