Når arbejdet er en gave
De fleste af Lisbet Mejlgaards arbejdsdage, bliver hun mindet om, at Ordet og Israel er velsignet med en stor flok gode og trofaste venner, der bakker op om arbejdet med engagement, forbøn og gaver. Hun oplever det gennem telefonsamtaler, på kontoudtog fra banken (som er lange for tiden), i arbejdet med at bogføre de enkelte gaver, indberetning til SKAT osv.
Og det påvirker naturligvis Lisbet: ”Jeg bliver ydmyg, når nogen betror os gavebeløb – store såvel som små – og har tillid til, at vi forvalter deres midler godt. Og jeg glæder mig over den regn af velsignelse, det vil udløse over giverne, for Gud har lovet at velsigne dem, der velsigner Israel, og det får vi lov til at række videre”
Hun har flere gange oplevet, hvordan samarbejdspartnere er forundrede over, at der er så mange mennesker, der giver til arbejdet uden at få en vare i hånden.
Lisbet er klar ved telefon og via mail, hvis du har spørgsmål til gaver, gavebreve, fast givertjeneste – og meget andet.
Den aktuelle Corona-krise har betydet en stor indtægtsnedgang fra Ordet og Israels kursusvirksomhed og andre aktiviteter i Israel, ligesom de færre møder, har betyder færre kollekter. Og det kunne jo også betyde en nedgang i gaverne.
Men her kan Lisbet fortælle: ”Vi har oplevet, at vennerne bakker op. I september-oktober har de givet over 400.000 kr. ekstra i en særindsamling med corona-hjælp til ramte familier i Israel.
Og i årets sidste måneder har vi fået ekstra mange gaver til Ordet og Israels arbejde. Vi har tillid til, det fortsætter året ud, og dermed tror vi også, vi kan undgå at få et større underskud.”
Vil du hjælpe med at nå dette mål – kan du støtte Ordet og Israels arbejde sådan:
MobilePay: 52860 - Skriv navn og adresse, hvis du ønsker skattefradrag.
Bankoverførsel: 6110 9042977829