Nye volontører i Yad va Lev
28. January 2019
De første dage er gået med at introducere volontørerne til Jerusalem, til hinanden, til livet i Joffihuset, til Israelsk mad og den fantastiske natur. Lone Borch fortæller: "Vi har været på tur rundt i byen og spist vores første falafel. Vi lægger ud med nogle flotte vinterdage med omkring de 18 grader.
Fredag var alle på en microørkentur, en dejlig vandretur i Wadi Og. Den indebar bl.a. badning for de friske og boldspil i de fine kulisser.
Om ikke mange dage kommer også årets første seniorhold til Jerusalem.