Festlig udsendelsesfest for Cecilie og Jakob
Om en måned rejser Josva, Noah, Cecilie og Jakob til Israel. LM i Nansensgade udsendte sammen med Ordet og Israel Cecilie og Jakob til tjenesten i Israel ved gudstjenesten 29. maj.
Ole Andersen prædikede og understregede, at vi ved Helligånden altid har Jesus i os – han er med os alle dage – både i Danmark og i Israel.
Med denne prædiken som baggrund blev Cecilie og Jakob og deres to børn omsluttet med forbøn af familien, menigheden og ansatte i Ordet og Israel, og Ordet og Israels formand Hakon Christensen udsendte dem til tjeneste som lederpar af Det Danske Hus og Discipelskolen.
”Det er trygt og godt, at vi kan lægge Josva, Noah, Cecilie og Jakob i Guds stærke hænder og sende dem ud i tjeneste for Ham”, siger landssekretær Morten Nielsen og fortsætter: ”Og jeg glæder mig over den opbakning, de får fra menigheden, som de har været en del af en i en årrække. Der var mange gode og varme hilsner, som de kan tage med.”
Hilsnerne fik de efter frokosten, som menigheden var vært for, og der var mødt mange frem, som var med til at gøre dagen til en festdag.