”Man finder ud af, hvor langt 100 meter er.”

Ordet og Israels 5 faste medarbejdere i Israel er blevet i Israel under Corona-krisen. De har det godt og opsøger meningsfyldte opgaver midt i en hverdag med skrappe restriktioner.

Hanne og Harry Højgaard har måttet sige farvel til forårets discipelhold og er nu alene i Det Danske Hus. Og der er nok at tage fat på. Der bliver gjort hovedrent, vasket sengetøj, ryddet op i skabe og skuffer samt lavet småreparationer. Haven trænger også til en ordentlig omgang med beskæring og lugearbejde.

Hanne har også kunnet hjælpe med indkøb for nogle af de ældre, der plejer at få hjælp af disciplene.

”Men man finder ud af, hvor langt 100 meter er”, siger Hanne efter de seneste restriktioner. ”Vi er glade for, at vi har så stor en grund, så kan jeg stadig tage en daglig løbetur”, siger Hanne. Det kniber mere for Harry, som gerne vil cykle en tur, men kun må cykle 100 meter op ad vejen.

”Men vi har det godt og prøver at få det bedste ud af det. Vi bor jo godt her og nyder den dejlige have,” lyder det fra Hanne og Harry i Poriya.

I Jerusalem er medarbejderne også meget opmærksomme på, hvad de kan gøre i situationen. Indtil nu har det været muligt at hjælpe med at pakke madkasser til værdigt trængende familier på Tachlit. Det vakte stor glæde og taknemlighed, da Hanne og Leif Toft meldte, at de stadig er i Jerusalem og gerne vil hjælpe.

”Vi savner selvfølgelig alle vore gode Yad va Lev’ ere, men vi har det godt og tager en dag ad gangen og ser, hvilke muligheder, der viser sig. Vi beder om visdom til at leve som lysets børn i en mørk tid” siger de.

Den messianske menighed, de hører til i, gør meget for at nå ud til menighedens medlemmer nu, hvor man ikke må samles. ”Vi ”mødes” med menigheden via nettet, og der bliver sendt undervisning og opmuntringer rundt. Det sidst nye er, at der sendes små videoklip med hilsner fra forskellige medlemmer.” fortæller Hanne.

Ruben Bernhard, som også er i Jerusalem fortæller, at han er kommet med i den kommunale maduddeling i Øst Talpiot i nærheden af, hvor han bor. Der deles mad ud til ældre samt andre trængte. ”Jeg er på maduddelingsteamet to gange om ugen. I næste uge begynder jeg måske også i Talpiot eller andre steder i byen.”

Ruben plejer at besøge mange af de familier, som han har fået kontakt med gennem malerarbejdet, men nu må han holde kontakten pr telefon. ”Jeg ringer rundt til dem, som jeg ellers plejede at besøge. Nogle er i godt humør og ved godt mod, andre er ved at dø af skræk over frygten for at blive smittet; nogle går ikke uden for en dør, mens andre nok går lidt for rigeligt ud”, fortæller Ruben.

Restriktionerne bliver flere og flere, og der bliver holdt øje med, hvorvidt de overholdes.

”Politiet foretager kontrol på vejene og tjekker, om folk er ude i lovligt ærinde. Jeg har papir på, at jeg er officiel maduddeler, så der skulle ikke være problemer, hvis jeg bliver kontrolleret - når jeg er ude med mad naturligvis. Ellers er det kun tilladt at tage ud for at handle ind og købe det nødvendige på apoteket”.

Ruben er også glad for de sociale medier, der hjælper ham med at holde kontakt med menigheden.

”Menigheden har en form for gudstjeneste på nettet samt en Whatsapp gruppe, hvorigennem man kan sende opmuntrende beskeder,” slutter Ruben sin lille statusrapport.

I Joffihuset er der endnu en ansat, den israelske medarbejder Anat. Hun har taget ferie, men hjælper lidt til hjemmefra med at holde styr på de mange informationer og nyheder, der kommer fra myndighederne.

Vær med til at bede for medarbejderne i Israel – at de også i denne tid må være et vidnesbyrd om Guds kærlighed til sit folk og til alle folk på jorden.