Velkommen til ny medarbejder i Joffi
Nicklas i Poriya efteråret 2023 (foto:NT)
Pr 15.august går Nicklas i gang med arbejdet som medarbejder i Joffi - Ordet og Israels ungdomsarbejde, og det glæder vi os til.
Vi har bedt Nicklas om at præsentere sig selv:
"Hej! Mit navn er Nicklas Toft Pedersen, og jeg er den nye Joffi-medarbejder. Jeg kommer fra Vildbjerg, men flytter til sommer til Aarhus, hvor jeg skal studere på Lærerseminariet. Mit første møde med Israel var med min efterskole tilbage i 2019, og i efteråret var jeg så heldig at have to fantastiske måneder i Poriya på Discipelskolen! Jeg glæder mig til at hjælpe til med at dele ud af Joffis begejstring for Israel, folket og Bibelen, og være i kontakt med de seje frivillige i Joffi!”
Så fra august er der igen 2 ansatte i Joffi, Mathias Bruun og Nicklas Toft. Joffi-bestyrelsen glæder sig meget til samarbejdet med de to. Arbejdet i Joffi er meget udfordret af, at der ikke kan sendes unge på Discipelskole eller til Yad va Lev. Der skal findes nye veje til at komme ud til unge kristne i Danmark. Vær med til at bede for de to ansatte og for Joffi-bestyrelsens arbejde.