15 spørgsmål og svar - om krigen mod Hamas
Ole Anders og Anders Vindum svarer her på 15 vigtige spørgsmål om krigen mellem Israel og Hamas. Efter de fleste spørgsmål finder du links til artikler, der uddyber svarene.
Spørgsmål 1: Hvad skete der 7. oktober?
Om morgenen lørdag 7. oktober brød Hamas med et overraskelsesangreb den uformelle våbenhvile, der havde skabt nogenlunde ro mellem Hamas og Israel siden august 2022. Bruddet på våbenhvilen skete på tre måder:
1) Hamas affyrede en voldsom bølge af raketter fra Gaza mod Israel. På de første fire timer blev der affyret 2.200 raketter mod fortrinsvis civile mål i Israel. Selv om mange raketter blev skudt ned af Israels missilforsvar eller ramte åbne områder, blev mange huse og biler i Israel ramt, og et antal israelere dræbt og såret. Millioner af israelere måtte lørdagen igennem og i de følgende uger gang på gang søge ly i beskyttelsesrum.
2) Hamas sprængte samtidig huller i grænsehegnet og sendte antaget 3.000 bevæbnede terrorister ind i Israel i biler, på motorcykler og gående. De angreb israelske trafikanter i hele området, trængte ind i kibbutzer og byer, hvor de brød ind i israelske familiers hjem. Her mishandlede og myrdede de på bestialske måder israelere i alle aldre. Børn blev skudt for øjnene af deres forældre og omvendt. Nogle blev brændt ihjel. Teenagepiger blev grufuldt voldtaget, inden de blev myrdet. På en stor festival blev omkring 350 deltagere dræbt. Meget af det blev filmet af terroristerne selv, der stolt delte billeder af deres bedrifter på sociale medier. Nogle brugte de israelske ofres mobiltelefoner til at ringe hjem til Gaza og fortælle om deres bedrifter. Over 1.200 mennesker blev dræbt i løbet af terrorangrebet.
3) Hamas-terroristerne kidnappede cirka 250 mennesker og tvang dem med til Gaza. Blandt gidslerne er der mennesker i alle aldre. Lige fra en 9 måneder gammel baby til folk på over 80.
Rasmus Tantholdts rapport fra 7. oktober
Jotam Confino så 45 minutters massakre
Spørgsmål 2: Er det, Hamas gjorde, ikke forståeligt, når man tænker på mange års israelsk besættelse?
Nej, det er fuldstændig uforståeligt!
Selv om der så havde været tusind års voldelig besættelse, kan intet undskylde eller forklare, at nogen kan få sig selv til at mishandle og myrde helt uskyldige børn og voksne på så bestialsk vis. Nogle af de handlinger, der blev begået 7. oktober, var så grusomme, at intet kan kaste noget formildende skær over det.
(Vedrørende emnet besættelse, se spørgsmål 9.)
Spørgsmål 3: Hvem er Hamas?
Hamas’ charter (grundlov) siger, at organisationen er en palæstinensisk gren af Det Muslimske Broderskab. Det betyder, at Hamas er en islamistisk organisation, der kæmper for oprettelsen af en islamistisk stat styret af sharia-lovgivning i hele det område, der i dag udgøres af Gaza, Vestbredden og Israel.
Hamas’ teologiske udgangspunkt er, at Allah har givet hele Palæstina (Gaza, Vestbredden og Israel) til muslimer som hellig ejendom, så længe jord og himmel består. Derfor er eksistensen af staten Israel et oprør mod Allahs vilje og en blasfemi mod Allah. Derfor er det enhver muslims religiøse pligt at kæmpe for udslettelsen af staten Israel.
Enhver form for fredsforhandlinger og fredsaftale med Israel er forbudt af religiøse grunde, fordi det er at gå på kompromis med Allahs vilje. Derfor mener Hamas, at den eneste vej til fred i Mellemøsten er jihad, hellig krig, der fører til staten Israels udslettelse.
Kristne og jøder har ifølge Hamas’ charter pligt til at acceptere, at Mellemøsten er underlagt islam. Der kan kun blive fred mellem muslimer, jøder og kristne ”under islams vinger”.
En af dem, der kender Hamas indefra, er Musab Hassan Yousef. Han er søn af sheikh Hassan Yousef, der var en af stifterne af Hamas i 1978. Han var i årevis nærmeste hjælper for sin far og blev fængslet af Israel for sine aktiviteter for Hamas. Men den korruption og de grusomheder, han oplevede hos en del Hamas-folk, fik ham til at forlade Hamas og konvertere til kristendommen. Historien har han selv fortalt i bogen ”Søn af Hamas” (dansk udgave: ProRex Forlag 2010). Siden 7. oktober har Musab Hassan Yusef i tv-interviews og indlæg på sociale medier argumenteret for, at Hamas aldrig vil acceptere en fredsslutning og derfor må fjernes fra magten i Gaza, både for Israels og for palæstinensernes skyld.
Interview med Musab Hassan Yousef
Spørgsmål 4: Hvad mener palæstinenserne om terrorangrebet 7. oktober?
”Arab World for Research and Development” offentliggjorde 14. november 2023 en meningsmåling blandt palæstinensere i Gaza og på Vestbredden om deres syn på Hamas’ angreb 7. oktober. Målingen viser, at et stort flertal af palæstinenserne støtter angrebet. Meningsmålingens udgangspunkt er klart antiisraelsk, og der medvirker kun et begrænset antal personer fra Gaza og Vestbredden i undersøgelsen. Men hvis undersøgelsen er retvisende, tegner den følgende billede af palæstinensernes syn på terrorangrebet:
75 procent af alle palæstinensere støtter Hamas angreb ”meget” eller ”noget”. I Gaza er det 63,6 procent, på Vestbredden 83,1 procent.
Kun 12,7 procent af palæstinenserne er ”meget” eller ”noget” imod angrebet. I Gaza er det 20,9 procent, på Vestbredden 6,9 procent.
74,7 procent af palæstinenserne støtter en løsning på konflikten, der består i udslettelsen af staten Israel og oprettelsen af en palæstinensisk stat ”fra floden til havet” (dvs. i hele det område, er omfatter Gaza, Vestbredden og Israel).
Kun 17,2 procent af palæstinenserne støtter en tostatsløsning med en palæstinensisk stat ved siden af staten Israel.
I november er der dog også kommet enkelte rapporter om en begyndende vrede mod Hamas i Gaza på grund af krigens følger for civilbefolkningen.
Meningsmåling blandt palæstinensere
FN-ansatte hyldede terrorangrebet
Spørgsmål 5: Hvorfor har Israel sendt hæren ind i Gaza?
Den israelske hær er rykket ind i Gaza med to overordnede formål:
1) at fratage Hamas magten og ødelægge deres militære formåen, så de aldrig igen kan udføre et terrorangreb som det, de udførte 7. oktober,
2) at befri samtlige gidsler (Hamas tog cirka 240-250 gidsler, hvoraf nogle er frigivet).
Et af Hamas’ ledende medlemmer Ghazi Hamad understregede i et interview med en libanesisk tv-station 24. oktober, at Hamas vil gentage den slags angreb igen og igen, indtil Israel er udslettet. Angrebet 7. oktober ”er bare første gang, og der vil komme en anden, en tredje og en fjerde gang,” sagde han.
Der har været talrige uformelle våbenhviler mellem Hamas og Israel, som Hamas har brudt. For hver gang Hamas har brudt en våbenhvile, er der blevet dræbt flere og flere israelere, flest 7. oktober. Det er for at stoppe den onde cirkel og forhindre Hamas i at opbygge en endnu større styrke, så de kan dræbe endnu flere israelske civile, at den israelske hær er rykket ind i Gaza.
Spørgsmål 6: Hvorfor bliver der slået så mange palæstinensiske børn og kvinder ihjel i krigen?
Tallene på dræbte palæstinensere i krigen stammer fra sundhedsmyndighederne i Gaza, der er fuldstændig kontrolleret af Hamas. Det er bevist, at Hamas udsender overdrevne og forkerte tal. Det skete 17. oktober, hvor Hamas fejlagtigt påstod, at der var dræbt 500 mennesker i et angreb på Ahli Hospital i Gaza City. Ingen kender det sandfærdige antal dræbte palæstinensere.
Men selv om det præcise antal er ukendt, er der ingen tvivl om, at der er dræbt mange tusinde palæstinensere, og at det tal desværre også omfatter rigtig mange civile børn og voksne. Det skyldes, at Hamas konsekvent har anbragt deres militære anlæg, kommandocentraler og raketaffyringssteder i civile boligområder, ved skoler, moskeer og hospitaler. Hamas bruger helt bevidst civile palæstinensere som menneskelige skjolde. Når den israelske hær angriber Hamas’ styrker eller bomber Hamas’ stillinger, vil det derfor også ramme civile palæstinensere.
Hamas praler selv med, at de har 500 kilometer underjordiske tunneler og anlæg under Gazastriben. Når den israelske hær angriber og ødelægger dette underjordiske kompleks og nedgangene til det, medfører det, at mange boligblokke og bygninger over dem jævnes med jorden.
I forbindelse med det meget høje antal dræbte palæstinensere er det vigtigt at huske, at tallet omfatter tre forskellige grupper af mennesker:
1) Terrorister fra Hamas og de øvrige palæstinensiske terrororganisationer.
2) Palæstinensere, der er dræbt af vildfarne palæstinensiske raketter. Den israelske hær vurderer, at 12 procent af alle palæstinensiske raketter rammer Gazastriben selv. Alene i de første to uger af krigen affyrede de palæstinensiske terrororganisationer 6.900 raketter mod Israel. Det vil sige, at 800 palæstinensiske raketter ramte Gaza i krigens første to uger.
3) Civile palæstinensere dræbt i den israelske hærs angreb på Hamas og andre terrororganisationer.
Palæstinensiske raketter rammer Gaza
Rapport: Hamas bruger mennesker som skjold
Spørgsmål 7: Går Israel bevidst efter at dræbe så mange palæstinensere som muligt?
Nej. For selvom der er mange civile palæstinensere, der bliver dræbt, så ville tallet være langt, langt højere, hvis Israel bevidst gik efter at dræbe civile og udrydde palæstinensere.
Faktisk gør Israel meget for at undgå og minimere civile tab. De har eksempelvis gjort meget for at evakuere de områder, hvor de bomber. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at Israel selvfølgelig er forpligtet til at overholde krigens regler – også selvom deres fjende er fuldstændig ligeglad med den slags og bevidst går efter at dræbe civile og intet gør for at forsvare deres egen befolkning.
Her følger et eksempel på, at Israel forsøger at minimere undgå civile tab: Den 40-årige palæstinensiske tandlæge Mahmoud Shaheen har fortalt til BBC, at han om morgenen 19. oktober blev ringet op af en mand, der på arabisk præsenterede sig som israelsk efterretningsagent og advarede ham om, at Israels hær ville bombe tre højhuse i al-Zahra-kvarteret.
Shaheen havde agenten i telefonen i over 1 time, mens han fik folk til at forlade bygningerne. Agenten forklarede ham, at der var hemmelige installationer i bygningerne, men at IDF ikke ønskede at dræbe beboerne. Alle overlevede, da IDF senere bombede bygningerne. Om aftenen gentog proceduren sig, og yderligere tre evakuerede bygninger blev ødelagt. BBC kan ikke endegyldigt bekræfte Shaheens beretning, men hans oplysninger stemmer overens med både oplysninger fra en lokal Facebookside for kvarteret og med satellitfotos før og efter angrebet.
Grunden til, at Hamas gemmer sig blandt civile, er netop, at Israel er tilbageholdende med at angribe disse steder. Hvis Israel rent faktisk ønskede at udrydde så mange palæstinensere som muligt, så ville der ikke være den store fidus i at gemme sig bag civile.
Spørgsmål 8: Hvorfor angriber Israel hospitaler?
Et af de forhold i krigen, der har ført til den hårdeste kritik af Israel, har været den israelske hærs indtrængning på en række hospitaler i Gaza. Især hærens operation mod Al Shifa-hospitalet, der begyndte natten til 15. november.
Hospitaler nyder en særlig beskyttelse i krigens love. Hvordan kan Israel så kræve evakueringer af hospitaler og sende soldater ind på dem?
Israel siger, at Hamas bevidst har brugt hospitaler til militære formål. Ifølge Israel har bevæbnede Hamas-folk brugt hospitaler som tilflugtssteder og til oplagring af våben. Under adskillige hospitaler har Hamas udgravet tunneller og underjordiske bunkers og kommandocentraler. Fordi Hamas på forhånd har brugt hospitalerne militært, har Israel ifølge krigens regler ret til at trænge ind på hospitalerne, når det sker med størst muligt hensyn til patienter og personale.
Hamas’ militære brug af hospitalerne er bekræftet af en række ikke-israelske kilder, blandt andre:
1) Det Hvide Hus’ sikkerhedstalsmand John Kirby siger, at USA har efterretningsoplysninger om, at både Hamas og Islamisk Jihad bruger hospitaler og underjordiske anlæg under dem, inclusive Al-Shifa, til militære formål og til at holde gidsler.
2) David Harden, der er tidligere leder for det amerikanske USAID på Vestbredden og i Gaza, fortæller, at han allerede i 2014 hørte, at Hamas brugte Al Shifa hospitalet som kommandocenter. Han siger, at den daværende leder af Internationalt Røde Kors fortalte ham, at Hamas bruge ambulancer til transport af deres folk.
3) En italiensk journalist fortæller, at han i en kælder på hospitalet mødte bevæbnede Hamas-folk, der bevogtede indgangen til et afspærret område. En britisk læge fortæller tilsvarende, at der på hospitalet var afspærrede områder, og at man risikerede at blive skudt, hvis man gik derind.
Den israelske hær har offentliggjort videoer fra hospitalets overvågningskameraer, der viser bevæbnede Hamas-folk, og hvordan to gidsler fra Israel 7. oktober blev ført ind på hospitalet. Der er også billeder af et stjålent israelsk militærkøretøj, der 7. oktober køres ind på hospitalet. Ligeledes blev der offentliggjort videoer fra lange tunneler under hospitalet, som soldaterne fandt nedgange til. Israel mener, at en israelsk soldat, der blev taget som gidsel, og hvis lig blev fundet lige uden for hospitalet, er blevet dræbt inde på hospitalet.
Israel siger, at israelske soldater 13. november blev beskudt fra Al Quds-hospitalet i Gaza. Hæren har offentliggjort et foto af en bevæbnet palæstinenser, der tilsyneladende løber ind på hospitalet. Samme dag fandt israelske soldater et rum med et større våbenlager under Rantisi-hospitalet. Israel mener, at Hamas kan have holdt israelske gidsler fanget under det.
Der bør ikke føres krig på hospitaler. Når det sker i Gaza, skyldes det, at Hamas kynisk og i strid med krigens regler har valgt at bruge dem til militære formål.
Man kan også rejse spørgsmålet, om Røde Kors og andre humanitære organisationer ikke er medskyldige, fordi de tilsyneladende i årevis ikke har forhindret eller protesteret mod Hamas’ militære brug af hospitaler i Gaza.
USA: Hamas gemmer sig på hospitaler
Tidligere USAID-leder: Hamas brugte Al-Shifa
IDF angrebet fra hospital i Gaza
IDF finder våben og spor efter gidsler under hospital
Overvågningskamera viser gidsler på Al-Shifa
Spørgsmål 9: Ville der blive fred, hvis Israel trak sig ud af Gaza og Vestbredden?
Mange henviser til Israels besættelse af Vestbredden og blokaden af Gaza og siger, at det er roden til konflikten. At Hamas angreb Israel, fordi Israel i mange år har undertrykt palæstinenserne.
Men historien viser, at det ikke passer. For også i de perioder, hvor Israel ikke har haft kontrol med Vestbredden og ikke har blokeret Gaza, har staten været truet af de arabiske naboer. Sådan var det i perioden 1948-67, hvor Egypten kontrollerede Gaza, og Jordan kontrollerede Vestbredden og Østjerusalem. Og da Israel i 2005 trak sig helt ud af Gaza i håbet om, at afgivelse af land ville give fred, måtte de sande, at truslen mod Israel kun blev større.
Det skyldes, at Hamas ønsker at udslette hele Israel. De ønsker en permanent tilstand af krig mod Israel. Det sagde en Hamas-leder for nylig til New York Times.
Debatindlæg om roden til konflikten
Spørgsmål 10: Er det ikke rimeligt, at Israel må løslade alle palæstinensiske fanger for at få gidslerne fri?
Nej! Det ville svare til, at vennerne til en dømt massemorder og voldtægtsmand kidnappede nogle helt tilfældige børn og familier og krævede massemorderen frigivet for at løslade gidslerne.
En kidnapning af fuldstændig uskyldige børn, teenagere, unge og gamle er en meget alvorlig forbrydelse. At holde dem som gidsler i flere måneder er en lige så alvorlig forbrydelse. Derfor skal gidslerne frigives øjeblikkeligt og uden betingelser.
Det er ikke rimeligt at tvinge Israel til at løslade terrorister og mordere for at få løsladt uskyldige gidsler.
Gidslers familier: Bring them home now!
Spørgsmål 11: Hvordan har de messianske jøder det under krigen?
Messianske jøder i Israel er jøder, der tror, at Jesus er den Messias, som Gud havde lovet Israels folk. De er israelske samfundsborgere og oplever derfor præcist det samme som alle andre israelere.
Alle messianske menigheder i Israel har medlemmer, der er blevet indkaldt til tjeneste i hæren under krigen. Fra en menighed i området syd for Tel Aviv er 35 personer indkaldt. Fra den store Peniel-menighed i Tiberias er mere end 60 medlemmer blevet indkaldt, heriblandt fædrene i 17 småbørnsfamilier. En af menighederne i Haifa har 32 personer indkaldt til reservetjeneste.
To messianske soldater er indtil midt i november blevet dræbt i krigen, og en er livsfarligt såret. De messianske familier lever med samme bekymring for deres kære, som alle andre israelere oplever i disse uger. Alle menigheder gør en meget stor indsats for at holde kontakt med og opmuntre de indkaldte og for at tage sig af de mange familier, der er alene tilbage. Mange af familierne har også økonomiske problemer på grund af krigen og modtager mad eller anden hjælp fra menighederne.
Menigheder i nærheden af Gaza og grænsen til Libanon har mange familier, der er blevet evakueret på grund af krigen. Mange af disse menigheder har i ugevis heller ikke kunnet samles fysisk til gudstjenester og andre arrangementer på grund af faren for raketangreb.
En menighed fortæller, at de efter krigens udbrud har startet en ny børneklub, der holder til i menighedens beskyttelsesrum.
Fælles for rigtig mange messianske menigheder er, at de beder kristne i udlandet om forbøn. Ikke bare for dem selv, men også for palæstinenserne i Gaza. Den slags ønsker fra mennesker i et land i krig gør et stærkt indtryk.
Spørgsmål 12: Bliver der krig med Hizbollah i Libanon
Siden 7. oktober har der været daglige slagudvekslinger ved Israels nordlige grænse. Her har den libanesiske terrorgruppe Hizbollah affyret raketter, granater og antitankmissiler mod Israel, hvilket per 21. november har kostet seks soldater og tre civile livet. På det tidspunkt havde terrorgruppen ifølge Israels forsvarsminister (siden 7. oktober) affyret over 1.000 raketter, granater og missiler mod Israel).
Men indtil videre er situationen ikke eskaleret til en decideret krig, og det tyder på, at Hizbollah (og Iran, som dikterer Hizbollahs handlinger) i hvert fald foreløbig ikke er interesseret i, at det sker. Og det er Israel heller ikke.
Det forlyder, at Hamas er skuffet over, at Hizbollah (og Iran) ikke i højere grad har angrebet Israel. Irans øverste leder, ayatollah Khamenei, har angiveligt fortalt Hamas’ øverste leder, Ismail Hanyieh, at Iran ikke vil gå ind i krigen, fordi iranerne ifølge Khamenei ikke fik besked om angrebet 7. oktober. Den tidligere vicechef for Mossad Ehud Lavi (og mange andre) vurderer det dog som usandsynligt, at Iran ikke kendte til angrebet på forhånd.
En anden forklaring på Hizbollahs relative tilbageholdenhed kan være, at Libanons regering og befolkning ikke ønsker en krig.
I Israel er der dog stadig en stor bekymring for, at Iran vil trykke på knappen og bede Hizbollah om at udføre et storstilet angreb.
Iran til Hamas: Vil ikke involvere os direkte
Spørgsmål 13: Hvad skal vi tænke om de bosættere på Vestbredden, der angriber palæstinensere?
Israelske bosættere på Vestbredden, der udnytter krigen til at angribe uskyldige palæstinensere, chikanere dem eller måske endda forsøge at fordrive dem fra deres jord og boliger, skal fordømmes på det allerskarpeste. Og de få bosættere, der har slået uskyldige palæstinensere ihjel, er terrorister, der bør dømmes for mord.
Men det er vigtigt at huske, at langt de fleste israelere, der bor på Vestbredden, er fredelige mennesker, der aldrig kunne finde på at begå vold mod palæstinensere. Og som i øvrigt fordeler sig over hele det politiske spektrum.
Men der findes små, højtråbende og ekstremt fanatiske grupper, der ikke viger tilbage fra at bruge trusler, vold og terror mod uskyldige palæstinensere. Deres frimodighed til at handle er desværre vokset i det sidste år, fordi repræsentanter fra deres ekstremistiske partier er med i Netanyahus regering og endda har fået nogle få ministerposter.
Den israelske stat bør selvfølgelig slå hårdt ned på de israelske ekstremister og deres trusler, chikanerier og vold. Det gør den israelske stat også til en vis grad, men under krigen ser det desværre ud til, at ekstremisterne har lidt mere råderum.
Venner af Israel må selvfølgelige med meget klare formuleringer fordømme de israelske ekstremisters terror og samtidig stærkt opfordre den israelske stat til at gribe ind over for dem.
Det er dog vigtigt at huske den tydelige forskel. Israelske terrorister bliver mødt af fordømmelse og afstandtagen fra et stort flertal af israelerne. Hamas-terrorister og andre palæstinensiske terrorister bliver desværre hyldet som helte af et overraskende stort flertal af palæstinenserne.
Spørgsmål 14: Er det ikke helt fair, at palæstinensere og deres venner demonstrerer i Danmark?
Jo, det er helt fair og rimeligt! Venner af palæstinenserne har ytringsfrihed og skal selvfølgelig have lov til at bruge den til at demonstrere for palæstinensernes sag. Men der er tre forhold, der ikke er fair:
a) Nogle propalæstinensiske demonstranter har udtrykt opbakning til Hamas’ terrorangreb 7. oktober. Det er fuldstændig uforståeligt, modbydeligt – og ulovligt!
b) Nogle propalæstinensiske støtter har skabt en alvorlig atmosfære af chikane, trusler og overgreb mod danske jøder og israelsvenner. Mens tusinder af demonstranter har gået rundt i danske gader med palæstinensiske flag, uden at nogen har generet dem, er det nogle steder farligt at gå rundt med jødiske symboler eller israelske flag. Det viser en ny rapport fra Det Jødiske Samfund. Denne forskel er fuldstændig uacceptabel i et retssamfund. Den antisemitiske bølge mod danske jøder er forfærdelig og skal stoppes!
c) Mange erklæringer fra faggrupper og humanitære organisationer til støtte for palæstinenserne fortier eller nedtoner Hamas’ grusomme terrorangreb 7. oktober med mord, mishandlinger og voldtægter. Det er fuldstændig uforståeligt!
Rapport om antisemitisme i Danmark
Spørgsmål 15: Hvad vil der ske i Gaza, når krigen er slut?
Det er et meget svært spørgsmål at svare på. Israels mål er først og fremmest at fjerne Hamas som en militær trussel. Hvem der derefter skal bestemme i området, er mere uklart. Der har været nævnt flere muligheder: FN, ”det internationale samfund”, arabiske nabolande, Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre (som er den palæstinensiske myndighed på Vestbredden).
Joe Biden sagde 18. november, at det internationale samfund midlertidigt bør have kontrollen, og at Det Palæstinensiske Selvstyre derefter kan overtage. Benjamin Netanyahu har dog sagt, at Selvstyret i sin nuværende forfatning ikke er i stand til at have magten i Gaza. Han har sagt, at Israel vil beholde den sikkerhedsmæssige kontrol ”på ubestemt tid” efter krigens afslutning.
Biden ønsker angiveligt, at arabiske lande skal hjælpe med at kontrollere Gaza i en midlertidig periode. Det er dog usandsynligt, at for eksempel Egypten eller Jordan skulle være interesseret i det.
Tyskland er (ifølge Politico) et af de lande, der ønsker, at FN skal have kontrollen i en periode, og at der på et tidspunkt kan afholdes palæstinensisk valg, hvorefter en ny palæstinensisk regering kan overtage. Også EU’s præsident, Ursula von der Leyen, har nævnt FN som en mulig midlertidig myndighed.
Set fra Israels perspektiv er det altoverskyggende kriterium, at landets grænser er sikre, og at terrortruslen fra Gaza forsvinder – eller i hvert fald bliver reduceret så meget som overhovedet muligt.