To medarbejdere ansat til arbejdet i Israel

Det drejer sig en medhjælper i Joffihuset i Jerusalem, hvor der stadig søges efter ungledere og et lederpar. Lone Borch Kristensen har sagt ja til at hjælpe med endnu en periode. Hun var i 2018 -19 ungleder i Joffihuset, og før det var hun ungmedarbejder på Discipelskolen gennem en del år.

Landsleder Morten Nielsen glæder sig over at få en kendt og erfaren medarbejder til Jerusalem: ”For tredje gang sender vi Lone ud til en tjeneste i Israel. Som ungleder i Joffihuset vil hun bidrage til, at der er en god ramme omkring opholdet for efterårets volontører. Det er virkelig godt for arbejdet, at Lone er villig til at tage endnu en tørn.”

Lone skal være i Jerusalem i 3 måneder og har i den periode orlov fra Ordet og Israels bestyrelse.

Til at være ungmedarbejder i Det Danske Hus er Anna Cecilie Olsen ansat fra begyndelsen af august. Anna er 22 år, men har allerede prøvet mange ting.

”Anna har nogle gode erfaringer fra både job og udlandsophold, så hun er godt rustet til opgaverne som ungmedarbejder for efterårets hold på Discipelskolen i Poriya. Vi glæder os til at byde hende velkommen,” siger Morten Nielsen.

 

 

 

Lone var fra 2018-2019 også ungleder i Jerusalem og har tidligere været ungmedarbejder ved Discipelskolen.