Julens hvem, hvad og hvornår

Jesu fødsel (Luk 2,1-20) var en historisk begivenhed, som fandt sted i et bestemt land, på et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. Det skal vi se på i denne artikel.

Bebudelsen (Luk 1,26-38)

Begivenhederne begynder med bebudelsen af Jesu fødsel. Vi er i Nazaret i Galilæa. Vi er hos en ung kvinde, som hedder Maria. Hun er jomfru. Det vil sige, at hun ikke har haft sex med en mand. Maria er forlovet med Josef. På den tid var ægteskabsindgåelsen todelt. Første del er forlovelsen, som er en juridisk bindende aftale, og ved forlovelsens indgåelse er Maria og Josef i juridisk forstand gift med hinanden. Forlovelsen kan kun ophæves ved en skilsmisse. Efter forlovelsen blev kvinden typisk boende i sine forældres hjem et år.

Anden del af ægteskabsindgåelsen er brylluppet. Ved brylluppet føres kvinden til mandens hjem. Dér fejres brylluppet, og dér indledes det seksuelle samliv.

En engel sendes til Maria med et budskab (Luk 1,31): »Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.«

Maria spørger forundret, hvordan hun skal blive gravid, da hun aldrig har haft sex med en mand. Englen svarer (Luk 1,35): »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn.«

Maria er altså jomfru ved undfangelsen, og hun undfanger et barn ved Helligånden.

Afsløringen af graviditeten (Matt 1,18-25)

Maria er blevet gravid, barnet vokser, og på et tidspunkt kan man se det. Josef opdager det og beslutter at lade sig skille fra Maria i stilhed. Af hensyn til Maria vælger han en privat skilsmisse, hvor han i to vidners nærværelse vil lægge skilsmissebrevet i Marias hånd. Det gør han for at skåne hende for skam. Men sådan går det ikke.

En engel viser sig for Josef i en drøm. Englen siger, at han ikke skal være bange for at tage Maria til hustru. Maria har ikke været utro, for hendes barn er undfanget ved Helligånden. Josef tager da den gravide Maria til hustru. Han fører hende til sit hjem. Dér står brylluppet, men det seksuelle samliv indledes først efter Jesu fødsel.

I Matt 1,24 står der, at Josef efter drømmen tog Maria til hustru, men i Luk 2,5 omtales Maria som Josefs forlovede. Lukas vælger at omtale hende som Josefs forlovede, fordi det seksuelle samliv endnu ikke er begyndt – til trods for at begge dele af ægteskabsindgåelsen har fundet sted.

Rejsen til Betlehem og fødslen (Luk 2,1-20) 

Lukas fortæller, at Josef og Maria må rejse fra Nazaret og til Betlehem. Det sker på grund af en folketælling under kejser Augustus. Folketællinger var normal praksis i Romerriget. De skete med henblik på inddrivelse af skat. Som led i en større folketælling, der omfatter hele Romerriget, finder en sådan folketælling sted i Israel. Folketællingen er organiseret på den måde, at folk skal registreres i deres slægtsby. Derfor rejser Josef og Maria til Betlehem. Her fødes Jesus.

Hvornår blev Jesus født?

Vi har fem oplysninger, som fortæller, hvornår Jesus blev født.

1) Jesus blev født, mens Augustus er kejser over Romerriget fra år 31 f.Kr. til 14 e.Kr.

2) Jesus blev født i forbindelse med en folketælling. Ifølge den danske oversættelse var det i forbindelse med den »første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien« (Luk 2,2). Denne folketælling finder sted i år 6 e.Kr., men det passer ikke med andre oplysninger vedrørende Jesu fødsel. Den græske sætning kan også gengives således: »Denne folketælling fandt sted, før Kvirinius var statholder over Syrien.«

Lukas vil da fremhæve, at den folketælling, som fandt sted samtidig med Jesu fødsel, ikke må forveksles med den senere under Kvirinius, som fandt sted i år 6 e.Kr. (ApG 5,37). Denne senere er den kendte, for den markerer overgangen til direkte romersk styre over Judæa med afsættelsen af tetrarken Arkelaus i år 6 e.Kr.

3) Jesus fødes, mens Herodes den Store er hersker over Israel. Det ved vi fra beretningen om de vise mænd i Matt 2,1-12 og fra beretningen om barnemordet i Betlehem (Matt 2,16-18). Herodes den Store dør i år 4 f.Kr., så Jesus er altså født senest i begyndelsen af år 4 f.Kr. Vores tidsregning er udregnet på et senere tidspunkt, og man regnede lidt forkert!

4) De vise mænd kommer til Jerusalem, og de spørger (Matt 2,2): »Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«    Denne stjerne er sandsynligvis en konjunktion af planeterne Saturn og Jupiter. En konjunktion mellem to stjerner sker, når deres baner mødes, så det ser ud til, at de smelter sammen til én stor stjerne. Det sker tre gange år 7 e.Kr. Beskrivelsen af »stjernens« bevægelser i Matt 2,9 svarer til konjunktionens bane, som man ville kunne se den på himlen, når man tager turen fra Jerusalem og til Betlehem. Konjunktionen viser sig i år 7 f.Kr. Og da den fandt sted ved Jesu fødsel, må han nødvendigvis være født i året 7 f.Kr. Det stemmer da også overens ikke kun med de første tre informationer, men også med den femte og sidste.

5) I Luk 3,23 står der, at Jesus var omkring 30 år, da han begyndte sin offentlige mission. Jesus korsfæstes i april i år 30 e.Kr., hans offentlige mission varer lidt over tre år, og hvis Jesus fødes i år 7 f.Kr., er han 31 eller 32 år gammel, da han begynder på sin mission, hvis han begynder sit virke i slutningen af år 26 eller i begyndelsen af år 27. Jesu dødsår og missionens længde passer med, at han fødes år 7 f.Kr.

Fødslen

Mange har sikkert et noget forkert billede af Jesu fødsel. Vi ser for os, at Josef og Maria kommer meget sent til Betlehem, de er trætte, Maria har veer, og alt er optaget. Ingen vil tage imod dem, og de finder da en stald, og her føder Maria. Dette billede er ikke korrekt. For det første står der, at »mens de var dér (i Betlehem), kom tiden, da hun skulle føde« (Luk 2,6). Josef og Maria er kommet til Betlehem, de opholder sig i landsbyen, og mens de er i Betlehem, skal Maria føde.

For det andet føder Maria ikke i en stald, mens Josef og Maria er alene. I Luk 2,7 står der: »Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.«

Det græske ord, som er oversat med »herberget«, kan betyde »herberg«, »kro« eller »gæsteværelse«. Det faktum, at der er en krybbe, gør det meget sandsynligt, at der er tale om en privat bolig med et enkelt gæsteværelse – og altså ikke en kro eller et herberg. Dengang brugte bønderne nemlig ofte en krybbe til at adskille stalden fra den del af deres hjem, der var beboelse. Stalden var den laveste del, og den kan være hugget ud i klippen.

Josef og Maria er taget ind til en bonde, som bor i landsbyen. Sikkert en slægtning. I vores tekst er der til huset bygget et gæsteværelse. Her er alt optaget. Maria og Josef får da plads i familiens opholdsrum, og da Jesus er født, lægges han i en krybbe mellem familiens værelse og stalden. Dette er det sandsynligste scenarie. Vi burde da oversætte Luk 2,7 således: »Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i gæsteværelset.«

Men det lyder måske knap så romantisk. Efter fødslen forkynder en engel for hyrder, at en frelser er født i Davids by. De kommer og ser barnet.  

Hvad der siden skete

Matthæus- og Lukasevangeliet giver en række oplysninger om, hvad der sker efter fødslen. På den ottende dag bliver Jesus omskåret (Luk 2,21). Familien er fortsat i Betlehem, og efter de fyrre renselsesdage bringer Josef og Maria Jesus til templet i Jerusalem, hvor de møder Simeon og Anna (Luk 2,22-38).

Familien vender tilbage til Betlehem, for her kommer de vise mænd og tilbeder barnet (Matt 2,1-12). De vise mænd kommer, flere måneder efter at Jesus er blevet født.

En stjerne har forkyndt for dem, at der er født en konge i Israel, og de skal have tid til at rejse til Jerusalem. I templet bringer Josef de fattiges offer (Luk 2,24), men hvis de vise mænd allerede havde bragt guld, røgelse og myrra, kunne Josef have bragt et større offer.       I den antikke verden er planeten Jupiter forbundet med konger, og planeten Saturn er forbundet med det jødiske folk, og konjunktionen har fortalt de vise mænd, at der er født en konge i Israel. I Det Gamle Testamente forbindes den kommende frelserkonge med en stjerne (4 Mos 24,17), og de vise mænd har måske kendt denne profeti, og på den måde har Gud ledt dem til konjunktionen af Jupiter og Saturn som et sandt tegn på, at der er født en kongesøn i Israel.

Flugten til Egypten (Matt 2,13-15) og barnemordet (Matt 2,16-18) finder sted efter de vise mænds besøg. Senere, da Herodes den Store er død, vender Josef, Maria og Jesus tilbage til Nazaret i Galilæa (Matt 2,19-23).