Bibelbrug: Bibelen i hånd og hjerte

Bibelen er verdenshistoriens mest betydningsfulde bog. Millioner af mennesker har den stående på reolen. Men der er nytten af den begrænset. Bibelen skal i brug, hvis den skal gavne! Vi skal have Bibelen ned fra hylden - frem i hånden og ind i hjertet. Men hvis vi gør det, er det fantastisk, hvad den formår at gøre i os! Bibelens magt til at præge os og skabe forandringer i vores liv bliver ofte glemt. Vores syn for den fantastiske skat, vi har liggende i Bibelen, bliver med tiden let lidt støvet. Formålet med denne artikel er at pudse brillerne, så vores syn for Bibelen og dens muligheder bliver forfrisket.

’Loven’ og de andre skrifter Bibelen er ikke blot en bog, men et bibliotek! 66 bøger skrevet af vidt forskellige forfattere på vidt forskellige tidspunkter. 39 af bøgerne findes i Det Gamle Testamente og 27 i Det Nye Testamente. Det giver sig selv, at benævnelsen »Det Gamle Testamente« først opstod, da Det Nye Testamente var kommet til og blev brugt i de kristne menigheder på lige fod med den »gamle«, jødiske bibel. Jøderne talte (og taler) selvfølgelig ikke om »Det Gamle Testamente«, og da de første kristne var jøder, gjorde de heller ikke.

Ny Testamente bruger de jødiske benævnelser for bøgerne i det, vi kristne siden har kaldt Det Gamle Testamente. På Jesu tid inddelte man de hellige skrifter i tre grupper: a) Torahen: De fem Mosebøger. På græsk brugte man benævnelsen »Loven«, og det blev derfor også navnet i Ny Testamente. Ordet torah betyder ikke bare lovbud, men ’undervisning’. Her bruges det om Guds undervisning eller åbenbaring til mennesker. b) Profeterne: Hovedparten af dels de historiske og dels de profetiske skrifter, for eksempel Josvabogen, Kongebøgerne, Esajas, Jeremias og de tolv små profeter. c) Skrifterne: Resten af bøgerne i Det Gamle Testamente, for eksempel Salmerne, Ordsprogene, Højsangen, Daniel og Krønikebøgerne. I Ny Testamente bliver der brugt benævnelsen »Salmerne« for denne skriftgruppe, fordi Salmernes Bog var den første, den største og den mest brugte af bøgerne i »Skrifterne«.

Det fulde navn for den første del af Bibelen er: »Torahen [Loven], Profeterne og Skrifterne«. På moderne hebraisk forkortes navnet ofte til TANAK, der er dannet af de tre forbogstaver i de hebraiske ord for »Torahen, Profeterne og Skrifterne«. På Jesu tid var det almindeligt at forkorte det lange navn ved bare at bruge to eller én af de tre betegnelser. Udtrykket »Loven« betyder altså ikke altid ’bud og forbud’, men kan også være navnet på enten Mosebøgerne eller hele Det Gamle Testamente. Det er vigtigt at huske, når vi læser Ny Testamente! Mere end menneskers ord Endnu vigtige end benævnelsen af de bibelske skrifter er imidlertid deres afsender.

Både Det Gamle og Det Nye Testamente er selvsagt skrevet af mennesker, der brugte hver deres sprog, kulturelle baggrund og personlige temperament til at udforme skriftet. Bibelen er menneskers ord. Men den er mere end det! »Drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud,« forklarer apostlen Peter (2 Pet 1,21). Når profeterne og apostlene nedskrev de bibelske skrifter, var de altså »drevet af Helligånden«. De videregav et budskab, som kom fra Gud. Derfor blev resultatet en bog, som på én gang er »menneskers ord« og »Guds ord«. Gang på gang understreger Bibelen selv, at den er Guds budskab til mennesker. Gud »betroede« sit ord til Israels folk (Rom 3,2), der skulle bevare det og bringe det videre ud til alle folk på jorden. Det er Gud, der taler gennem de bibelske forfattere (Hebr 1,1). At Bibelen er Guds ord, er årsagen til, at apostlene og Jesus selv troede fuldt og fast på det, der står i Bibelen. Paulus siger det sådan: »Jeg tror på alt, hvad der står skrevet i loven og profeterne [dvs Det Gamle Testamente]« (ApG 24,14).

Jesus siger kort og godt: »Skriften [dvs Det Gamle Testamente] kan ikke rokkes« (Joh 10,35). Dette har enorm betydning for vores bibellæsning! Bibelen virker… Bibelen er ord fra Gud. Når vi læser den, har den derfor en enorm magt til at påvirke os. »De hellige Skrifter kan give dig visdom til frelse,« siger Paulus. Og mere end det: Bibelen er »nyttig til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse«. Bibelen har magt til at gøre et menneske »fuldvoksent, udrustet til al god gerning« (2 Tim 3,14-17). Kæmper du med tvivl – så kan Bibelen skabe tro. Drømmer du om et rigt kristenliv med frugter for Gud, så kan Bibelen virke det. Har du brug for hjælp mod synd, så findes den i Bibelen. Opmuntring og trøst – du kan få det i Bibelen. Bibelen er som vand til tørstende (Sl 1,3), mælk til nyfødte børn (1 Pet 2,2) og et lys i mørket (Sl 119,105; 2 Pet 1,19).

Bibelen skal indtages, Bibelen er ikke magi. Den virker ikke, ved at vi lægger den under sovepuden. Vi skal have fat i den, åbne den, læse den og tage ordene ind i vores tanker. »Profeternes tale gør I ret i at være opmærksomme på,« skriver Peter (2 Pet 1,19). Altså: lytte og læse opmærksomt. Salmernes Bog bruger udtrykket at grunde over, som betyder »at tænke dybt over, forsøge at trænge til bunds i« (Sl 1,2; Sl 119,15.23.27.48.78.148). Vi skal gemme Bibelens ord i vores hjerter (Sl 119,11) – lære dem udenad, have dem i tankerne. Salme 119 er en guldgrube af ord til opmuntring og udfordring for vores forhold til Bibelen. Tips til brug Der er vildt mange forskellige måder at bruge Bibelen på og få gavn og glæde af den. Men når det gælder måden, vi bruger Bibelen på, er det vigtigt, at vi ikke giver hinanden dårlig samvittighed! Bibelen giver ikke en fast opskrift på, hvordan den skal bruges, af typen: »Læs mindst ti vers hver dag!« Menneskelivet er forskelligt fra person til person og fra periode til periode. Ikke alle har gaver til dybsindige bibelstudier, og ikke alle perioder i livet giver ro til det. Børn, arbejde, eksamener, sygdom og så videre betyder, at de fleste ikke kan bruge Bibelen på samme måde livet igennem. Men alle har brug for den opmuntring, indsigt, vejledning, opdragelse og trøst, som Bibelen giver. Derfor må vi hver især ud fra vores personlighed og den livssituation, som vi er i netop nu, finde den rette måde for os at bruge Bibelen på netop nu.

Med andre ord: Vi skal ikke læse i Bibelen for Guds skyld, men for vores egen. Og mulighederne er enorme: I menigheden: Lyt til Bibelen i forkyndelsen og sangene ved de ugentlige gudstjenester og møder. Læs Bibelen sammen med andre i bibelstudiegrupper eller bibelkredse – at læse med andre kan både være en stor hjælp til at få det gjort og en fantastisk øjenåbner for skatte i bibelteksterne, man aldrig selv ville have opdaget. Vær med til at arrangere særlige bibelundervisningsaftener eller –dage. Afhold bibelmaratons. Lad os udvikle nye, kreative former for bibelstudier. I familien: Hold daglige familieandagter. Læs en bibeltekst eller en andagtsbog ved aftensmaden. Eller gør det til en vane at læse en bibeltekst og bede en bøn, lige inden gæsterne går. Skiftes til at vælge og hænge en seddel op med ’ugens bibelord’ på køleskabet. Eller aftal med din ægtefælle, at I sammen vil lære et vers fra Salmernes Bog udenad hver anden dag i to uger. Eller… I vores personlige liv: Læs dagligt et stykke i Bibelen, hvis du er i en livsfase, hvor det er muligt. Eller sæt en halv time af til bibellæsning hver søndag. Brug en bibellæseplan med forklaringer som for eksempel Bibelnøglen fra Bibellæserringen (se www.blr.dk).

Anskaf dig en kalender med et bibelvers til hver dag og læs det hver morgen, inden du går hjemmefra. Eller få ’dagens vers’ tilsendt på email, twitter eller Facebook (bestil det på www.bibelselskabet.dk). Sæt små sedler med vigtige bibelvers op på strategiske steder (f.eks. toiletspejlet), så du bliver mindet om dem. Eller placer en menu-holder på spisebordet med dagens eller ugens vers. I nogle perioder af livet er der plads til at bruge mere tid på Bibelen. Brug dem! Beslut, at du i den næste måned vil gennemlæse en af bøgerne i Bibelen, eventuelt sammen med en bibelkommentar. Eller tag på et bibelkursus – for eksempel i Israel. Lad mig give dig en udfordring, for at det ikke bare skal blive fromme-tomme ord. Udfordringen lyder: Tag nu en beslutning om, at Bibelen på en eller anden måde skal fylde mere for dig i den næste måned! Beslut dig for én helt konkret fremgangsmåde (se den blå boks »Udfordringen« for konkrete forslag!). Bedre end guld og sølv Bibelen er virkelig ikke magi. Der er ikke tale om en daglig lykkepille, der som en tryllestok holder mismod og synd væk. Men der er en fantastisk hjælp til livet som kristen i Bibelen! Millioner af mennesker kan fortælle om, at Bibelen ændrede deres liv eller fik afgørende indflydelse på det. Ikke mærkeligt! For Bibelen er Guds ord. At bruge den, er at lægge sig ind i Guds hænder, så han kan forme og danne os, som han vil.

Som forfatteren af Salme 119 siger om Bibelen: »Den lov, du har givet, er bedre for mig end tusind stykker guld og sølv« (Sl 119,72). Og: »Jeg fryder mig over dit ord som en, der får et vældigt bytte« (Sl 119,162).