Hør messiansk professor undervise i Danmark
I begyndelsen af februar er der mulighed for at møde en virkelig spændende amerikansk professor, som besøger Danmark.
Tim Sigler er professor i hebraisk og bibelske studier ved Moody Bible Institute i USA. Han har messiansk-jødisk baggrund og bor en del af året i Israel, hvor han underviser på blandt andet Israel College of the Bible og i messianske menigheder.
Tim Sigler er inviteret til Danmark af Joffi og Ordet og Israel. Han underviser på Joffikonferencen for unge i Århus den 27.-29. januar.
Efter Joffikonferencen bliver der mulighed for at møde ham og høre hans undervisning flere forskellige steder i Danmark:
31. januar kl. 10-12, Menighedsfakultetet i Aarhus: Forelæsning med emnet »Song og songs«. Derefter mulighed for spørgsmål. Kun på engelsk.
3. februar kl. 13-16, Dansk Bibel-Institut, København: Tim Sigler holder to foredrag om forholdet mellem Det Gamle og Det Nye Testamente og om Israels rolle i Guds frelsesplan.
Herefter er der lejlighed til en drøftelse, som indledes med et oplæg om »Israel i moderne teologi« af Ole Andersen. Foredragene er på engelsk, drøftelsen på dansk.
3. februar kl. 19.30, Israelsmøde i Hillerød Kirke: Emne: »Top10 over bibelske arkæologiske fund«. Oversættelse til dansk.
5. februar kl. 10.30 og 13.30, Nordvestkirken i København: Tim Sigler prædiker ved gudstjenesten i Nordvestkirken i København.
Samme sted holder han om eftermiddagen foredrag med emnet »Hvad Israel kan lære kristne«. Oversættelse til dansk.