En varm og følelsesmættet tur

Arbejdet foregik i kæmpe drivhuse, hvor der skulle beskæres tomatplanter. 

”Det var en dejlig dag med beskidte hænder, mudder under skoene og gode snakke mellem bladene, mens vi var til god hjælp for farmeren.”

Udover at få mudder under skoene kom Lone også meget tæt på historien. Det var en meget følelsesmættet dag i Israel.

Gidselfrigivelse

”8 gidsler skulle frigives den dag og det fyldte selvfølgelig meget i samtalerne under arbejdet”, fortæller Lone og fortsætter: ” Og så kom begivenhederne helt tæt på, da vi kørte hjemad igen. Her så vi de 4 militærhelikoptere, der holdt og ventede på at få de frigivne gidsler ombord og flyve dem til hospitalet og til genforening med deres familier.
Der var et stort politiopbud i området, og en del mennesker med gule flag og skilte var kommet for at byde gidslerne velkommen hjem."

En meget stærk oplevelse

Lidt senere på hjemturen gjorde bussen med Lone og de andre volontører holdt ved den såkaldte bil-gravplads, som de blot plejer at passere på deres tur. Her står alle de nedbrændte og ødelagte biler fra 7. oktober. De er samlet i række efter række og nogle steder stablet oven på hinanden som et mindesmærke.

”Det var meget stærkt at være der og se alle de biler, som vidner om forfærdelige historier fra en frygtelig dag i så mange menneskers liv. Biler med skudhuller og smadrede rude. Biler, som var pakket med campingstole, vandflasker, køletasker, telte og andre personlige ejendele.”

En af de andre volontører begyndte at fortælle sin egen rørende og forfærdelige historie. Hans bil stod der på pladsen. Den havde været lånt ud til en af hans søn venner og dennes kæreste. Vennen blev dræbt og kæresten blev såret. Sønnen  var sammen med andre venner taget derned for at hjælpe og for lede efter deres venner.

”Det var en meget stærk oplevelse at stå der ved siden af hans bil og høre hans historie. Det berørte mig meget. Det kom meget tæt på. Det er utrolig svært at forstå, hvad terrorangrebets ofre - gidsler, sårede og pårørende går igennem”, slutter Lone

"Let's do something"

Efter den traumatiske oplevelse oprettede den omtalte venne-flok umiddelbart efter 7. oktober en organisation, som hedder "Let's do something". Der blev samlet forskelligt udstyr i USA, og det blev sendt til Israel. Den første sending kom 10. oktober, den dagen deres ven blev begravet.

Siden har de udvidet deres arbejde og har bl.a. et Care-center i Thailand for traumatiserede fra Nova festivallen. Man kan læse mere om organisationen på hjemmesiden letsdosomething.com og på Instagram "letdsomething", hvor de i dag har over 29.000 følgere.