Voldelige demonstrationer i Gaza og bilpåkørsel på Vestbredden

Om få uger er det et år siden, terrorgruppen Hamas indledte den såkaldt ”March of Return” i Gaza, hvor tusindvis af palæstinensere demonstrerede langs hegnet mellem Gaza og Israel. Gennem det meste af 2018 måtte det israelske militær, IDF, håndtere palæstinensiske demonstranter, som kastede brandbomber og andet kasteskyts mod de grænsesoldaterne og forsøgte at rive hegnet ned, ligesom adskillige balloner og drager med eksplosive genstande påmonteret blev sendt ind over grænsen, hvor de satte ild til marker og naturområder.

Før jul indgik Hamas og Israel så en aftale om våbenhvile, som blandt andet indebar, at Qatar fik lov at sende millioner af dollars i kontanter til Hamas, som har kontrollen i området.

Men de seneste uger er våbenhvilen blevet brudt, og i weekenden var der demonstrationer flere steder langs grænsen. Ifølge IDF kastede demonstranterne brandbomber, og på nettet har man kunnet se en video af en eksplosiv genstand, der bliver sendt afsted med balloner. IDF fangede desuden to palæstinensere, der var trængt igennem hegnet og altså befandt sig på den israelske side. Det fik hen over weekenden IDF til at gennemføre tre luftangreb mod Hamasbaser i Gaza. Under nogle af demonstrationerne blev der også skudt med skarpt mod demonstranter, der kastede granater efter soldaterne. 21 palæstinensere blev såret, melder Sundhedsministeriet i Gaza, som er knyttet til Hamas.

Den seneste tid har der været demonstrationer de fleste nætter, og noget tyder desværre på, at March of Return ikke er slut.

Der er flere grunde til, at uroen vokser netop nu. I sidste uge udkom en rapport fra det israelfjendske FN’s Menneskerettighedsråd, som påstår, at israelske soldater har begået krigsforbrydelser under de langvarige demonstrationer, som altså begyndte for snart et år siden. Israels udenrigsminister, Israel Katz, har dog afvist rapporten og kaldt den ”forudindtaget” og ”absurd teater”. Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen, har også været ude med skarp kritik af rådets fjendske holdning til Israel.

En anden grund til uroen kan være, at man forventer, at amerikanernes fredsplan vil blive offentliggjort efter det israelske valg 9. april. Det var i sin tid Trumps beslutning om at flytte USA’s ambassade til Jerusalem, som var med til at udløse March of Return. Endelig kan det israelske valg i sig selv også være en anledning, som gør, at flere palæstinensere demonstrerer.

 

Soldater såret efter bilpåkørsel

Også på Vestbredden, hvor Det Palæstinensiske Selvstyre har kontrollen, har der været øget uro. Selvom Selvstyret kontrollerer, har Hamas også sympatisører og terrorceller i området.

Tidligt onsdag morgen skete det, som ifølge israelerne var et terrorangreb, i nærheden af den palæstinensiske by Nima. En gruppe soldater havde udført et såkaldt raid i Nima, og på vej væk fra byen fik de problemer med bilen. De holdt ind til siden og steg ud, og blev her forsøgt påkørt af en palæstinensisk bil. Ifølge IDF var der tale om terrorister, der desuden havde brandbomber liggende i bilen.

En israelsk soldat blev alvorligt såret, og en anden blev lettere såret. Soldaterne skød mod de tre mænd i bilen og dræbte to af dem. Den tredje blev lettere såret. Palæstinensere fra Nima benægtede efterfølgende, at der var tale om et bevidst angreb, men mente, at det var et uheld på grund af blandt andet dårlig gadebelysning. De to dræbte palæstinensere var begge 20 år.

Hamas har efterfølgende hyldet de tre mænd og sagt, at ”de unge oprørere vil ikke standse, før besættelsen er smidt ud og deres hellige steder er befriet”.

De israelske soldater, som blev påkørt, var natten til mandag en del af en større aktion på Vestbredden, hvor man netop gik efter at arrestere palæstinensere, som er medlem af Hamas. I alt 16 personer blev anholdt, hvor 11 er Hamasmedlemmer.

Israelerne forventer, at de følgende måneder bliver præget af meget uro – både op til valget og efter valget, hvor Trump altså muligvis offentliggør sin fredsplan. Det skal dog sige, at fredsplanen har været ”lige på trapperne” flere gange uden at blive offentliggjort.