Til fest – i raketregnens skygge.

Yad va Lev-volontørerne sammen med Hanne og Leif Toft samt volontørlederen på Elwyn, Ester Gilman

Elwyn er nærmest som en lille landsby med flere afdelinger for mennesker med forskellige handicap. Elwyn ligger smukt i det vestlige Jerusalem på vej ud mod Ein Kerem. Medarbejderne på Elwyn er en blanding af faste medarbejdere, som er både jøder og arabere, samt israelske og udenlandske volontører.

Det var en skøn oplevelse og en stærk kontrast til den uro og det had, som vi hører om, fortæller Hanne Toft og fortsætter:

”Mens raketter vælter ind over den vestlige del af Israel, og had og frygt præger hverdagen, var vi af Elwyn inviteret til en festaften arrangeret for at påskønne medarbejdere og volontører. Festen var som en rigtig israelsk fest med masser af god mad, festligt dækkede borde, godt humør og festfotograf.” (se nedenfor)

Alle medarbejdere og volontører blev påskønnet for deres indsats og for det gode samarbejde. Yad va Lev volontørerne var ingen undtagelse.
”Vores Yad va Lev-volontører fik store klapsalver og mange rosende ord med på vejen. Og vi glæder os over, at de er sådan et godt vidnesbyrd med deres tjenersind og gode humør.”, slutter Hanne Toft.

 

 Det typiske, obligatoriske, israelske festbillede.