Holocaust-dagen markeres rundt i verden og i Danmark

FN valgte netop denne dag, fordi det var d. 27.januar 1945, at Auschwitz blev befriet af de sovjetiske styrker.

Dagen markeres hvert år rundt omkring i verden på forskellig måde. Også i år, hvor det er 80 år siden befrielsen af Auschwitz, er der mange muligheder for at være med til at mindes.

Man kan spørge: Er det stadig vigtigt efter så mange år at blive ved med at mindes Holocaust? Vi har stillet spørgsmålet til generalsekretær Ole Andersen, som svarer:

”Ja, helt klart”, og han fortsætter: ” I dag er det endnu vigtigere end nogensinde før, at holocaust ikke bliver glemt!
Af to grunde. For det første, fordi uvidenheden om holocaust stiger i takt med, at de overlevende, der selv kan fortælle om det, dør. Og for det andet, fordi antisemitismen i dag vælter hen over verden i en grad, så hadet til jøder desværre har nået det højeste omfang siden holocaust.”
”Som kristne skal vi kæmpe imod antisemitismen. Derfor er det vigtigt at holde mindet om holocaust i live”, slår Ole Andersen fast.

Markering af dagen med deltagelse fra Danmark

Dagen bliver markeret ved en ceremoni i selve Auschwitz-Birkenau. Fra Danmark deltager Kongeparret, statsminister Mette Frederiksen og mindst to af vores danske overlevende fra Theresienstadt.
Det bliver muligt at følge højtideligheden via Auschwitz-museets hjemmeside mandag 27.januar kl. 16.00:
80th Anniversary / Auschwitz-Birkenau

Markering af dagen i FN i Geneve

Man kan også følge FNs egen markering på live-stream:
Mandag d. 27. januar kl. 17.00: FNs webTV 

Markeringer i Danmark

I Danmark markeres dagen forskellige steder - f.eks.:

I København
Mandag d. 27. januar kl. 19:00 til 21:00 i Dronningesalen - Den Sorte Diamant.
Arrangeret af Det jødiske Museum og Københavns Kommune
Tilmeldingsfrist – det er gratis, men man skal tilmelde sig senest:
Fredag d. 24. januar 2025 kl. 12:55
Se mere: Det Jødiske Museum Registrering nederst på siden

Hvis man vil se reportager fra tidligere Holocaustdage i København, ligger de nederst på siden her: Tidligere arrangementer

I Århus
Folkeuniversitetet: Mandag 27. januar kl. 17.15 – 21.00
En aften med forskellige spændende foredrag.
Se mere og tilmeld her: Auschwitzdag 2025

I Åbenrå
Mandag d. 27. januar kl. 18.30 – 20.30: Foredrag om Auschwitz på Åbenrå bibliotek
Se mere: Auschwitzdagen

På internettet

På internettet findes også meget spændende materiale om Holocaust og Auschwitz.

Holocaustmuseet i Jerusalem, Yad vashem, har en helt særlig mindeside for Auschwitz: Yad vashem
På denne side ligger meget materiale, blandt andet nogle stærke vidnesbyrd fra overlevende og en video-rundvisning i Auschwitz-Birkenau museet. Rundvisning
Hvis man ønsker danske tekster på videoen: Vælg tekster og gå til indstillinger og vælg automatisk oversættelse til dansk.

På dansk tv

DR 2 viser mandag aften kl. 22.40 den tyske dokumentar fra 2021: Fotografierne fra Auschwitz/ En dag i Auschwitz
Kan allerede nu streames på dr.dk