Jesus bryder normerne

Vi lever i en tid, som på mange måder er præget af opbrud i forhold til det, man tidligere ville betegne som »normalt«.

Kritikken af den traditionelle forståelse af køn og identitet vækker stærke følelser. Det samme gør islams påvirkning af det danske samfund. Nye strømninger og anderledes måder at tænke på skubber til meget af det, der har været normen gennem mange år og dybt forankret i den danske kultur og historie. Og alle os, der følger med i denne udvikling, kan blive gevaldigt rystet i vores grundvold og i nogle tilfælde være med til at skabe en modkultur.

Denne artikel skal hverken handle om køn, identitet eller islam. Den skal derimod handle om, hvad der var normen på Jesu tid, og hvordan Jesus gennem ord og gerninger vækkede stærke følelser hos folk, fordi han i nogle tilfælde sagde eller gjorde noget, som var imod det, der var almindeligt anerkendt.

Hvad bestemte normen på Jesu tid?

Der kan naturligvis være mange årsager til, at normer opstår. Ofte kan det være vanskeligt at adskille dem fra hinanden, idet kultur, historie, religion og politik indbyrdes påvirker hinanden. Og nogle gange kan der være få ting, som sætter normen for stort set alle områder af livet. På Jesu tid var det især synagogen, de forskellige jødiske grupperinger samt andre folkeslag, der påvirkede normen blandt jøder:

Synagogen

I århundrederne før Jesus blev der opført synagoger rundtomkring i jødiske landsbyer – både i og uden for Israel. Synagogen (som betyder »forsamling«) var samlingssted for mange forskellige aktiviteter i lokalsamfundet og var sammen med templet i Jerusalem den vigtigste institution på Jesu tid for alt jødisk liv.

En meget væsentlig del af synagogens aktiviteter var oplæring. Allerede i 5-6-årsalderen begyndte drengebørn at studere Moseloven og senere resten af Det Gamle Testamente. Både kvinder, mænd og børn deltog på sabbatten i den ugentlige gudstjeneste med bibellæsning, bønner og undervisning. Det vil sige, at det var normen, at alle jøder skulle have et indgående kendskab til Guds skrevne ord og lade det præge deres daglige gøremål.

Jødiske grupper

Der var på Jesu tid flere jødiske grupper med hver sin profil. En lille, men meget indflydelsesrig gruppe var farisæerne. De arbejdede ihærdigt på at fortolke den skrevne lov og udbrede denne fortolkning, og hvad de havde fået overleveret af »fædrene«.

Derfor var normen, at der blev lyttet meget til disse religiøse ledere.

Andre folkeslag

Israel var besat af romerne, som med deres græske kultur og gudsdyrkelse var meget anderledes end jøderne. Nogle jøder lod sig selvfølgelig inspirere af den romerske livsstil, og andre valgte at samarbejde med dem. Men generelt var der stor forskel på de græske normer og de jødiske. Dog kunne der sagtens opstå en udbredt jødisk tradition, som var inspireret af den græske verden. For eksempel er der flere lighedspunkter mellem en discipels forhold til sin rabbi og en græsk filosofs forhold til sine elever.
Samaritanerne var en anden befolkningsgruppen, som påvirkede normen hos jøderne. På grund af en lang og smertelig historie havde jøder og samaritanere et meget anstrengt forhold til hinanden. Man undgik hinanden og talte nedsættende om hinanden.

Jesus følger normen

Jesus levede efter Moseloven og gjorde aldrig op med Guds bud. Derimod er der rigtig mange eksempler på, at Jesus bryder normen blandt mennesker. Men inden vi ser på nogle få eksempler, skal det slås fast, at Jesus faktisk ofte følger normen. Det er vigtigt at huske på, for nogle gange kan man få det indtryk, at Jesus var så oprørsk eller så anderledes, at man helt glemmer, hvor almindelig jødisk han var.

Jesus gik hver sabbat i synagogen, og han troede ligesom farisæerne på Skriften (Det Gamle Testamente) som Guds ord. Ja, han opfordrede endda folk til at lytte til farisæernes lære. Derudover fulgte han som de fleste af sine landsmænd Skriftens vejledning om beklædning, fester og mad. Det var stort set kun jøder, han færdedes iblandt, og forholdet mellem ham og disciplene mindede til forveksling om rabbinernes forhold til deres disciple. Kort sagt: Jesus fulgte som jøde på mange måder normen for jødisk tale og adfærd.

Jesus bryder normen

Trods sin udpræget jødiske identitet, så forargede Jesus undervejs i sin tjeneste både disciple, skriftkloge og folk i almindelighed – nogle gange i sådan en grad, at de ikke ville have noget med ham at gøre eller ønskede at slå ham ihjel. Andre gange fik hans uventede ord og gerninger folk til at følge efter ham. Her følger nogle få eksempler på, hvordan Jesus på forskellige måder brød med normen.

1: Synet på kvinder

Det Gamle Testamente giver på en række punkter kvinder en højere status end i mange andre oldtidskulturer. På Jesu tid fastholdt den jødiske tradition på en del punkter dette, selv om kvinder på andre punkter juridisk havde en lavere status end mænd. Som I alle andre kulturer var der også eksempler på misbrug eller nedgørende behandling af kvinder.

Men Jesus brød fuldstændig med den slags og mødte kvinder og børn med respekt, talte med dem (Joh 4,27) og tog dem med i sit følge (Luk 8,1-3). Og Gud lod kvinder være de første vidner til Jesu opstandelse.

2: Forholdet til samaritanere

»Jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre,« skrev Johannes (Joh 4,9).

Jesus brød normen for det dårlige forhold flere gange. Han talte med en samaritansk kvinde (Joh 4), ledte en hel samaritansk landsby til tro og opholdt sig et par dage hos dem (Joh 4,39-42). Derudover helbredte han en samaritaner (Luk 17,11-19) og fortalte en lignelse til en jøde, hvor »helten« er en samaritaner (Luk 10,25-37).

3: Forholdet til farisæerne og fortolkningerne

Farisæerne var meget velansete i hele det jødiske folk. Deres syn på renhed havde folket taget til sig. Det kommer tydeligt til udtryk i Mark 7,3-4:

»Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kobbertøj og bænke.«

Jesus og disciplene brød normen, da de i flere tilfælde ikke vaskede sig før et måltid. Det provokerede folk, men Jesu budskab til dem var klart: »I sætter Guds ord ud af kraft med jeres overlevering. Og meget andet af den slags gør I.« Det sidste kunne blandt andet henvise til deres fortolkning af sabbatsreglerne (Mark 2,23-28 og 3,1-6) og måden at omgås syndere og toldere på (Matt 9,10-13).

4: Forholdet til urene personer

Moseloven skelner mellem det, der er rent, og det, der er urent. Blev man uren, skulle man gennem et renselsesritual. Det gjaldt for eksempel, hvis man rørte spedalske og døde (3 Mos 22).

Farisæerne og mange jøder på Jesu tid gik meget op i rituel renhed. Moselovens bud blev udvidet, og mange forsøgte at undgå urenhed, hvis det kunne lade sig gøre.

Men Jesus rørte både ved spedalske og døde, uden at det var nødvendigt. Formålet var ikke at bryde loven, men at åbenbare sig som Messias. For når Jesus rørte ved noget urent, var det ikke ham, der blev smittet af den urene. Nej, det var derimod den urene, som blev »smittet« af Jesu renhed.

Hvorfor brød Jesus ofte normen?

Det er ikke underligt, at folk reagerede så stærkt på Jesu anderledes måde at være på. Men hvorfor gjorde han det, og hvad kan vi lære af det?

For Jesus var der meget på spil, nemlig Skriften og Guds rige.

Gentagne gange ser vi hans »normbrud« ledsaget af henvisninger til Skriften som Guds skrevne ord. Nok havde folk et stort kendskab til Skriften, men deres liv var i nogle situationer præget af normer og traditioner, der afveg derfra.

Jesus ville gennem sit liv og budskab pege på Guds vilje i hans rige, som var kommet nær, og som engang vil bryde frem – præcis som Skriften forudsiger. Derfor var han villig til at krænke folk og møde modstand ved at gå imod normerne. Ved at bryde normerne viste Jesus for eksempel, at kvinder har lige så stor værdi som mænd, og at næstekærlighedsbuddet også gjaldt mellem jøder og samaritanere.

Både i samfundet og i kirken kan vi opleve strømninger, som kan ende med at blive en norm, der kan gøre os blinde for det skrevne ord i Bibelen. Vi kan ende i nogle rutiner, som vi bilder os ind, har rod i den kristne tro, men som i virkeligheden leder os væk fra det, som Herren ønsker med vores liv. Derfor må vi af og til se på vores normer med kritiske øjne. Og hvis vi opdager, at nogle af dem i virkeligheden er imod Guds vilje, må vi bestræbe os på at gøre som Jesus. Så må vi bryde de normer. Også selvom det kan vække forargelse.