De varmer op til sommerstævne

Joffi+ er voksne unge og børnefamilier, der gerne vil have et par dages hyggelig camping, før det går løs med det store sommerstævne og en masse mennesker.

Michael Bundgaard, som er frivillig koordinator for sommerstævnet og på Joffi+ med sin familie,  fortæller: "Vi er lidt over 30 personer herude, og både i går og i dag har vejret været rigtig godt - perfekt til camping. Der bliver leget, spillet bold, snakket og hygget. I går aftes blev grillen tændt, og vi havde fællesspisning midt på campingpladsen. Tidligere på dagen var de fleste af os på Vaffelbageriet. Vi ser frem til, at mange flere kommer i morgen, når det går løs med opstillingen."

 (Foto: Michael B)