Josvabogen: Da Gud førte Israels folk ind i det lovede land

Når forfatteren til Josvabogen skal skrive en nekrolog over Josva og ære hans minde for eftertiden, bruger han store ord: Folket tjente Herren, så længe Josva levede (Jos 24,31). De erfarede, hvor stor Gud er, da Josva ledte folket ind Israels land og ledte dem igennem de første vanskelige år i landet. Ved Guds indgriben og ledelse lykkedes det dem at indtage det land, som Gud i Femte Mosebog havde lovet at give dem.

Det var en stor tid med en sand tro på Gud. Begivenhederne viste, at Gud fører sin plan igennem. Triumferende fortælles det, at Gud skaffede fred, og at ingen fjender holdt stand – »alt gik i opfyldelse« (21,44-45)! Intet løfte var tomt!

Lad os se nærmere på bogens opbygning og hovedpointer.

Folket er tilbage i landet og bekræfter pagten

Josvabogen består af tre hoveddele: Først erobringen af landet, dernæst fordelingen af landet mellem de 12 stammer og til sidst en fornyelse af pagten.

Josva forbereder erobringen af landet ved at sende to spioner til Jeriko (Jos 2). Derefter lader han præsterne gå foran ud i Jordanfloden, der udtørres, indtil hele folket er kommet over og ind i det lovede land (Jos 3-4).

Folket går i en nærmest gudstjenestelig procession rundt om Jeriko i syv dage, og bymurene kollapser mirakuløst under hornblæsning på syvende tur den syvende dag (Jos 6). Under de efterfølgende kampe mod kanaanæiske hære sker der det forunderlige, at et haglvejr dræber mange flere fjender, end der dør under selve kampene (10,11), og solen stod stille (10,12-14)!

Efter de første 12 kapitlers fortælling om erobringen af landet beskrives det, hvordan landet fordeles mellem stammerne. Først får Juda stamme tildelt sit område i den sydlige del af landet. De øvrige stammer får derefter i Shilo tildelt deres fremtidige områder ved lodtrækning.

I bogens tredje afsnit kulminerer det hele med en stor pagtsfornyelse. Før sin død sammenkalder Josva folkets ledere til »lederkonference« (23,1-2), og derefter bekræftes pagten i byen Sikem (24,1): Josva bekender, at han og hans familie vil tjene Herren, og det lover folket også at gøre ved en højtidelig ceremoni (24,25-28).

Dermed er ringen sluttet. Sikem var nemlig det første sted i løftets land, som Abraham kom til (1 Mos 12,7). Nu er hele folket tilbage ved samme sted efter over 400 år med slaveri i Egypten og ørkenvandring.

Netop her slutter Josvabogen med en højtidelig bekræftelse af den gamle pagt mellem Gud og Israel. Hverken slaveri eller ørkenvandring har ophævet forholdet mellem Gud og hans folk. Josva og hans familie vil tjene Gud, og folket følger hans eksempel (Jos 24,14-24).

Gud går med Josva

I begyndelsen af Josvabogen opholder folket sig tæt på Jordanfloden, som de skal krydse for at komme til Jeriko og derefter indtage landet. Moses havde før sin død indsat Josva som sin efterfølger. Josva stod derfor med en stor opgave og nogle meget store sko at udfylde.

I denne situation er det, at Herren som det allerførste minder Josva om, hvordan Moses havde forberedt ham på den nye opgave (5 Mos 31). Hele tre gange opmuntrer Gud ham nu til at være stærk og bevare modet (1,6.7.9)

Og ikke nok med det. Gud giver fra starten Josva klar besked om, hvad hans plan er. Det fremgår af kapitel 1, vers 3, 4 og 5

Vers 3: »Hvert sted, hvor I sætter foden, giver jeg jer.« Det betyder, at de skal kunne nedkæmpe de kanaanæiske hære.

Vers 4: »Landet fra ørkenen i Libanon, fra den store flod Eufrat til Det Store Hav i vest, hele hittiternes land, skal være jeres.« Her forbereder Gud Josva og folket på fordelingen af landområderne til stammerne efter de indledende sejre.

Vers 5: »Ingen vil kunne holde stand imod dig, så længe du lever. Ligesom jeg var med Moses, vil jeg være med dig; jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.« Dette er temaet i Josvas sidste tale (kapitel 23), som forbereder pagtsfornyelsen.

Guds budskab til Josva i de første fem vers er ikke blot en opmuntring til Josva. Det fungerer også som en slags indholdsfortegnelse til Josvas Bog.

En førsteklasses fortæller

Forfatteren er anonym, men når man læser teksten grundigt, er det tydeligt, at han har store evner, når det gælder fortælleteknik.

Hvis du har tid, skulle du bruge lidt tid på at studere detaljerne – jeg havde selv glæden af at grave i bogen i seks år og blev dybt imponeret over forfatterens talent.

Et eksempel på en af de mange fortælletekniske detaljer er henvisningerne til Josvas høje alder (13,1; 23,1). De markerer bogens anden og tredje hovedafsnit. Et andet kendetegn for hovedafstnittene er, at de alle tre indledes med citater om Guds vilje for folket (1,1-9; 13,1-7a; 23,1-15).

En stor dramatiker

Men ikke nok med det. Fortælleren har også sans for dramaet. Han beskriver tre centrale begivenheder under erobringen i en hel særegen hebraisk stil, som ud over at være meget dramatisk er kendetegnet af at have to højdepunkter.

De tre begivenheder er overgangen over Jordanfloden, indtagelsen af Jeriko og det snu bagholdsangreb i byen Aj. Som det ses i skemaet, er disse tre beretninger bygget op på samme måde – med de to dramatiske højdepunkter som den centrale del. Det bedste eksempel er det store under, da de krydsede Jordanfloden. Det første højdepunkt er, at netop da præsterne går ned i floden med Guds ark, stopper vandet, og hele folket kan gå tørskoet over (3,14-17), og netop da de så træder op af floden kommer vandet igen flydende (4,18)!

Fortælleren har et sprog, som eksploderer i begejstring og forundring over Guds perfekte timing af underet!

I Moses’ fodspor

Josvas forbilledlige ledelse af folket er et af bogens centrale budskaber. Her er nøglen til succes: Følg Moses’ vejledning meget nøje! Josva viser, hvordan nye ledere skal gå i Moses’ spor – de skal være kreative kopier!

Bogen betoner i detaljer, hvordan Josva, »som havde være i Moses’ tjeneste« (1,1), følger Moses’ eksempel. Og det er interessant at lægge mærke til, hvor mange begivenheder i Josvas liv, der minder om tidligere begivenheder fra Moses’ tid. Her er en række eksempler:

Josva var selv en af to troværdige spioner (4 Mos 13), og før indtagelsen af Jeriko er det nu ham, der sender spioner afsted (Jos 2).

Der er også en parallel til Anden Mosebog 3-15, som her i Josvabogen nærmest genopleves – bare i modsat rækkefølge: Ved et trosskabende under viger vandet i floden tilbage, så folket kan gå tørskoet over (Jos 4,22 og 24 ~ 2 Mos 14,21 og 31). Derefter bekræfter den nye generation pagten ved omskærelsen og fejrer så den første påske i landet (Jos 5,1-11 ~ 2 Mos 12).

Og ligesom Moses så Guds engel i den brændende tjørnebusk og måtte tage sine sandaler af, fordi han stod på hellig jord, møder Josva en nat ved Jeriko generalen over Guds hær – som med den præcis samme begrundelse befaler Josva at tage sandalerne af (hhv. 2 Mos 3 og Jos 5,13-15)

Andre vigtige temaer

Josvabogen berører mange andre stærke budskaber, som det er værd at gå på jagt efter.

Bogen viser, at Gud er hele jordens Gud (2,11), den levende Gud (3,10), som kan besejre fjenderne (6,2; 8,1). Bogen fremhæver Israels rolle som Guds redskab i verden, ved at hans handlinger med Israel åbenbarer Gud for hedninger (2,9-13.24; 4,24; 5,1; 9,1.3.9-10; 10,1; 11,1).

Bogen indeholder også en klar advarsel: Israels folk vil miste landet, hvis de er ulydige mod Gud (23,16; 24,27). Derved er der også allerede i Josvabogen en antydning af, hvordan det kom til at gå senere i Israels historie: Gud giver folket landet, men folket begår fejl og lider nederlag (kapitel 7 og 9). Blandt andet begår de den fejl at praktisere den, afgudsdyrkelse, som mange af de andre folkeslag i landet udøvede. Det får store konsekvenser for dem, hvilket man kan læse om i Dommerbogen, som følger umiddelbart efter Josvabogen.