Markering af 1-årsdagen for 7.oktober 23

Nu er der snart gået et år siden det voldsomme terrorangreb 7.oktober - mange familier i Israel er berørt, mange har mistet, mange kæmper for frigivelse af gidslerne i Gaza, mange er stadig fordrevet fra deres hjem. Vi vil ikke glemme dem.

Derfor inviterer Ordet og Israel til et særligt arrangement d. 6. oktober kl. 15.00 - 16.30 i Skjern.

Her vil vi markere 1-årsdagen for 7.oktober 23, vi vil mindes, vi vil udtrykke vores støtte, og vi vil sætte ord på håbet.

Dansk Zionistforbunds formand, Max Meyer, der selv har besøgt flere af de berørte kibbutzer efter 7. oktober, kommer og deler sine oplevelser med os.

Generalsekretær Ole Andersen holder en kort tale under overskriften: Vi mindes, vi støtter, vi håber.

Derudover vil der være billeder, musik, bøn og et minuts stilhed for ofrene.

Der er mulighed for at få en kop kaffe og en småkage fra kl 14.15 – 14.45

Det foregår i Skjern - og på livestream

Arrangementet afholdes i Skjern Bykirke på adressen: Nygade 52, Skjern

Er du forhindret i at komme, bliver der mulighed for at følge med på livestream på Ordet og Israels YouTube kanal: Livestream

Indsamling

Der bliver en indsamling til en af de berørte kibbutzer tæt på grænsen til Gaza, som blev hårdt ramt af terrorangrebet 7. oktober. De indsamlede penge går ubeskåret til kibbutzens hjælpefond.

Praktisk info vedr. parkering

Af hensyn til kirkens naboer, henstiller vi til, at der ikke parkeres langs vejen foran kirken eller på pladserne foran etagebyggeriet over for kirken. 

Der kan parkeres følgende steder tæt på kirken: 

På Aktivitetscentrets parkeringspladser (Nygade 48)
Svinget 1 (hjørnet af Svinget og Voldgade) 
På den offentlige parkeringsplads i Voldgade (Voldgade 6) 
Ved Ringkøbing-Skjern kommunes bygning (Nygade 56)

Velkommen