Lone på høstarbejde

Lone skriver: "Mens solen står op over Jerusalem kører en bus fuld af frivillige, uge efter uge, afsted mod det vestlige Negev. Forskellige farme og kibbutzer har hårdt brug for hjælp, nu hvor mange arbejdere fra udlandet og Gaza ikke er her."

I dag tog Lone med bussen fra Jerusalem meget tidligt i morges og kørte den lange tur til Negev. Hun skulle være med til at høste oliven. Det var en meget blandet flok af frivillige, der gik i olivenlunden for at plukke. 

"De frivillige er mange forskellige folk, nogen bor her i Israel, nogen er her for kortere perioder ligesom mig., men fællesskabet, arbejdsomheden og hjertevarmen er ikke til at tage fejl af", fortæller Lone.  

Det blev til en god høst, inden de satte sig i bussen og kørte hjem til Jerusalem igen.

"500 kg oliven blev det til, og de bliver til 100 liter olivenolie" slutter Lone den lille høst-fortælling. 

Bed for vores tre medarbejdere: Lone, Maria og Frederik.