Lone fejrer jul i Jerusalem

” Det er dejligt at opleve, at det er fredeligt at være her - og at der er nok af meningsfulde opgaver at tage fat i.”
Sådan svarer Lone Borch, når jeg spørger hende, hvordan hun har det i Jerusalem lige nu.
Og når hun så fortæller om, hvad hun har af opgaver, så kan man også mærke det på hende – hun er tryg, og hun har mange meningsfulde opgaver.

Hver torsdag morgen har Lone den seneste tid været med på høstarbejde nede i nærheden af Gaza. I går var det igen Persimmon-frugter, der skulle plukkes.
”Men det var virkelig trist at se så mange frugter, der var rådne denne gang”, fortæller Lone, ”det siger noget om, at der er stor mangel på arbejdskraft”.

Mange forskellige opgaver

Udover høstarbejde og arbejdet i vuggestuen har Lone fået en ny besøgsven og har også en del opgaver i Jerusalem Assembly (den messianske menighed i Jerusalem, som medarbejderne kommer i).
Forleden aften skulle der pakkes poser til soldater ved den nordlige front. Det var ungdomsgruppen Young Adults, som havde fået den opgave. ”Vi begyndte med at blive mindet om beretningen om David, der som dreng blev sendt ud med mad til sine storebrødre ved fronten”, fortæller Lone, ”og så gik vi ellers i gang. Der blev pakket en masse poser til soldater i den israelske forsvarshær. ”
Poserne blev fyldt med snacks og forskellige toiletartikler f.eks. shampoo, deodorant, tandpasta, barbargrej og tandtråd til soldater.
Og så blev der tegnet små tegninger og skrevet nogle små opmuntrende hilsner med et ”tak for, hvad I gør” –”vi beder for jer”. Disse hilsner blev lagt oven i poserne.
”Det er en fantastisk praktisk måde, hvorpå vi som menighed kan vise kærlighed til soldaterne”, siger Lone
Poserne sendes op til menigheden i Kiryat Shmona i det nordlige Israel og de distribuerer så videre til soldaterne ved fronten.

Stemningen i Jerusalem er præget af bekymring og uvished

Det sætter sit præg på folket og stemningen, at så mange er indkaldt til hæren. Alle steder møder man folk, som har nogen, som gør militærtjeneste lige nu: Deres fædre, søskende, børn eller børnebørn. Det er hårdt, og der er mange bekymringer.
En bedstemor sagde til Lone forleden: ”Vi rejser ingen steder hen lige for tiden, mens vore kære er i hæren. Vi bliver hjemme i Israel, for vi holder sammen. Vi er fælles om dette.”
Udover bekymring, så er stemningen også præget af uvished. Hvor længe skal de være ved fronten denne gang? - og tanken melder sig: Kommer de hjem igen?
Der er et stærkt sammenhold i folket, et fællesskab - som en udtrykte det: Det er sammenholdet, der giver os håb. Ikke regeringen.

Lone fejrer julen i Jerusalem

Og i næste uge er Lone så den eneste danske medarbejder i Ordet og Israels arbejde i Israel. Hun skal fejre julen i Jerusalem.
Lone har tidligere været i Israel i julen, nemlig da hun var ansat i Det Danske Hus i Poriya, så hun glæder sig til at gøre det igen, denne gang i Jerusalem. Hun regner med at deltage i julegudstjenesten i den engelske Christ Church i Den Gamle By.

I ugen op til jul tager hun sammen med Maria og Frederik en tur til Betlehem – så de når det, inden de rejser hjem 4. søndag i Advent.
Juledag er Lone inviteret til julefejring hos gode venner – og menigheden har også inviteret til en julefejring med sammenskudsgilde for dem, som vil fejre jul.
Midt i nytåret kommer Judy til Jerusalem for at hjælpe til i de mange forskellige opgaver.

”Det bliver dejligt at få en kollega igen, og der er nok at tage fat i”, slutter Lone fra Jerusalem.

Chanukka i krigens skygge

Den jødiske chanukka-fejring begynder d. 25. december i år, så der bliver mange lys og søde sager i den kommende tid. Selvom højtiden også kommer til at være svær for mange at komme igennem, fordi de har mistet, har et gidsel i Gaza eller et familiemedlem i hæren. Og mange israelske familier kan stadig ikke bo i deres egne hjem.