En helt frisk hilsen fra Jerusalem
’Israel er corona-ramt – som resten af verden. Her har vi haft en kedelig rekord – mht. antal smittede og døde i forhold til indbyggertal. Vi blev også det første land, som indførte sin anden lock-down og vi er pt. kun i første fase af genåbningen.
Det er kedelige rekorder, som vi slet ikke er stolte af. Coronaen har nu også fået den konsekvens, at der hverken kom Yad va Lev volontører eller seniorer til Jerusalem dette efterår.
Der er stadig mange restriktioner og begrænsninger, så kunsten for os er at flytte fokus fra begrænsningerne til mulighederne – for dem er der heldigvis også en del af.
Pakning af frugt og grønt på ”Tachlit” er stadig en mulighed. En dag kom en flok kvindelige studerende, som havde nogle timer til socialt arbejde. Det blev til en god snak om, hvem de og vi er – hen over kartoflerne. Det er så skønt at kunne fortælle, at vores arbejde er en taknemmelighedsgave fra kristne i Danmark – bla. fordi vi har modtaget Jesus Messias gennem det jødiske folk. En anden dag ringede en af lederne fra Tachlit til Leif: ”Du kan ik gætte, hvem der er herude i dag”…, og så blev telefonen givet videre…; det var en af ungdomslederne fra vores messianske menighed, som var der med en flok unge. Det blev dagens smil fra Gud til os. Det gav en skøn synenergi med det arbejde, vi har været en del af i flere år – og nu er de lokale Jesustroende så på banen; vi beder om, at vi må ”have gødet jorden godt”.
Efter 4 uger med bevægelsesfrihed på kun 1 km, er det dejligt igen at kunne køre lidt længere. Hanne kan igen besøge sin 101årige veninde Mathilde. Det vil sige, det er ikke muligt at besøge hende i hendes hjem, men de mødes udenfor på torvet. Det er meget inspirerende at møde en så livserfaren kvinde.
Leif arbejder både som tømrer, murer og smed med diverse vedligeholdes opgaver både i Joffihuset og forskellige praktiske opgaver andre steder bla. på et herberg for hjemløse unge mænd, hos en handicappet og på Red Carpet (et værested for prostituerede) i Tel Aviv.
Der er lidt mere liv i byen nu, i hvert fald i trafikken. Institutioner og skoler (for børn fra 0-6 år) er åbnet, naturparker er åbnet, og det er igen tilladt at bade ved strandene. Lige nu er der meget diskussion om, hvornår og hvordan skolerne og butikkerne skal åbne.
Vi oplever, at det stadig er meget meningsfyldt at være her. Mange kommenterer, at vi er blevet her under coronaen, og de påskønner vores hjælp og kontakt.
Vi vil være meget taknemlige for jeres forbøn:
TAK for: - de opgaver og muligheder, vi har
- at vi er raske
BED om: - at vi må være gode forvaltere og bringe lys og håb
- at flere må komme til tro på Jesus Messias
- at vi kan få volontører herned i januar
SHALOM fra Jerusalem Hanne og Leif Toft ’