Forår, vinter og vaccine – i Jerusalem
Det var lige blevet forår, mandeltræer havde blomstret længe, og andre træer fulgte trop, men så kom vintervejret med snestorm og kulde til Jerusalem. Sneen gav tiltrængt sjov for børn og barnlige sjæle, men stort besvær i trafikken. Som vanligt var det en kort periode med sne, og nu dufter det igen af forår, når solen titter frem mellem regnbygerne. Det kan gå hurtigt i Israel.
Ligesom sneen kom pludseligt, blev det også pludselig tid for vaccination af asylansøgere og udenlandske arbejdere i Israel og dermed også for Hanne, Leif og Ruben. Hanne og Leif fik deres første stik sidste uge, og inden de havde forladt vaccinationscentret, havde de modtaget en sms med dato for andet stik. Det kan gå hurtigt i Israel.
Der har været nok at hjælpe med i Jerusalem – både praktisk og socialt arbejde. Blandt andet har der været brug for folk, der kunne køre ældre og handicappede til et af de mange vaccinationscentre i Jerusalem. Organisationen Yad Sarah (Saras hånd), som formidler denne kørsel, bad Hanne om at hente en ældre dame i den anden ende af byen. Den ældre dame, Pnina, havde holdt sig noget tilbage med at blive vaccineret, men nu havde hendes datter overbevist hende om det fordelagtige ved vaccinen. Hanne kørte derfor gennem eftermiddagens myldretrafik ud for at hente Pnina, og da Hanne ankom, var Pnina klar med mange undskyldninger for ikke at skulle afsted alligevel. Hun var blevet usikker igen, og nu var det jo også blevet regnvejr. Hanne snakkede med hende og fortalte om, at hun selv var blevet vaccineret og havde det godt. Det endte med, at Pnina besluttede sig for at tage med til vaccinationscentret. Hanne oplevede igen, hvordan mennesker i Israel på en særlig måde bærer på en historie. I ventetiden og på bilturen fik Hanne Pninas livshistorie. Pnina er 70 år gammel og født i Israel i den lille by Rosh Pina, som ligger i nærheden af Safed. Byen blev grundlagt i 1882 af rumænske immigranter som en af de første jødiske moshaver i Israels nyere historie. Pnina voksede op i et lille træhus med sine forældre og mange søskende. Senere blev hun gift og flyttede til Jerusalem. Hun fik 8 børn og er nu enke. Hendes handicappede søn bor hos hende. Ja, sådan kan man hurtigt blive kendt med hinanden i Jerusalem.
Det kommer nok ikke til at gå så hurtigt med genåbningen i Israel, men nu sættes den i gang, og vi håber og beder til, at der snart igen kan meldes fulde huse, både i Jerusalem og i Poriya. I ventetiden er det glædeligt, at Hanne, Leif og Ruben kan være vore udsendte - med hånd og hjerte. Lad os bede for dem.
