To måder at læse Det Gamle Testamente på

Det Gamle Testamente er gammelt. Rigtig gammelt. De ældste dele går 3.500 år tilbage i tiden. Det vil sige til samme tid, hvor vi i Danmark havde den ældre bronzealder med solvognen. De nyeste dele af Det Gamle Testamente er mere end 2.400 år gamle. Hvordan kan så gamle tekster stadig give mening, når vi læser dem i dag?

Mange kristne vil gerne læse i Det Gamle Testamente. Med god grund. Det Gamle Testamente er enormt spændende, storslået, dramatisk og kan stadig gøre et uudsletteligt indtryk på læseren.

Og så er det mere end menneskeord. Jesus og apostlene har lært os, at Det Gamle Testamente er budskaber, som den levende Gud har sendt til mennesker gennem profeterne i Israel.

Gennem profeternes ord kan vi endnu i dag møde Gud og lære ham og os selv at kende. Gennem læsning af Det Gamle Testamente åbner vi vores liv for Guds stærke indflydelse.

»De hellige Skrifter (dvs. Det Gamle Testamente) kan give dig visdom til frelse«, siger Paulus (2 Tim 3,15). Fantastisk udtryk! Hvem vil ikke gerne være »vís til frelse«? Spørgsmålet er bare, hvordan vi skal læse Det Gamle Testamente, så det sker.

Det Gamle Testamente rummer mange forskellige typer tekster. Historiske beretninger, salmer, love, ordsprog, profetier, breve, lignelser, prædikener, samtaler, officielle dokumenter og meget andet. Her vil vi koncentrere os om to af de typer, der fylder mest i Det Gamle Testamente: de historiske beretninger og profetierne.

Umiddelbart kan disse to typer tekster virke meget forskellige, men ved nærmere eftertanke er der nogle store ligheder.

I den jødiske samling af De Hellige Skrifter er en væsentlig del af de historiske og profetiske tekster samlet under overskriften »Profeterne« som den anden af de tre dele, den jødiske bibel består af. Selvfølgelig er der også historisk og profetisk stof i »Loven« (Mosebøgerne) og »Skrifterne«, men det er alligevel tankevækkende, at de gamle jøder samlede hovedparten af det, vi kalder de historiske og profetiske bøger, i én samling.

Nogle bibeltolkere har omtalt de historiske og de profetiske tekster som henholdsvis »tilbageskuende og fremadskuende profeti«. Man kunne også vende det om og sige, at de historiske tekster er »historie, der er sket«, mens de profetiske er »historie, der vilske«.

Under alle omstændigheder er lighederne så store, at vi her kan behandle dem under ét. I princippet er der ikke den store forskel på at læse en historisk og en profetisk tekst.

Spørgsmålet er altså: Hvordan skal vi som kristne i dag læse de mange historiske beretninger og profetiske tekster?

To historieopfattelser

Der findes to meget forskellige opfattelser af historien:

1) Historien som en cirkel

Det første historiesyn opfatter verden og historien som en cirkel. Der er ikke nogen virkelig udvikling i historien; det er de samme ting, der sker igen og igen. Årsagen til den evige gentagelse er, at historien bliver styret af nogle evige og uforanderlige love.

Ifølge dette historiesyn gælder det for mennesket om at finde og forstå de evige principper, der styrer verden. Det kan man gøre gennem legender, myter, fabler og historiske beretninger. Det er nemlig alt sammen historier, der lærer os en eller anden sandhed om tilværelsen. Disse historier behøver ikke virkelig at have fundet sted - hovedsagen er, at de kan lære os noget om de evige principper i tilværelsen.

2) Historien som en linie

Det andet historiesyn opfatter verden og historien som en linie med en begyndelse og et mål. De begivenheder, der sker i verden, er ikke bare stadige gentagelser, men har betydning for historiens udvikling frem mod målet.

Ud fra dette historiesyn er det afgørende, at der er tale om begivenheder, der virkelig har fundet sted - ellers betyder de jo ikke noget »på linien« i udviklingen frem mod målet.

Princippet i denne inddeling i en »cirkel-forståelse« og en »linie-forståelse« er særdeles lærerig, når vi ser på, hvordan vi skal læse Det Gamle Testamente.

Der er nemlig to måder at læse Bibelens historiske og profetiske tekster på, som nøje svarer til de to forskellige historieopfattelser: »cirkel-metoden« og »linie-metoden«.

1. Cirkel-metoden

Når vi læser Det Gamle Testamente efter »cirkel-metoden«, er der et dobbelt udgangspunkt:

a) Gud er den samme til alle tider.

b) Mennesker er i bund og grund de samme til alle tider.

Det betyder, at der er nogle evige principper, der til enhver tid styrer vores tilværelse - både vores forhold til Gud og til andre mennesker.

Når vi læser Det Gamle Testamente, gælder det derfor om at finde de evige principper for tilværelsen, som teksten afslører. Vi skal med andre ord stille spørgsmålet: »Hvad kan denne tekst lære mig om tilværelsen?«.

Når vi læser syndefaldsberetningen efter »cirkel-metoden«, skal vi altså stille spørgsmålet: Hvad er de evige principper i denne tekst, som også gælder os mennesker i dag, og som vi derfor skal lære af?

Adam og Eva bliver altså »typer«, som vi skal lære noget af. Deres fristelse og syndefald er en »type« på vores fristelser og syndefald. Af deres eksempel kan vi lære noget om, hvordan Satan frister (- han lokker til at se og siger »Mon Gud nu også har sagt...?«), og vi kan lære noget om, hvordan synd mod Guds bud altid ender med ulykke og død.

2. Linje-metoden

Når vi læser Det Gamle Testamente efter »linie-metoden«, er udgangspunktet, at verdens historie er en linie, der har en begyndelse og en afslutning. Linien begynder med skabelsen, så kommer syndefaldet, så følger Abraham, Isak, Jakob, Moses, David og hele Israels historie.

Men Det Gamle Testamente stopper ikke med at fortælle om historien frem til slutningen af Det Gamle Testamentes egen tid. Det fortsætter med at profetere om fremtiden, helt frem til linien afsluttes med Guds rige på den nye jord. De historiske og profetiske tekster danner tilsammen én lang tidslinie med en begyndelse og en afslutning.

Når vi læser en tekst efter linie-metoden, gælder det derfor om at forstå tekstens plads på tidslinien. De spørgsmål, vi skal møde teksten med, lyder: »Hvor hører denne tekst til på tidslinien?« og »Hvad betyder denne begivenhed i frelseshistorien?«.

Lad os igen bruge syndefaldsberetningen som eksempel.

Når vi læser syndefaldsberetningen efter »linie-metoden«, skal vi spørge om, hvad denne begivenhed betyder for verdenshistorien. Svaret på det er jo tindrende klart: Adams og Evas syndefald er den mest tragiske begivenhed i hele menneskehedens historie. I det øjeblik kom det onde ind i verden og ødelagde paradis, så verden blev fuld af lidelse.

Når vi læser syndefaldsberetningen efter »linie-metoden«, er syndefaldet således ikke en »type« på vores syndefald, men en enestående begivenhed i verdenshistorien, der fik følger for resten af historien. Det skete, og verden blev aldrig mere den samme.

Cirklen dominerer

Der findes altså to principielt forskellige måder at læse Det Gamle Testamente på. I praksis er de fleste prædikener i Danmark dog »cirkel-metode«-prædikener. Der findes ikke nogen statistisk opgørelse over det. Men ud fra min personlige erfaring er jeg overbevist om, at »cirkel-metoden« er fuldstændig dominerende.

Tag David som eksempel. Bibelen bruger 61 kapitler på at fortælle om Davids liv (dertil kommer den lange række af Davids salmer). Alligevel er der – groft sagt! – kun én tekst fra Davids liv, der nogenlunde ofte bliver prædiket over. Det er Batseba-historien (2 Sam 11-12).

Batseba-historien er oplagt at bruge i en prædiken, fordi den lærer os nogle vigtige sandheder, der også gælder os - noget om fristelser, synd, anger og tilgivelse. Eller sagt med andre ord: Batseba-historien lægger selv op til at blive læst efter »cirkel-metoden«. Derfor bliver der prædiket over den.

De fleste af de øvrige 59 kapitler om David er det ikke så let at anvende efter »cirkel-metoden«. Derfor bliver der ikke prædiket over dem!

Min påstand er altså, at en stor del af Gammel Testamente-prædikenerne er »cirkel-metode-prædikener«. Og at »cirkel-metoden« tilmed får lov til at have afgørende indflydelse på, hvilke tekster forkynderne overhovedet vil prædike over. Prædikanterne leder efter de tekster, der indeholder »evige principper«, og så holder de sig til at prædike over dem.

Det er problematisk. Af tre grunde:

1) Store dele af GT bliver ubrugelige

Hvis prædikanterne kun bruger »cirkel-metoden« i deres prædikener, bliver resultatet, at store dele af Det Gamle Testamente aldrig bliver brugt i forkyndelsen - fordi de simpelthen ikke egner sig til den slags forkyndelse.

Af de 61 kapitler om David bliver kun de to om Batseba brugt.

De 39 kapitler, Første Mosebog bruger på patriarkerne og Josef-historien, kan stort set ikke bruges. Hvad er det »evige princip« eller den opbyggelige pointe i historierne om Abrahams løgne i forbindelse med Sara og om Jakob, der svindler sig til Isaks velsignelse? For slet ikke at snakke om den opbyggelige pointe i historien om voldtægten på Dina og hendes brødres hævn!

2) GT’s beretninger bliver til »myter«

Den anden konsekvens af kun at bruge »cirkel-metoden« er, at vi behandler Det Gamle Testamentes historiske og profetiske beretninger, som om de var myter. Historien om David og Batseba behøver jo ikke virkelig at være sket, for at vi kan lære af den. Den kunne jo være en lignelse - præcis som lignelsen om den fortabte søn. De evige sandheder om synd og tilgivelse kan vi lære af beretningen fuldstændig uanset, om den er historisk sand eller ej.

 Hvis forkynderne kun bruger »cirkel-metoden«, giver de på langt sigt tilhørerne den opfattelse, at det er underordnet, om beretningerne i Det Gamle Testamente er historisk sande eller ej.

3) Vi går glip af et hovedbudskab i GT

For det tredje går vi glip af et af de mest centrale hovedbudskaber i Det Gamle Testamente, hvis vi kun bruger »cirkel-metoden«.

Den røde tråd igennem Det Gamle Testamente er historien om Guds handlen med verden fra skabelse over syndefald til genoprettelsen i Guds rige på den nye jord. Det er denne frelseshistorie, der på én gang er rammen omkring hele Bibelens fortælling, og samtidig binder alle enkeltbegivenhederne sammen til en helhed.

I denne helhed er patriarkhistorierne særdeles vigtige, fordi de fortæller om nogle helt afgørende skridt frem i frelseshistorien. Udvælgelsen af Abraham og fødslen af Isak er afgørende begivenheder i verdenshistorien på vejen frem mod den nye jord.

Det samme gælder David. I frelseshistorisk perspektiv er hele Davids-historien vigtig - ikke kun Batseba-episoden. Men også Batseba-historien er frelseshistorisk vigtig. Den spiller nemlig en afgørende rolle som vendepunktet i Davids liv - en rolle, som vi ikke opdager, hvis vi udelukkende bruger »cirkel-metoden« og glemmer at anbringe beretningen i dens historiske kontekst på tidslinien.

Dette historiske og frelseshistoriske perspektiv går vi glip af, hvis vi kun læser Det Gamle Testamente efter »cirkel-metoden«.

Både-og-metoden

Vi bør læse Det Gamle Testamente på en måde, der svarer til bogens egen karakter og forståelse af historien. Og Det Gamle Testamente forstår historien både som en linie ogsom en cirkel.

På den ene side udgør de historiske og profetiske tekster i Det Gamle Testamente tilsammen beretningen om verdenshistorien fra skabelsen over syndefaldet og frem til Guds rige på den nye jord. Det er linien gennem Det Gamle Testamente.

På den anden side hænger der på denne linie en helt masse små »cirkler«, det vil sige beretninger om begivenheder, som åbenbarer de principper, der gælder for vores liv som mennesker her på jorden.

Det Gamle Testamente er på én gang Guds åbenbaring om verdens- og frelseshistorien fra skabelse til nyskabelse og hans åbenbaring af de love, der styrer tilværelsen på jorden.

Derfor skal vi bruge både »linie-metoden« og »cirkel-metoden« i vores bibellæsning.

Nogle tekster lægger mest op til den ene metode: Batseba-historien lægger især op til »cirkel-metoden«, mens patriarkhistorierne især lægger op til »linie-metoden«. Men mange tekster i Det Gamle Testamente kan fint læses efter begge metoder. Syndefaldet er for eksempel på én gang en enestående begivenhed i verdenshistorien og samtidig en type, som vi kan lære meget af.

Stil to spørgsmål

Når vi læser en af de mange historiske og profetiske tekster i Det Gamle Testamente, skal vi stille to spørgsmål:

1) Kan denne tekst lære mig noget om de love, der gælder tilværelsen i denne verden – både i forholdet mellem os mennesker og Gud og i forholdet mellem os mennesker indbyrdes? Hvad kan jeg lære om mit liv ud fra denne tekst?

2) Har denne begivenhed en betydning for verdenshistorien på vejen fra syndefald til den nye jord? Hvad kan jeg lære af denne tekst om Guds gennemførelse af frelseshistorien?

Det Gamle Testamente er en guldgrube af skatte, der bare ligger og venter på, at vi finder dem frem. Her er Guds åbenbaring. Her fås visdom til frelse.

»Linie-metoden« hjælper os til at opdage Guds fantastiske handlinger i historien mellem skabelsen og den nye jord. »Cirkel-metoden« hjælper os til at opdage de sandheder, der gælder i vores liv som mennesker her på jorden.