En fantastisk julegave: Vandretur i Jesu fodspor
Det foregår med base i Det Danske Hus fra 16. - 23. juni. Gitte og Morten Nielsen er kursusledere og står for ture og undervisning undervejs sammen med Harry Højgaard. "På vores vandreture bliver der både tid til undervisning "on location" og til reflektion i stilhed og samtale," fortæller Morten og Gitte og fortsætter: "En af dagene skal vi gå fra Nazareth til Kana, hvor Jesus gjorde sit første under ved et bryllup. Under vandringen ser vi nærmere på, hvordan Jesus konkret viser omsorg for mennesker og formidler Guds frelsesplan via det jødiske folk." Kursusdeltagerne bor i Det Danske Hus på gode værelser, og her bliver der også serveret god mad. Der vil være undervisning på skolen som forberedelse til turene.
Målgruppen for kurset er folk i alderen 30 - 60 år. Der er plads til enkelte børn fra 10 år. Alle skal kunne klare vandreture på 8 - 15 km. Se mere og tilmeld dig nu: I Jesus fodspor