Ny medarbejder til Jerusalem

Når Maria og Frederik rejser hjem, kommer Judy til Jerusalem for at tage over som volontør i vuggestuen og som medarbejder i Yad va Lev. Judy har sagt ja til at være i Jerusalem i 2 år.

”Det har stor betydning, at vi kan have medarbejdere i Israel også i disse kritiske tider. Der er brug for hjælpen, og det er et stærkt vidnesbyrd over for israelerne”, siger landssekretær Nicklas Lautrup-Meiner om ansættelsen af Judy.

Judy på arbejde i Jerusalem i 2004 (foto AÅ, OogI)

Mange vil kende Judy fra tidligere ansættelse i Israel og fra hendes frivillige engagement i Ordet og Israel i Danmark.
Vi har bedt Judy om at skrive lidt om sig selv og sin vej til Jerusalem denne gang:

Jeg hedder Judy

"Jeg hedder Judy Skovholm Jochumsen og kommer fra Vejle. Jeg arbejder som hjemmevejleder på specialområdet.
Kirkemæssigt har jeg min gang i Indre mission og i Folkekirken.
Fra januar 2025 er jeg ansat som medarbejder i Jerusalem. Det bliver et glædeligt gensyn, for jeg har tidligere været der som medarbejder i 2003-2005. Tiden i Jerusalem var med til at give mig et stort hjerte for Israel. Både landet og folket.
I Israel på ferie mange gange
Jeg har været i Israel mange gange siden på ferie. Sidst i sommeren 2023. På den tur var jeg til gudstjeneste i Jerusalem Assembly. Straks jeg kom ind ad døren, blev jeg mødt med et ” Velkommen hjem, hvor er det dejligt at se dig”. For ja, der var ganske vist kommet mange nye i menigheden, men der var også en del, jeg genkendte, og nogle, som kunne huske mig og ønskede mig velkommen hjem.

Et hjerte, der banker for Israel

Siden jeg tog hjem fra Jerusalem i 2005, har jeg vidst, at jeg gerne ville tilbage i en længere periode, hvis der blev mulighed for det. Jeg har hvilet i, at hvis jeg skulle jeg tilbage til Israel igen på et længere ophold, så var det, fordi Gud kunne bruge mig der til at gøre en forskel.
Uanset, hvor jeg ellers har været ansat (bl.a. i Irak og Afghanistan for Soldatermissionen), så bankede mit hjerte for Israel og for de mennesker, som bor der.
Efterhånden begyndte mit hjerte at banke så højt, at jeg måtte kontakte Ordet og Israel. For var det mon meningen at jeg virkelig skulle til Israel igen? Det mente jeg, at jeg nok skulle, og det mente de heldigvis også.
Siden har dørene åbnet sig en ad gangen. Og nu er også mit visum til Jerusalem i hus. Jeg mangler kun at hente det på ambassaden i København.
Det kan være, nogen tænker, jamen vil du virkelig til Israel, når der er så meget uro og krig. Det korte svar er, at jeg er helt tryg i at tage af sted til Israel - også midt i den kritiske situation, landet står i.
Den tryghed, er jeg overbevist om, kommer fra Gud. Og så ved jeg, at jeg vil være omsluttet af forbøn hver eneste dag dernede.
Der er et vers fra Josvas bog 1,9, som er blevet stærkt for mig. Der står: ”Jeg har jo indsat dig; vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går.”
Det vers fulgte med til Afghanistan og til Irak, og det følger også med til Israel.
Og så har min kontakt med Forsvaret, da jeg var udsendt for Soldatermissionen, bevirket, at jeg er godt forberedt på en hel del ”hvad nu hvis situationer”.
Jeg håber dog, at vi får lov til at opleve, at freden snart kommer til Israel igen.

  En yngre Judy sammen med de øvrige medarbejdere i Jerusalem i 2004. Yderst til venstre står landssekretær Nicklas Lautrup-Meiner - også i en yngre udgave (Foto O og I)

Jeg glæder mig til

Jeg glæder mig mest til hverdagen. Til at møde mine nye kollegaer og børnene i vuggestuen. Til at få lov til at gøre en lille forskel midt i alt det svære, som Israel står i lige nu. Til at vise Guds kærlighed med praktisk hjælp og omsorg.
Og til endelig at smage en ordentlig vandmelon igen...."