Voldsomme demonstrationer i et Gaza på randen af kollaps

Den mest omfattende og dødelige demonstration i to måneder fandt sted i fredags langs det hegn, der adskiller Israel og Gaza. Ifølge det israelske militær, IDF, var der mere end 20.000 demonstranter, som viste deres utilfredshed ved at kaste granater og hjemmelavede bomber mod de israelske grænsesoldater. Mindst 100 eksplosive genstande blev kastet, og IDF måtte i løbet af lørdagen tilintetgøre dem. I den forbindelse offentliggjorde IDF en video, der viser begivenhederne. 

Ud over det farlige kasteskyts forsøgte nogle af de palæstinensiske demonstranter at vælte eller trænge igennem hegnet. I to tilfælde angreb Israel fra luften, og i flere tilfælde skød soldaterne med skarpt. Syv personer mistede livet, og mere end 200 blev såret (ifølge Times of Israel).

Lørdag begravede palæstinenserne deres døde, inden der igen var uro ved grænsen søndag aften. Flere hundrede mødte op og kastede igen granater og sten og satte ild til bildæk. Tidligere søndag havde det israelske brandvæsen måttet slukke to store brande forårsaget af balloner med brandbomber, som var sendt ind over grænsen; det er et terrormiddel, som de seneste måneder er blev benyttet meget af palæstinenserne. Efter en rolig periode, begyndte volden og terroren at tage til igen for cirka to uger siden, og siden da er der blevet sendt gennemsnitligt 12 balloner med brandbomber ind over hegnet hver dag.

Hamas anklager Israel og Selvstyret

Det er terrorgruppen Hamas, hvis erklærede mål er at udslette Israel, der styrer demonstrationerne. Civilbefolkningen er vred over, at Hamas’ politiske rival Det Palæstinensiske Selvstyre og dets formand, Mahmoud Abbas, har skåret kraftigt i den økonomiske støtte til Gaza, hvilket betyder, at hospitaler, skoler og infrastruktur i Gaza er på randen til kollaps. Egypten har ellers forsøgt at mægle en aftale mellem de to rivaliserende parter. Men en sådan aftale vil indebære, at kontrollen med Gaza skal overgå til Selvstyret, og det er Hamas ikke interesseret i. I hvert fald ikke, hvis det også betyder en nedlæggelse af Hamas’ militære magt i området.

Når økonomien i Gaza er så presset, som den er nu, vokser desperationen blandt befolkningen. Og det afspejles i de voldsomme demonstrationer, som Hamas opildner til og organiserer. Vreden og afmagten bliver rettet mod Israel, som sammen med Egypten kontrollerer grænsen til Gaza.

Egypten har også forsøgt at mægle en våbenhvile mellem Israel og Hamas. Det har Abbas og Selvstyret dog kæmpet imod, fordi han mener, at en sådan våbenhvile vil være godt for Hamas – og dermed skidt for ham selv. Muligvis ønsker han, at situationen i Gaza skal blive så slem, at Hamas presses til en krig mod Israel, som de vil tabe, hvorefter han selv kan udfylde det magttomrum, der måtte opstå i Gaza. Meget tyder i hvert fald på, at han er mere bekymret for sin egen politiske situation – som er meget skrøbelig på grund af manglende opbakning – end han er for de civile palæstinensere i Gaza.

Er forberedt på krig

I IDF fokuserer man først og fremmest på at beskytte sin grænse og forhindre en palæstinensisk invasion af det sydlige Israel. Det gør man ved at bruge blandt andet tåregas til at få demonstranterne væk fra hegnet. Og i visse tilfælde skyder man med skaprt – fx når der kastes bomber mod soldaterne, eller når personer forsøger at ødelægge hegnet.

Samtidig forbereder man sig på, at situationen kan eskalere yderligere. Hvis ikke Gaza får en økonomisk indsprøjtning, som dækker hullet efter Selvstyrets nedskæringer, kan samfundet hurtigt kollapse, og det kan meget vel resultere i en regulær krig med Israel, for hvem den nuværende situation heller ikke er langtidsholdbar.