På teltlejr i Judæas ørken

Chanukka-ferien udnyttede de helt unge i menigheden, som Ordet og Israels medarbejdere knytter til ved. De tog på camp i ørkenen. Og Lone tog med dem.

Hen over julen har Lone Borch været eneste medarbejder i Jerusalem, og hun sagde med det samme ja, da hun blev spurgt om at tage med på ørkenlejr som køkkenhjælper. Og sikken et køkken: Midt i Judæas ørken i et medbragt telt. ”Der var en flot udsigt fra opvasken”, skriver Lone.

Der var også medbragt telte til alle deltagere, så det var teltlejr i ørkenen.

I løbet af lejren var der tid både til bibeltimer, fællesskab og en hike i ørkenen.


Lone var rigtig glad for at være med. ”Det er dejligt at kunne bakke op om det gode arbejde, der gøres blandt teenagerne i menigheden”.

Nytårsnat ankom Judy Jochumsen, så nu er der to medarbejdere i Jerusalem. Vi håber og beder til, at 2025 bliver det år, hvor der igen bliver mulighed for at have fuld bemanding i Jerusalem – med unge og seniorer – og i Poriya med disciple og kursister.

Fotos: Lone Borch